SHANGHAI-LEKSIKON
Guomindang

Guomindang var Kinas væsentligtste nationalistiske parti, navnet betyder bogstaveligt Nationalpartiet.

Guomindang var regeringsbærende i Kina fra 1928 til 1949 og derefter på Taiwan fra 1949 og til 1980erne og er stadig et af Taiwans største politiske partier.

Guomindang blev grundlagt af Sun Yatsen i 1911 som en fusion af de forskellige nationale og republikanske oprørsbevægelser, der modsatte sig det regerende Qing-dynasti. På trods af en hurtig succes med at vælte Qing dynastiet, var Guomindang i store vanskeligheder i sine tidlige år og blev drevet i skjul efter et fejlslagent oprør allerede i 1913.

Fra starten af 1920erne begyndte partiet dog at få succes takket være en ny nationalistisk vækkelse blandt Kinas bybefolkning og støtte fra Sovjetunionen. Herefter opbyggede partiet sin egen stat med hovedstad i Canton (det nuværende Guangzhou) , samt en hær under ledelse af Chiang Kaishek. Formålet med denne hær var at samle landet, der var faldet fra hinanden i årene efter Qing-dynastiets fald, og etablere en national, demokratisk regering for hele Kina. Partiet havde dog store indre spændinger, da det repræsenterede hele bredden af kinesiske nationalister, fra en kommunistisk venstrefløj til en autoritær højrefløj funderet i militæret. Indtil sin død i 1925 dominerede Sun Yatsen dog klart partiet og placerede dets officielle politik nær kommunisterne.

For at samle Kina tog Guomindang sin hær i anvendelse i 1926, da det indledte, hvad det kaldte ”den nordlige kampagne”. I 1928 havde den nordlige kampagne samlet Kina under Guomindangs ledelse, bortset fra de yderste vestlige territorier. Det var dog et forandret Guomindang. I 1927 havde Chiang Kaishek gennemført et militærkup mod Guomindangs civile regering og havde udrenset kommunisterne og stort set alle andre venstreorienterede fra partiet. Yderligere var tankerne om demokrati trådt væsentligt i baggrunden til fordel for militæret og konservative sociale værdier.

Gennem 1930erne opretholdt Guomindang under Chiang Kaisheks ledelse kontrollen med det meste af Kina. Partiet ledede officielt den kinesiske modstand mod den japanske invasion i 1937. Efter Anden Verdenskrigs afslutning tabte Guomindang borgerkrigen mod kommunisterne og blev fordrevet til Taiwan.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Den urolige kinesiske arbejder
Shanghai Moderns politiske redaktion stiller skarpt på spørgsmålet om de kinesiske arbejderes flirt med kommunismen og på, hvorfor De ikke for alvor behøver at frygte dem trods al deres larmen og strejken.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Her under belejringen af koncessionerne og de voldsomme optøjer som kommunistiske agitatorer har skabt i de kinesiske bydele, trænger et par spørgsmål sig naturligt på hos den opmærksomme: Hvad er de kinesiske arbejdere for nogen, og hvorfor har kommunismen kunnet få sådan et tag i dem?

Indvandrende bønder

Ligesom vi så derhjemme i Europa og Nordamerika under forige århundredes hastige industrialisering, er Kinas arbejdere som regel bønder, der har forladt den fædrene jord for at søge et bedre liv i byen. De kommer i særlig grad fra de nærtliggende provinser og behøver derfor ikke at rejse så langt eller have problemer med at tale med deres overordnede i byen.

Når de ankommer til Shanghai, hyrer lokale kinesere dem til at arbejde på fabrikkerne ejet af forskellige hvide og japanske og, javist, af og til også kinesiske selskaber. Disse selskaber sørger ikke blot for at give dem en løn, så de kan få til livets opretholdelse men ofte også for et hjem til dem selv og deres familie.

 

Ueftertænksomhed og dovenskab

Desværre lider disse arbejdere både af den kinesiske bondes uvidenhed og orientalerens dovenskab og forstår hverken disciplin eller hvordan man naturligvis må yde før man kan nyde. I stedet kræver de konstant flere penge, kortere arbejdstid og ophævelse af den kontrol, der naturligt må til for at overvinde disse uheldige instinkter og sikre, at de udfører deres arbejde.

Men dette kan man reelt ikke lægge dem til last, da de ikke blot udlever deres årtusinder gamle natur og traditioner men også fuldstændigt mangler ansvarlige forbilleder i deres egne miljøer. Missionærerne gør naturligvis et godt arbejde med at nå kineserne både på landet og i byerne, men de er langtfra nok til at kunne nå alle. Blandt kineserne selv er det kun et fåtal, der har lært nok af den vestlige kultur til at kunne være et sådan forbillede. I stedet bliver de kinesiske arbejdere overladt til kommunistiske agitatorer, der opildner deres laveste instinkter og bakker op om deres simple slutninger, samt lover dem at løse alting, blot al orden på fabrikkerne bliver ophævet. Men dette er naturligvis blot forbipasserende, når det bliver klart, at kommunisterne intet gør for dem, vil arbejderne vende sig fra dem.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right