SHANGHAI-LEKSIKON
Fattigdom

Shanghai var helt uden socialt sikkerhedsnet. Alle de mennesker der ikke havde formue eller en velstående familie levede i konstant risiko for at dø af sult eller kulde, hvis de kom til skade eller blev syge eller bare mistede deres arbejde.

De fleste af Shanghais kinesiske indbyggere var fattige. Det betød at mange havde vanskeligt ved at få mad hver dag. Mange var også hjemmeløse, mens andre måtte leve stuvet sammen i et rum. De havde ikke toilet og rindende vand, de kunne ikke få varme om vinteren, og de havde kun meget lidt tøj.

Der var alligevel mange grader af fattigdom.

De trænede arbejdere var de bedst stillede og kunne som regel godt få et sted at bo med deres familie. De kunne få nogenlunde god mad med ris og grønsager tre gange om dagen, og somme tider også lidt fisk. Måske kunne de endda spare op til ind imellem at kunne købe luxusgenstande som for eksempel nyt tøj til familien. Men alle i familien skulle helst deltage med at skaffe mad på bordet.

De mange tjenestefolk var fattigere end de trænede arbejdere og deres familie. Tjenstestefolkene havde et sted at bo, men levede på sultegrænsen. Byen havde også mange prostituerede, som for de flestes vedkommende var fattige.

Mænd der levede af at bære tunge byrder blev kaldt kulier. Rickshawførerne hørte med til denne gruppe. Nogle af kulierne var kun ansat somme tider og måtte ellers tigge, og måtte oftest bo på gaden. Andre havde mere permanent arbejde Så kunne de tjene nok til at få mad hver dag, og måske også have mulighed for at sove indendøre. Nogle meget heldige og meget sparsommelige rickshawkørere kunne godt spare penge op til at købe deres egen rickshaw og på den måde få en større del af fortjenesten til sig selv.

De mange gadesælgere har klarede sig meget forskelligt. Nogle gadesælgere havde en nogenlunde indkomst, men andre som fx spåkonerne var meget fattige.

På bunden i Shanghais bykvarterer var tiggerne. Inde i koncessionsområderne var der ikke ret mange registrerede tiggere, men i virkeligheden var der flere, og mange tiggede derinde om dagen men sov andre steder om natten. I slumområderne udenfor byen var der mange som var lige så fattige.

I 1930 boede der 3 millioner mennesker i Shanghai. Heraf var cirka 150.000 mennesker hjemløse. Desuden boede der 150.000 flere ude i slumområderne.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Min barndoms kæreste ven
Da jeg var barn, var jeg bange for mørke, og Shanghai var ikke så oplyst af gadelygter og neon, som den er i dag. Hvor var jeg glad for, at min egen elskede Amah blev hos mig, til jeg sov. Hvad skulle der vær blevet blevet af mig, hvis hun ikke havde været der?
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Mine forældre gik næsten altid ud om aftenen. Det kunne være til middag hos Thompson’erne, eller de skulle i biografen med de tyske Blumenfeldts, eller klubben holdt et arrangement , inden dansestederne åbnede. For mig var det ligegyldigt. Mor begyndt at forberede sig, så snart hun stod op, og når Far kom hjem, var det kun for at hente hende, så fløj de ud til Studebakeren og lod chaufføren transportere dem til aftenens morskab. Dér sad jeg og Lily, min søster, tilbage. Hun var et år ældre end jeg og måske mere hårdfør, jeg ved det ikke. I hvert fald husker jeg ikke, at hun tog det så tungt. Men jeg gjorde. Jeg græd hver eneste gang. Hvad skulle jeg have gjort uden Amah?

Kom, lille herre, kaldte hun med sin blide stemme, og da jeg blot blev stående der med hænderne for ansigtet, kom hun til mig og løftede mig op og sang en kinesisk sang for mig. Ordene forstod jeg ikke, men sødmen i hendes stemme gjorde mig rolig. Og hun ville bære mig ud i køkkenet, hvor jeg fik lov at sidde på gulvet, imens hun lavede mad til os alle tre, og bagefter lod hun mig sove sammen med Lily i Lilys seng.

Vi skulle folde vore hænder og bede vores aftenbøn, i denne sag var Amah ubønhørlig, på trods af, at vi aldrig hørte hende bede selv. Ja, overhovedet aner jeg ikke om hun kendte noget til de hvides gud. Men når vi var færdige, sang hun for os igen, og hun holdt min hånd og veg ikke fra sengen, førend jeg sov.

Amah var min moder og min nærmeste barndomsven, min eneste fortrolige i alle de år, jeg boede hjemme i mine forældres hus. De stunder vi havde sammen - ved sengetid, når hun serverede min morgenmad, når vi var i parken, når hun tog mig med på markedet og lærte mig grønsagernes kinesiske navne, selvom Mor på det strengeste havde forbudt det - de stunder er min barndoms bedste.

Men alt godt får jo ende. En dag blev jeg selv gift. Min kone insisterede på, at det var hendes amah, der skulle flytte med. Lily var på det tidspunkt rejst tilbage til England, så der var ikke andet for end at fyre Amah. Hvor hun dog græd den dag. Jeg ved ikke, hvad der blev af hende. Sådan er livets gang.

 





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right