SHANGHAI-LEKSIKON
En spansk forfatter om den gamle kinesiske bydel

Den spanske politiker, journalist og forfatter Vicente Blasco Ibañez udgav i 1927 bogen A Novelist’s Tour of the World om sin nyligt afsluttede jordomrejse. Her giver han en beskrivelse af Shanghais gamle kinesiske bydel:

Det kinesiske kvarter I Shanghai... Set fra denne blomstrende by ligner de høje, tavse, modigt smilende kinesere fra Peking næsten en anden race. Sydens kinsere er små, livlige, endeløst snakkesalige og uimodståeligt afhængige af løgn. Nej, kineserne i Shanghai er helt anderledes end noget man kunne se i norden. Byens smalle, snoede, fugtige gader ligner noget, man finder i fattigkvartererne i en muhammedansk by. Jorden føles elastisk under fødderne, så dækket af snavs er den. Der er den mest forvirrende variation af handel i de små butikker, som mere ligner huler end noget skabt af menneskelig foretagsomhed. Træskærere laver smukke møbler af ibenholt, der er fuglesælgere, gamle mænd der sælger mandarintunikaer af tykt klæde, som nu er hjemsted for møl, akvarier med fisk i fantastiske faconer, kistemagere og slagterbutikker fulde af kød der ikke er til at identificere... Mængder og atter mængder skubber sig frem gennem de smalle gyder, mængder som kun kan findes i disse myreagtige asiatiske byer med århundreder af armod og fattigdom...

Da det er meget mindre koldt end i Peking, går rigtig mange af kineserne halvnøgne rundt. Andre viser stolt deres polstrede, men åbne pjalter med trævler af bomuld hængende ud af de slidte dele af silken. Man bliver nødt til at kæmpe sig vej gennem horden af tiggere, menneskelige væsener forfærdeligt vansiret af sygdom. Spedalske holder deres højre hånd ud, ofte er det bare en stump uden fingre. Andre stikker deres næseløse ansigter, hvor man kan se indersiden af kraniet gennem to sorte næsebor, i hovedet af dig. Og denne horde af mennesker forhandler, råber, tigger, synger...

Grupper af tiggere messer en eller anden form for sang foran bagerne og slagterne, alle går fremad ved omkvædet og holder en skål frem for at fange de rester, de får i barmhjertighedens navn. Vi er i verdens bedste jonglørers land, og rundt omkring i gaderne er der mange unge jonglørlærlinge, som balancerer en pind med en tallerken eller et roterende hjul på toppen på deres næse.

(Vicente Blasco Ibañez: A Novelist’s Tour of the World. Thornton Butterworth 1927, s. 193)


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Min barndoms kæreste ven
Da jeg var barn, var jeg bange for mørke, og Shanghai var ikke så oplyst af gadelygter og neon, som den er i dag. Hvor var jeg glad for, at min egen elskede Amah blev hos mig, til jeg sov. Hvad skulle der vær blevet blevet af mig, hvis hun ikke havde været der?
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Mine forældre gik næsten altid ud om aftenen. Det kunne være til middag hos Thompson’erne, eller de skulle i biografen med de tyske Blumenfeldts, eller klubben holdt et arrangement , inden dansestederne åbnede. For mig var det ligegyldigt. Mor begyndt at forberede sig, så snart hun stod op, og når Far kom hjem, var det kun for at hente hende, så fløj de ud til Studebakeren og lod chaufføren transportere dem til aftenens morskab. Dér sad jeg og Lily, min søster, tilbage. Hun var et år ældre end jeg og måske mere hårdfør, jeg ved det ikke. I hvert fald husker jeg ikke, at hun tog det så tungt. Men jeg gjorde. Jeg græd hver eneste gang. Hvad skulle jeg have gjort uden Amah?

Kom, lille herre, kaldte hun med sin blide stemme, og da jeg blot blev stående der med hænderne for ansigtet, kom hun til mig og løftede mig op og sang en kinesisk sang for mig. Ordene forstod jeg ikke, men sødmen i hendes stemme gjorde mig rolig. Og hun ville bære mig ud i køkkenet, hvor jeg fik lov at sidde på gulvet, imens hun lavede mad til os alle tre, og bagefter lod hun mig sove sammen med Lily i Lilys seng.

Vi skulle folde vore hænder og bede vores aftenbøn, i denne sag var Amah ubønhørlig, på trods af, at vi aldrig hørte hende bede selv. Ja, overhovedet aner jeg ikke om hun kendte noget til de hvides gud. Men når vi var færdige, sang hun for os igen, og hun holdt min hånd og veg ikke fra sengen, førend jeg sov.

Amah var min moder og min nærmeste barndomsven, min eneste fortrolige i alle de år, jeg boede hjemme i mine forældres hus. De stunder vi havde sammen - ved sengetid, når hun serverede min morgenmad, når vi var i parken, når hun tog mig med på markedet og lærte mig grønsagernes kinesiske navne, selvom Mor på det strengeste havde forbudt det - de stunder er min barndoms bedste.

Men alt godt får jo ende. En dag blev jeg selv gift. Min kone insisterede på, at det var hendes amah, der skulle flytte med. Lily var på det tidspunkt rejst tilbage til England, så der var ikke andet for end at fyre Amah. Hvor hun dog græd den dag. Jeg ved ikke, hvad der blev af hende. Sådan er livets gang.

 





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right