SHANGHAI-LEKSIKON
Gangstere

Igennem 1920'erne blev de kriminelle koncentreret i bander. Op til 1927 var banderne smeltet sammen i The Green Gang, som havde 100.000 medlemmer. The Green Gangs indflydelse på hele byen voksede meget efter kuppet i april 1927, fordi The Green Gang spillede en helt central rolle i det og fordi organisationens leder Du Yuesheng var ven med Chiang Kaishek.

The Green Gang kontrollerede opiumshandelen og en meget stor del af spillebulerne og natklubberne. Hertil opkrævede banden "beskyttelsespenge" af mange butiksejere og organiserede systematisk kidnappinger for at få løsepenge. The Green Gang spillede desuden en stor rolle i rekrutteringen af arbejdere og havde også meget indflydelse på arbejdslivet. Typisk var virksomhedernes dørvogtere og formænd medlem af organisationen. Opkøb af børn til børnearbejde og prostitution hørte også til The Green Gangs arbejdsområde.

Når The Green Gang kunne blive så succesfuld skyldtes det i høj grad, at de koncessionsområdernes hvide herskere nød godt af organisationen. I den franske koncession modtog ledende franske embedsmænd meget store summer i bestikkelse. Koncessionen benyttede også gangsterne som politi, og flere gangsterledere var med i koncessionens bystyre eller havde topposter i administrationen.

Du Yuesheng havde også gode forbindelser til den amerikanske ledelse. Op til Chiang Kaisheks kup mod kommunisterne og fagforeningerne den 13. april 1927 gik Du til den amerikanske administration og fik lov til at lade sine gangstere operere i den internationale zone mod at de til gengæld udryddede kommunisterne.

Efter 1927 steg Du Yueshengs magt yderligere, og han blev i 1930'erne en af Kinas store forretningsmænd.

 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Den urolige kinesiske arbejder
Shanghai Moderns politiske redaktion stiller skarpt på spørgsmålet om de kinesiske arbejderes flirt med kommunismen og på, hvorfor De ikke for alvor behøver at frygte dem trods al deres larmen og strejken.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Her under belejringen af koncessionerne og de voldsomme optøjer som kommunistiske agitatorer har skabt i de kinesiske bydele, trænger et par spørgsmål sig naturligt på hos den opmærksomme: Hvad er de kinesiske arbejdere for nogen, og hvorfor har kommunismen kunnet få sådan et tag i dem?

Indvandrende bønder

Ligesom vi så derhjemme i Europa og Nordamerika under forige århundredes hastige industrialisering, er Kinas arbejdere som regel bønder, der har forladt den fædrene jord for at søge et bedre liv i byen. De kommer i særlig grad fra de nærtliggende provinser og behøver derfor ikke at rejse så langt eller have problemer med at tale med deres overordnede i byen.

Når de ankommer til Shanghai, hyrer lokale kinesere dem til at arbejde på fabrikkerne ejet af forskellige hvide og japanske og, javist, af og til også kinesiske selskaber. Disse selskaber sørger ikke blot for at give dem en løn, så de kan få til livets opretholdelse men ofte også for et hjem til dem selv og deres familie.

 

Ueftertænksomhed og dovenskab

Desværre lider disse arbejdere både af den kinesiske bondes uvidenhed og orientalerens dovenskab og forstår hverken disciplin eller hvordan man naturligvis må yde før man kan nyde. I stedet kræver de konstant flere penge, kortere arbejdstid og ophævelse af den kontrol, der naturligt må til for at overvinde disse uheldige instinkter og sikre, at de udfører deres arbejde.

Men dette kan man reelt ikke lægge dem til last, da de ikke blot udlever deres årtusinder gamle natur og traditioner men også fuldstændigt mangler ansvarlige forbilleder i deres egne miljøer. Missionærerne gør naturligvis et godt arbejde med at nå kineserne både på landet og i byerne, men de er langtfra nok til at kunne nå alle. Blandt kineserne selv er det kun et fåtal, der har lært nok af den vestlige kultur til at kunne være et sådan forbillede. I stedet bliver de kinesiske arbejdere overladt til kommunistiske agitatorer, der opildner deres laveste instinkter og bakker op om deres simple slutninger, samt lover dem at løse alting, blot al orden på fabrikkerne bliver ophævet. Men dette er naturligvis blot forbipasserende, når det bliver klart, at kommunisterne intet gør for dem, vil arbejderne vende sig fra dem.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right