SHANGHAI-LEKSIKON
Slumområderne

Uden for bykvartererne lå en række slumråder kaldet shantytowns, hvor der i 1930 boede cirka 150.000 mennesker. Her kom de kinesere der lige var kommet til byen fra det indre Kina, hvor der var stor hungersnød eller krig. Flygtningene kom som regel ind på en lille husbåd. Den trak de så op på bredden af en af de mange små åer, og så boede de der indtil båden rådnede op. Bagefter prøvede de at lave en lille hytte af strå fyldt ud med mudder, der tørrede. Hytten var så lille at familiens medlemmer lige akkurat kunne ligge i den. Måske forsøgte de også at vende resterne af båden på højkant, så den kunne bruges som en slags skærm. Hvis man hørte til dem i slumkvarteret der klarede sig nogenlunde kunne man få en lidt større hytte, som man også kunne sidde op i. Og hvis nogen i familien ligefrem fik rigtigt arbejde på en fabrik kunne man måske være så heldig at man kunne flytte ud af slumkvarteret. Men det skete ikke for ret mange. Mange tilflyttere kunne ikke engang tale Shanghaisproget, og kineserne fra Shanghai kunne ikke forstå tilflyttere.

Der findes beskrivelser af, hvordan stråhytterne brød sammen eller blev oversvømmet når det regnede. Når det skete forsøgte forældrene at lægge de mindste børn op på et eller andet, men de øvrige måtte stå i mudder på måske en halv meter, indtil regnen havde lagt sig og mudderet igen stivnede.

I slumkvartererne var der ingen kloaksystem eller anden rørlægning, så indbyggerne måtte skide og tisse mellem hytterne. Vand måtte indbyggerne enten tage fra de stærkt forurenede åløb eller hente udenfor slumbyerne, og så skulle de betale for dem.

Hvis de voksne mænd i slumkvartererne fik arbejde var det næsten altid som kulier. En kuli er en arbejdsmand. Nogle af de voksne kvinder kunne være heldige at få arbejde på en fabrik. Men de fleste voksne måtte prøve at tjene penge ved at tigge og ved at finde mad og brugbare sager mellem andres affald. Det samme måtte børnene fra de var helt små.

Folk i slumkvartererne levede på eller under eksistensminimum. Dødeligheden var meget høj. Langt de fleste børn døde i en meget tidlig alder, og de voksne blev sjældent ret gamle.

En 5-årig tiggerdreng som den danske eventyrer Ole Krarup Nielsen fotograferede i 1927. Fattige måtte arbejde hårdt for føden fra de kunne gå. Mange af dem døde af sult eller overanstrengelse.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Den urolige kinesiske arbejder
Shanghai Moderns politiske redaktion stiller skarpt på spørgsmålet om de kinesiske arbejderes flirt med kommunismen og på, hvorfor De ikke for alvor behøver at frygte dem trods al deres larmen og strejken.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Her under belejringen af koncessionerne og de voldsomme optøjer som kommunistiske agitatorer har skabt i de kinesiske bydele, trænger et par spørgsmål sig naturligt på hos den opmærksomme: Hvad er de kinesiske arbejdere for nogen, og hvorfor har kommunismen kunnet få sådan et tag i dem?

Indvandrende bønder

Ligesom vi så derhjemme i Europa og Nordamerika under forige århundredes hastige industrialisering, er Kinas arbejdere som regel bønder, der har forladt den fædrene jord for at søge et bedre liv i byen. De kommer i særlig grad fra de nærtliggende provinser og behøver derfor ikke at rejse så langt eller have problemer med at tale med deres overordnede i byen.

Når de ankommer til Shanghai, hyrer lokale kinesere dem til at arbejde på fabrikkerne ejet af forskellige hvide og japanske og, javist, af og til også kinesiske selskaber. Disse selskaber sørger ikke blot for at give dem en løn, så de kan få til livets opretholdelse men ofte også for et hjem til dem selv og deres familie.

 

Ueftertænksomhed og dovenskab

Desværre lider disse arbejdere både af den kinesiske bondes uvidenhed og orientalerens dovenskab og forstår hverken disciplin eller hvordan man naturligvis må yde før man kan nyde. I stedet kræver de konstant flere penge, kortere arbejdstid og ophævelse af den kontrol, der naturligt må til for at overvinde disse uheldige instinkter og sikre, at de udfører deres arbejde.

Men dette kan man reelt ikke lægge dem til last, da de ikke blot udlever deres årtusinder gamle natur og traditioner men også fuldstændigt mangler ansvarlige forbilleder i deres egne miljøer. Missionærerne gør naturligvis et godt arbejde med at nå kineserne både på landet og i byerne, men de er langtfra nok til at kunne nå alle. Blandt kineserne selv er det kun et fåtal, der har lært nok af den vestlige kultur til at kunne være et sådan forbillede. I stedet bliver de kinesiske arbejdere overladt til kommunistiske agitatorer, der opildner deres laveste instinkter og bakker op om deres simple slutninger, samt lover dem at løse alting, blot al orden på fabrikkerne bliver ophævet. Men dette er naturligvis blot forbipasserende, når det bliver klart, at kommunisterne intet gør for dem, vil arbejderne vende sig fra dem.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right