SHANGHAI-LEKSIKON
Ernest Hauser om Rickshawløberen

I sin bog Shanghai: By til salg fra 1940 beskriver den amerikanske journalist Ernest O Hauser rickshawløberens liv:

De licenser, som byrådet uddelte hvert år, blev altid opkøbt af den samme lille fast sammentømrede flok rickshaw-ejere, som så overlod selve svindelen til en entreprenør. Selve svindelen bestod i at leje rickshawen ud til kulien. To tre kulier slog sig gerne sammen om et køretøj og arbejdede i skifter hele døgnet rundt. I leje måtte de betale en hel dollar pr. døgn, og den skulle præsteres før de selv kunne få noget at spise. Foruden dollaren måtte rickshawmændene også betale eventuelle trafikbøder og skadeserstatning. Ofte repræsenterede disse afgifter mere end kuliens samlede fortjeneste, men det bekymrede entreprenøren sig ikke om. Man kunne opleve hjerteskærende scener ved rickshaw-stationerne, hvor en særlig funktionær stod parat med en tyk stok for at tampe en ”tilståelse” ud af kulierne. De blev altid mistænkt for at have stukket noget af fortjenesten til side, og somme tiden gjorde de det vel også.

Med sit ubarmhjertige pryglesystem tvang rickshaw-ågeren ofte kulien til at låne penge. Det eneste krav han stillede til livet var en skålfuld af den andenrangs ris han kunne købe ved gadehjørnerne, men tit kunne han end ikke skaffe sig dette usle måltid uden at kome i bundløs gæld. Så blev han malet mellem to møllestene - rickshaw-ågeren og låne-ågeren - indtil han var kaput. Men hvad betød det? Politiet samlede hvert år tyve tusind menneskekadavere op fra Shanghais mørke gyder.

(Ernest O. Hauser: Shanghai: By til salg, Povl Branners Forlag 1941 (eng. udgave 1940), s. 119-120)


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Den urolige kinesiske arbejder
Shanghai Moderns politiske redaktion stiller skarpt på spørgsmålet om de kinesiske arbejderes flirt med kommunismen og på, hvorfor De ikke for alvor behøver at frygte dem trods al deres larmen og strejken.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Her under belejringen af koncessionerne og de voldsomme optøjer som kommunistiske agitatorer har skabt i de kinesiske bydele, trænger et par spørgsmål sig naturligt på hos den opmærksomme: Hvad er de kinesiske arbejdere for nogen, og hvorfor har kommunismen kunnet få sådan et tag i dem?

Indvandrende bønder

Ligesom vi så derhjemme i Europa og Nordamerika under forige århundredes hastige industrialisering, er Kinas arbejdere som regel bønder, der har forladt den fædrene jord for at søge et bedre liv i byen. De kommer i særlig grad fra de nærtliggende provinser og behøver derfor ikke at rejse så langt eller have problemer med at tale med deres overordnede i byen.

Når de ankommer til Shanghai, hyrer lokale kinesere dem til at arbejde på fabrikkerne ejet af forskellige hvide og japanske og, javist, af og til også kinesiske selskaber. Disse selskaber sørger ikke blot for at give dem en løn, så de kan få til livets opretholdelse men ofte også for et hjem til dem selv og deres familie.

 

Ueftertænksomhed og dovenskab

Desværre lider disse arbejdere både af den kinesiske bondes uvidenhed og orientalerens dovenskab og forstår hverken disciplin eller hvordan man naturligvis må yde før man kan nyde. I stedet kræver de konstant flere penge, kortere arbejdstid og ophævelse af den kontrol, der naturligt må til for at overvinde disse uheldige instinkter og sikre, at de udfører deres arbejde.

Men dette kan man reelt ikke lægge dem til last, da de ikke blot udlever deres årtusinder gamle natur og traditioner men også fuldstændigt mangler ansvarlige forbilleder i deres egne miljøer. Missionærerne gør naturligvis et godt arbejde med at nå kineserne både på landet og i byerne, men de er langtfra nok til at kunne nå alle. Blandt kineserne selv er det kun et fåtal, der har lært nok af den vestlige kultur til at kunne være et sådan forbillede. I stedet bliver de kinesiske arbejdere overladt til kommunistiske agitatorer, der opildner deres laveste instinkter og bakker op om deres simple slutninger, samt lover dem at løse alting, blot al orden på fabrikkerne bliver ophævet. Men dette er naturligvis blot forbipasserende, når det bliver klart, at kommunisterne intet gør for dem, vil arbejderne vende sig fra dem.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right