SHANGHAI-LEKSIKON
Kinas Kommunistiske Parti

Kinas Kommunistiske Parti blev oprettet på en hemmelig konference i den franske koncession i Shanghai i 1921. Partiets inspiration var dels 4. maj bevægelsen, der var en kinesisk protestbevægelse mod den fortsatte vestlige imperialisme efter 1. verdenskrig, dels kommunisternes magtovertagelse i Rusland efter 1917.

I partiets tidlige år underlagde det sig i høj grade direktiver fra Moska om at deltage i Guomindang og satse på national enhed, før det søgte at indføre kommunisme. Dette faldt også godt i tråd med den nationalisme, partiet var opstået af og stadig i høj grad støttede sig til. Kommunisterne fik i begyndelsen en del ud af deltagelsen og kom til at dominere Guomindangs venstrefløj og stod Guomindangs leder Sun Yatsen nær.

Kommunistartiet forfulgte i begyndelsen den klassiske kommunistiske ide om, at kommunismen ville blive opnået takket være byernes arbejderklasse, som ville lave revolution mod deres arbejdsgivere. Ideen om arbejderklassens særlige betydning blev en integreret del af Guomindangs strategi for samlingen af Kina, hvor kommunisterne skulle vække byernes arbejdere til den snarlige befrielse for udenlandske undertrykkere.

Disse principer for arbejdet blev dog brudt med Chiang Kaisheks udrensning af kommunister fra Guomindang fra 1927. Herefter blev aktivitet i byerne umulig, idet enhver kommunistisk aktivitet i Kinas større byer blev slået brutalt ned. Ordrene fra Moskva krævede dog stadig arbejderorganisering, hvilket svækkede båndet mellem Kinas Kommunistiske Parti og Sovjetunionen. I stedet organsierede partiet sig i fjerne bjergegne under ledelse af bondesønnen Mao Zedong.

Guomindang og allierede warlords fordrev flere gange kommunisterne fra deres baser på landet. Sidste gang det skete, var i 1934, hvor partiet næsten blev udslettet og søgte til den fjerneste udkant det næsten kunne finde. Under stadige angreb fra Chiang Kaishek opbyggede partiet her en lokal stat, hvor det eksperimenterede med en landligt funderet kommunisme.

Kampene med Guomindang stoppede midlertidigt i 1937, fordi Japan invaderede Kina. Nu gik kommunisterne i alliance med Guomindang mod japanerne. Enheden holdt ikke hele krigen ud, men parterne blev geografisk adskilt og havde vigtigere sager at give sig til end at bekæmpe hinanden. Kommunisterne benyttede denne mulighed og den legitimitet, som kampen mod japanerne gav dem, til at tage kontrollen over større områder i Nordkina og vinde betragtelig popularitet hos Kinas landbefolkning. Dette gjorde, at partiet kunne vinde over Guomindang i den borgerkrig, der fulgte umiddelbart efter Anden Verdenskrig. I 1949 udråbte Mao Zedong Folkerepublikken Kina.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Den urolige kinesiske arbejder
Shanghai Moderns politiske redaktion stiller skarpt på spørgsmålet om de kinesiske arbejderes flirt med kommunismen og på, hvorfor De ikke for alvor behøver at frygte dem trods al deres larmen og strejken.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Her under belejringen af koncessionerne og de voldsomme optøjer som kommunistiske agitatorer har skabt i de kinesiske bydele, trænger et par spørgsmål sig naturligt på hos den opmærksomme: Hvad er de kinesiske arbejdere for nogen, og hvorfor har kommunismen kunnet få sådan et tag i dem?

Indvandrende bønder

Ligesom vi så derhjemme i Europa og Nordamerika under forige århundredes hastige industrialisering, er Kinas arbejdere som regel bønder, der har forladt den fædrene jord for at søge et bedre liv i byen. De kommer i særlig grad fra de nærtliggende provinser og behøver derfor ikke at rejse så langt eller have problemer med at tale med deres overordnede i byen.

Når de ankommer til Shanghai, hyrer lokale kinesere dem til at arbejde på fabrikkerne ejet af forskellige hvide og japanske og, javist, af og til også kinesiske selskaber. Disse selskaber sørger ikke blot for at give dem en løn, så de kan få til livets opretholdelse men ofte også for et hjem til dem selv og deres familie.

 

Ueftertænksomhed og dovenskab

Desværre lider disse arbejdere både af den kinesiske bondes uvidenhed og orientalerens dovenskab og forstår hverken disciplin eller hvordan man naturligvis må yde før man kan nyde. I stedet kræver de konstant flere penge, kortere arbejdstid og ophævelse af den kontrol, der naturligt må til for at overvinde disse uheldige instinkter og sikre, at de udfører deres arbejde.

Men dette kan man reelt ikke lægge dem til last, da de ikke blot udlever deres årtusinder gamle natur og traditioner men også fuldstændigt mangler ansvarlige forbilleder i deres egne miljøer. Missionærerne gør naturligvis et godt arbejde med at nå kineserne både på landet og i byerne, men de er langtfra nok til at kunne nå alle. Blandt kineserne selv er det kun et fåtal, der har lært nok af den vestlige kultur til at kunne være et sådan forbillede. I stedet bliver de kinesiske arbejdere overladt til kommunistiske agitatorer, der opildner deres laveste instinkter og bakker op om deres simple slutninger, samt lover dem at løse alting, blot al orden på fabrikkerne bliver ophævet. Men dette er naturligvis blot forbipasserende, når det bliver klart, at kommunisterne intet gør for dem, vil arbejderne vende sig fra dem.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right