SHANGHAI-LEKSIKON
Krig i Shanghai foråret 1927

Shanghai var præget af poltisk og social uro gennem 1920’erne. Det skyldtes de voldsomme modsætninger mellem rige og fattige og hvide og kinesere, men også den store uro i det øvrige Kina. Kina var faldet fra hinanden i flere områder med egne krigsherrer, der bekæmpede hinanden. Nationalistpartiet Guomindang og det kinesiske kommunistparti arbejdede sammen om at samle landet igen. Dette skulle ske ved, at kommunisterne lammede byerne gennem strejker, hvorefter Guomindangs hær angreb og erobrede dem.

I begyndelsen af 1927 nåede Guomindanghæren under ledelse af general Chiang Kai-shek frem til Shanghai. Omkring 6000 kommunister under ledelse af Zhou Enlai hjalp de allerede oprørske fagforeninger i Shanghais kinesiske kvarterer med at organisere en lammende generalstrejke den 19. februar. Men Chiang standsede hæren, og den lokale krigsherre Sun kunne fange mange af strejkelederne og lade dem halshugge. Først da kommunisterne og fagforeningerne selv var ved at erobre byen, angreb Chiangs hær den 22. marts og tog kontrol over de kinesiske kvarterer.

Mellem 22. marts og 12. april var koncessionsområderne underbelejring. Meget store mængder af hjemlandenes tropper var sendt til koncessionsområderne for at forsvare byen, og den var skærmet af pigtråd, barrikader og svære kanonstillinger. Natten mellem den 12. og 13. april skete der imidlertid det, at gangstere, der var allieret med Chiang Kai-shek og det hvide bystyre, angreb kommunisterne og fagforeningslederne og dræbte mange af dem. I de følgende dage blev yderligere omkring 12.000 henrettet som kommunister og i det næste år yderligere 200.000.

Chiang Kai-shek blev efter forræderiet mod sine allierede modtaget som en helt i det hvide Shanghai, der lånte ham penge til at kunne fortsætte sin krig for at blive Kinas nye leder. Dette lykkedes i 1928, hvorefter Chiang Kai-shek var diktator i Kina frem til 1949. Hans store forbillede var den italienske fascistleder Mussolini.

 

Den 22. marts 1927 erobrede Guomindanghæren Shanghais kinesiske bydele fra en lokal krigsherre. Erobringen skete i et samarbejde med kommunisterne og fagforeningerne, som på forhånd havde lammet byen gennem strejker og besættelser af vigtige knudepunkter. På billedet ligger nogle af krigsherren Suns faldne soldater ved en af de barrikader, der beskyttede koncessionsområderne. Stedet er North Zhejiang Road på grænsen til det kinesiske kvarter Zhabei.

 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Den urolige kinesiske arbejder
Shanghai Moderns politiske redaktion stiller skarpt på spørgsmålet om de kinesiske arbejderes flirt med kommunismen og på, hvorfor De ikke for alvor behøver at frygte dem trods al deres larmen og strejken.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Her under belejringen af koncessionerne og de voldsomme optøjer som kommunistiske agitatorer har skabt i de kinesiske bydele, trænger et par spørgsmål sig naturligt på hos den opmærksomme: Hvad er de kinesiske arbejdere for nogen, og hvorfor har kommunismen kunnet få sådan et tag i dem?

Indvandrende bønder

Ligesom vi så derhjemme i Europa og Nordamerika under forige århundredes hastige industrialisering, er Kinas arbejdere som regel bønder, der har forladt den fædrene jord for at søge et bedre liv i byen. De kommer i særlig grad fra de nærtliggende provinser og behøver derfor ikke at rejse så langt eller have problemer med at tale med deres overordnede i byen.

Når de ankommer til Shanghai, hyrer lokale kinesere dem til at arbejde på fabrikkerne ejet af forskellige hvide og japanske og, javist, af og til også kinesiske selskaber. Disse selskaber sørger ikke blot for at give dem en løn, så de kan få til livets opretholdelse men ofte også for et hjem til dem selv og deres familie.

 

Ueftertænksomhed og dovenskab

Desværre lider disse arbejdere både af den kinesiske bondes uvidenhed og orientalerens dovenskab og forstår hverken disciplin eller hvordan man naturligvis må yde før man kan nyde. I stedet kræver de konstant flere penge, kortere arbejdstid og ophævelse af den kontrol, der naturligt må til for at overvinde disse uheldige instinkter og sikre, at de udfører deres arbejde.

Men dette kan man reelt ikke lægge dem til last, da de ikke blot udlever deres årtusinder gamle natur og traditioner men også fuldstændigt mangler ansvarlige forbilleder i deres egne miljøer. Missionærerne gør naturligvis et godt arbejde med at nå kineserne både på landet og i byerne, men de er langtfra nok til at kunne nå alle. Blandt kineserne selv er det kun et fåtal, der har lært nok af den vestlige kultur til at kunne være et sådan forbillede. I stedet bliver de kinesiske arbejdere overladt til kommunistiske agitatorer, der opildner deres laveste instinkter og bakker op om deres simple slutninger, samt lover dem at løse alting, blot al orden på fabrikkerne bliver ophævet. Men dette er naturligvis blot forbipasserende, når det bliver klart, at kommunisterne intet gør for dem, vil arbejderne vende sig fra dem.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right