SHANGHAI-LEKSIKON
Fattigdom

Shanghai var helt uden socialt sikkerhedsnet. Alle de mennesker der ikke havde formue eller en velstående familie levede i konstant risiko for at dø af sult eller kulde, hvis de kom til skade eller blev syge eller bare mistede deres arbejde.

De fleste af Shanghais kinesiske indbyggere var fattige. Det betød at mange havde vanskeligt ved at få mad hver dag. Mange var også hjemmeløse, mens andre måtte leve stuvet sammen i et rum. De havde ikke toilet og rindende vand, de kunne ikke få varme om vinteren, og de havde kun meget lidt tøj.

Der var alligevel mange grader af fattigdom.

De trænede arbejdere var de bedst stillede og kunne som regel godt få et sted at bo med deres familie. De kunne få nogenlunde god mad med ris og grønsager tre gange om dagen, og somme tider også lidt fisk. Måske kunne de endda spare op til ind imellem at kunne købe luxusgenstande som for eksempel nyt tøj til familien. Men alle i familien skulle helst deltage med at skaffe mad på bordet.

De mange tjenestefolk var fattigere end de trænede arbejdere og deres familie. Tjenstestefolkene havde et sted at bo, men levede på sultegrænsen. Byen havde også mange prostituerede, som for de flestes vedkommende var fattige.

Mænd der levede af at bære tunge byrder blev kaldt kulier. Rickshawførerne hørte med til denne gruppe. Nogle af kulierne var kun ansat somme tider og måtte ellers tigge, og måtte oftest bo på gaden. Andre havde mere permanent arbejde Så kunne de tjene nok til at få mad hver dag, og måske også have mulighed for at sove indendøre. Nogle meget heldige og meget sparsommelige rickshawkørere kunne godt spare penge op til at købe deres egen rickshaw og på den måde få en større del af fortjenesten til sig selv.

De mange gadesælgere har klarede sig meget forskelligt. Nogle gadesælgere havde en nogenlunde indkomst, men andre som fx spåkonerne var meget fattige.

På bunden i Shanghais bykvarterer var tiggerne. Inde i koncessionsområderne var der ikke ret mange registrerede tiggere, men i virkeligheden var der flere, og mange tiggede derinde om dagen men sov andre steder om natten. I slumområderne udenfor byen var der mange som var lige så fattige.

I 1930 boede der 3 millioner mennesker i Shanghai. Heraf var cirka 150.000 mennesker hjemløse. Desuden boede der 150.000 flere ude i slumområderne.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Den urolige kinesiske arbejder
Shanghai Moderns politiske redaktion stiller skarpt på spørgsmålet om de kinesiske arbejderes flirt med kommunismen og på, hvorfor De ikke for alvor behøver at frygte dem trods al deres larmen og strejken.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Her under belejringen af koncessionerne og de voldsomme optøjer som kommunistiske agitatorer har skabt i de kinesiske bydele, trænger et par spørgsmål sig naturligt på hos den opmærksomme: Hvad er de kinesiske arbejdere for nogen, og hvorfor har kommunismen kunnet få sådan et tag i dem?

Indvandrende bønder

Ligesom vi så derhjemme i Europa og Nordamerika under forige århundredes hastige industrialisering, er Kinas arbejdere som regel bønder, der har forladt den fædrene jord for at søge et bedre liv i byen. De kommer i særlig grad fra de nærtliggende provinser og behøver derfor ikke at rejse så langt eller have problemer med at tale med deres overordnede i byen.

Når de ankommer til Shanghai, hyrer lokale kinesere dem til at arbejde på fabrikkerne ejet af forskellige hvide og japanske og, javist, af og til også kinesiske selskaber. Disse selskaber sørger ikke blot for at give dem en løn, så de kan få til livets opretholdelse men ofte også for et hjem til dem selv og deres familie.

 

Ueftertænksomhed og dovenskab

Desværre lider disse arbejdere både af den kinesiske bondes uvidenhed og orientalerens dovenskab og forstår hverken disciplin eller hvordan man naturligvis må yde før man kan nyde. I stedet kræver de konstant flere penge, kortere arbejdstid og ophævelse af den kontrol, der naturligt må til for at overvinde disse uheldige instinkter og sikre, at de udfører deres arbejde.

Men dette kan man reelt ikke lægge dem til last, da de ikke blot udlever deres årtusinder gamle natur og traditioner men også fuldstændigt mangler ansvarlige forbilleder i deres egne miljøer. Missionærerne gør naturligvis et godt arbejde med at nå kineserne både på landet og i byerne, men de er langtfra nok til at kunne nå alle. Blandt kineserne selv er det kun et fåtal, der har lært nok af den vestlige kultur til at kunne være et sådan forbillede. I stedet bliver de kinesiske arbejdere overladt til kommunistiske agitatorer, der opildner deres laveste instinkter og bakker op om deres simple slutninger, samt lover dem at løse alting, blot al orden på fabrikkerne bliver ophævet. Men dette er naturligvis blot forbipasserende, når det bliver klart, at kommunisterne intet gør for dem, vil arbejderne vende sig fra dem.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right