SHANGHAI-LEKSIKON
Børnearbejde

I Shanghai i 1920'erne og 1930'erne blev arbejderne betragtet som børn, indtil de fyldte 13. Derefter blev de kaldt voksenarbejdere, selvom de ældre arbejdere sikkert ikke har betragtet dem som helt ligestillede. Sådan var det også i det meste af den øvrige verden på den tid.

Børn af det store fattige flertal begyndte at arbejde, så snart de overhovedet kunne. Alle var nødt til at hjælpe til for at kunne overleve. Fra børnene var 4-5 år, måtte de hjælpe til i hjemmet. Mange måtte også tigge eller lede efter brugbare ting i affaldsdyngerne, som familien så kunne sælge videre. Der var mange forældreløse børn, som helt måtte klare sig selv.

Fra 6-8-års alderen blev mange børn fabriksarbejdere. I den store bomuldsindustri var næsten hver tiende arbejder et barn. I silkeindustrien var det endnu flere, fordi små, fine fingre bedst kunne håndtere de skrøbelige kokoner. Men børnearbejde var spredt ud på næsten alle brancher. Børnene skulle for eksempel feje, hjælpe de voksne med forskelligt, skifte spindespoler og andet.

Mange børn blev solgt til arbejdet af deres forældre. Sådan havde man gjort i Kina i århundreder, men på grund af den store nød var dette blevet mere udbredt end tidligere. Fra begyndelsen af 1930’erne blev der opbygget et helt system af opkøbere, der tog ud i landsbyerne og købte børn til at arbejde i Shanghai. For de penge opkøberne betalte til forældrene, skulle børnene arbejde i et bestemt antal år, og bagefter ville de blive fri igen. Børnene blev så stuvet sammen i meget overfyldte huse og blev sat til at arbejde meget og hårdt. De døde ofte efter kort tid af fejlernæring og sygdomme som fx tuberkulose.

De fleste børn der blev solgt som børnearbejdere, var piger. I silkeindustrien brugte man kun piger. Drengebørn havde højere status og blev anset for at bedre til at hjælpe til med markarbejdet, og blev derfor ofte tilbage på landet.

Der blev også solgt mange meget unge piger til prostitution, og det var også almindeligt at sælge dem som fremtidige brude. På den måde fik brudgommens familie en gratis tjener i huset i nogle år.

Drenge der arbejder som barberer på en af Shanghais gader.

 

 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Den urolige kinesiske arbejder
Shanghai Moderns politiske redaktion stiller skarpt på spørgsmålet om de kinesiske arbejderes flirt med kommunismen og på, hvorfor De ikke for alvor behøver at frygte dem trods al deres larmen og strejken.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Her under belejringen af koncessionerne og de voldsomme optøjer som kommunistiske agitatorer har skabt i de kinesiske bydele, trænger et par spørgsmål sig naturligt på hos den opmærksomme: Hvad er de kinesiske arbejdere for nogen, og hvorfor har kommunismen kunnet få sådan et tag i dem?

Indvandrende bønder

Ligesom vi så derhjemme i Europa og Nordamerika under forige århundredes hastige industrialisering, er Kinas arbejdere som regel bønder, der har forladt den fædrene jord for at søge et bedre liv i byen. De kommer i særlig grad fra de nærtliggende provinser og behøver derfor ikke at rejse så langt eller have problemer med at tale med deres overordnede i byen.

Når de ankommer til Shanghai, hyrer lokale kinesere dem til at arbejde på fabrikkerne ejet af forskellige hvide og japanske og, javist, af og til også kinesiske selskaber. Disse selskaber sørger ikke blot for at give dem en løn, så de kan få til livets opretholdelse men ofte også for et hjem til dem selv og deres familie.

 

Ueftertænksomhed og dovenskab

Desværre lider disse arbejdere både af den kinesiske bondes uvidenhed og orientalerens dovenskab og forstår hverken disciplin eller hvordan man naturligvis må yde før man kan nyde. I stedet kræver de konstant flere penge, kortere arbejdstid og ophævelse af den kontrol, der naturligt må til for at overvinde disse uheldige instinkter og sikre, at de udfører deres arbejde.

Men dette kan man reelt ikke lægge dem til last, da de ikke blot udlever deres årtusinder gamle natur og traditioner men også fuldstændigt mangler ansvarlige forbilleder i deres egne miljøer. Missionærerne gør naturligvis et godt arbejde med at nå kineserne både på landet og i byerne, men de er langtfra nok til at kunne nå alle. Blandt kineserne selv er det kun et fåtal, der har lært nok af den vestlige kultur til at kunne være et sådan forbillede. I stedet bliver de kinesiske arbejdere overladt til kommunistiske agitatorer, der opildner deres laveste instinkter og bakker op om deres simple slutninger, samt lover dem at løse alting, blot al orden på fabrikkerne bliver ophævet. Men dette er naturligvis blot forbipasserende, når det bliver klart, at kommunisterne intet gør for dem, vil arbejderne vende sig fra dem.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right