SHANGHAI-LEKSIKON
Sun Yatsen

Sun Yatsen var en af Kinas tidlige nationalister og grundlægger af Guomindang, og bliver både i Kina og Taiwan set som nationens fader. I modsætning til politiske figurer som Mao eller Chiang Kaishek er det stort set ukontroversielt at hylde ham blandt kinsere.

Sun Yatsens livsforløb

I modsætning til de fleste kinesiske politiske ledere havde Sun Yatsen en meget international baggrund. En stor del af hans opvækst var på Hawaii, hvor han fik en vestlig uddannelse, og som ung konverterede han til kristendommen. Allerede i 1880’erne sluttede han sig til revolutionær modstand mod Qing-dynastiet. Han deltog i en fejlslagen opstand, som resulterede, i at han måtte tilbringe en årrække i Japan, hvor han fortsatte med at opbygge en kinesisk opposition. Samtidig hermed støttede han også Filipinerne i deres krig mod USA.

Efter at den politiske situation i Kina tillod ham at vende tilbage, begyndte han igen på at opbygge en modstand mod den kejserlige administration. Disse bestræbelser bragte ham til en position som den vigtigste leder af opstanden i 1911-12, der førte til oprettelsen af Guomindang og udråbelsen af republikken Kina. Her måtte han dog afgive magten til hærens øverstkommanderende Yuan Shikai, som straks gav sig til at konsolidere sin magt. Sun Yatsen og Guomindang gjorde igen oprør men slået, og Sun Yatsen måtte gå i eksil i Japan.

Da Yuan Shikai døde i 1916, vendte Sun Yatsen tilbage og forsøgte at samle resterne af Guomindang og genopbygge det. Dette kom der dog ikke meget ud af før i 1920erne, hvor 4. maj bevægelsen oprettet i skuffelse over den fortsatte vestlige imperialisme efter 1. verdenskrig gav ny opbakning og legitimitet og den nyoprettede Sovjetunion kunne træde til med finansiel og organisatorisk støtte.

I de sidste år af sit liv blev Sun Yatsen en folkehelt, der med Guomindang opbyggede en fungerende stat og hær i Sydkina. I dette arbejde var han nært allieret med både partiets sovjetiske rådgivere og dets kommunistiske venstrefløj, som han dog aldrig sluttede sig til. Hans død i 1925 åbnede for en magtkamp mellem guomindangs højre- og venstrefløj.

Ideologi

Sun Yatsens tænkning centrede sig om tre principper: nationalisme, demokrati og velfærd. For at opnå dem mente han, at landet måtte igennem tre faser. Først en fase hvor en regering blev etableret til at udføre programmet. Derefter en fase hvor befolkningen blev oplyst til at lære at fungere i en demokratisk stat, og endelig som det sidste led implementeringen af demokratiet.

Nationalisme i Sun Yatsens forståelse handlede primært om selvstændighed fra udenlandske magter. Koncessioner skulle ophæves, økonomiske privilegier skulle afskaffes, regeringen skulle ikke underkaste sig udenlandske krav osv. Derudover fastslog han, at det skulle være en kinesisk orienteret nationalisme, ikke en etnisk. Den skulle kunne rumme alle Kinas etniske grupper, hvilket i Sun Yatsens forståelse var Han, Manchuer, Mongoler, Tibetanere og muslimer.

Demokrati skulle implementeres efter vestlige principper med deling af magten, frie valg og muligheden for at kræve folkeafstemninger, samt demokratiske procedurer for mistillidserklæringer overfor regeringen. Han mente dog ikke, at magten skulle tredels men femdeles. Udover en lovgivende, udøvende og dømmende magt skulle der også være en gren, der tog sig af eksamener og en, der skulle overvåge, at de andre fulgte loven.

Sun Yatsens ide om velfærd bestod dels i en skattereform og at regeringen skulle sikre befolkningen adgang til mad, tøj, bolig og transport. De nøjagtige detaljer er dog uklare, da han ikke sagde ret meget om dette princip før sin død, og både kommunisterne og Guomindang gav siden deres egen udlægning af, hvad han mente.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Den urolige kinesiske arbejder
Shanghai Moderns politiske redaktion stiller skarpt på spørgsmålet om de kinesiske arbejderes flirt med kommunismen og på, hvorfor De ikke for alvor behøver at frygte dem trods al deres larmen og strejken.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Her under belejringen af koncessionerne og de voldsomme optøjer som kommunistiske agitatorer har skabt i de kinesiske bydele, trænger et par spørgsmål sig naturligt på hos den opmærksomme: Hvad er de kinesiske arbejdere for nogen, og hvorfor har kommunismen kunnet få sådan et tag i dem?

Indvandrende bønder

Ligesom vi så derhjemme i Europa og Nordamerika under forige århundredes hastige industrialisering, er Kinas arbejdere som regel bønder, der har forladt den fædrene jord for at søge et bedre liv i byen. De kommer i særlig grad fra de nærtliggende provinser og behøver derfor ikke at rejse så langt eller have problemer med at tale med deres overordnede i byen.

Når de ankommer til Shanghai, hyrer lokale kinesere dem til at arbejde på fabrikkerne ejet af forskellige hvide og japanske og, javist, af og til også kinesiske selskaber. Disse selskaber sørger ikke blot for at give dem en løn, så de kan få til livets opretholdelse men ofte også for et hjem til dem selv og deres familie.

 

Ueftertænksomhed og dovenskab

Desværre lider disse arbejdere både af den kinesiske bondes uvidenhed og orientalerens dovenskab og forstår hverken disciplin eller hvordan man naturligvis må yde før man kan nyde. I stedet kræver de konstant flere penge, kortere arbejdstid og ophævelse af den kontrol, der naturligt må til for at overvinde disse uheldige instinkter og sikre, at de udfører deres arbejde.

Men dette kan man reelt ikke lægge dem til last, da de ikke blot udlever deres årtusinder gamle natur og traditioner men også fuldstændigt mangler ansvarlige forbilleder i deres egne miljøer. Missionærerne gør naturligvis et godt arbejde med at nå kineserne både på landet og i byerne, men de er langtfra nok til at kunne nå alle. Blandt kineserne selv er det kun et fåtal, der har lært nok af den vestlige kultur til at kunne være et sådan forbillede. I stedet bliver de kinesiske arbejdere overladt til kommunistiske agitatorer, der opildner deres laveste instinkter og bakker op om deres simple slutninger, samt lover dem at løse alting, blot al orden på fabrikkerne bliver ophævet. Men dette er naturligvis blot forbipasserende, når det bliver klart, at kommunisterne intet gør for dem, vil arbejderne vende sig fra dem.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right