SHANGHAI-LEKSIKON
Slumområderne

Uden for bykvartererne lå en række slumråder kaldet shantytowns, hvor der i 1930 boede cirka 150.000 mennesker. Her kom de kinesere der lige var kommet til byen fra det indre Kina, hvor der var stor hungersnød eller krig. Flygtningene kom som regel ind på en lille husbåd. Den trak de så op på bredden af en af de mange små åer, og så boede de der indtil båden rådnede op. Bagefter prøvede de at lave en lille hytte af strå fyldt ud med mudder, der tørrede. Hytten var så lille at familiens medlemmer lige akkurat kunne ligge i den. Måske forsøgte de også at vende resterne af båden på højkant, så den kunne bruges som en slags skærm. Hvis man hørte til dem i slumkvarteret der klarede sig nogenlunde kunne man få en lidt større hytte, som man også kunne sidde op i. Og hvis nogen i familien ligefrem fik rigtigt arbejde på en fabrik kunne man måske være så heldig at man kunne flytte ud af slumkvarteret. Men det skete ikke for ret mange. Mange tilflyttere kunne ikke engang tale Shanghaisproget, og kineserne fra Shanghai kunne ikke forstå tilflyttere.

Der findes beskrivelser af, hvordan stråhytterne brød sammen eller blev oversvømmet når det regnede. Når det skete forsøgte forældrene at lægge de mindste børn op på et eller andet, men de øvrige måtte stå i mudder på måske en halv meter, indtil regnen havde lagt sig og mudderet igen stivnede.

I slumkvartererne var der ingen kloaksystem eller anden rørlægning, så indbyggerne måtte skide og tisse mellem hytterne. Vand måtte indbyggerne enten tage fra de stærkt forurenede åløb eller hente udenfor slumbyerne, og så skulle de betale for dem.

Hvis de voksne mænd i slumkvartererne fik arbejde var det næsten altid som kulier. En kuli er en arbejdsmand. Nogle af de voksne kvinder kunne være heldige at få arbejde på en fabrik. Men de fleste voksne måtte prøve at tjene penge ved at tigge og ved at finde mad og brugbare sager mellem andres affald. Det samme måtte børnene fra de var helt små.

Folk i slumkvartererne levede på eller under eksistensminimum. Dødeligheden var meget høj. Langt de fleste børn døde i en meget tidlig alder, og de voksne blev sjældent ret gamle.

En 5-årig tiggerdreng som den danske eventyrer Ole Krarup Nielsen fotograferede i 1927. Fattige måtte arbejde hårdt for føden fra de kunne gå. Mange af dem døde af sult eller overanstrengelse.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Pidgin: Lær at tale med tjenestefolkene
”Pidgin-Engelsk” er en pudsig jargon, der bruges i kommunikationen mellem den fremmede, som ikke kan kinesisk, og den kinesiske sælger eller tjener, som kun taler ringe engelsk.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Egentlig er jargonen en blanding af indisk, kinesisk og nogle få engelske (ofte forkert udtalte) ord, udtrykt mere eller mindre i overensstemmelse med kinesisk udtale. Trods sine begrænsninger fungerer det forbavsende godt. Det er dog ikke så nemt, som man kunne tro, og enhver kineser kan hurtigt afgøre, om De lige er ankommet. Ikke desto mindre anbefaler vi Dem, at De lærer i det mindste de almindeligste ord og vendinger på listen herunder. Det skal dog understreges, at De bør passe godt på. Prøv ikke at tale pidgin engelsk til enhver kineser. Hvis en kineser taler godt engelsk, vil det han blive meget stødt over at blive tiltalt på pidgin. Prøv først med engelsk og slå så over i pidgin om nødvendigt:

 

Maskee: Skidt med det

Talkee he: Sig det til ham

No wantchee: Det ønsker jeg ikke

Can do: Det går an

No can do: Det går ikke an

My no savvy: Jeg forstår ikke

Pay my: Giv mig det

Pay my look see: Lad mig se på det

Topside: Ovenpå

Bottomside: Nedenunder

Bym-bye makee pay: Jeg vil betale senere

Pay chow: Servere mad

Catchee one piece rickshaw: Skaf en rickshaw

My wantchee: Jeg ønsker

My no wantchee: Jeg ønsker ikke

Cumshaw: Drikkepenge

Catchee chop chop: Skaf hurtigt

No b’long plopper: Det er ikke rigtigt

No squeeze: Ingen overpris

Walkee-walkee fish: Levende fish

Joss House: Tempel

Pay Master chit: Giv Herren brevet

B’long Shanghai side: At bo i Shanghai

Chop chop: Hurtigt

B’long my pidgin: Det er min sag

Catchee baby: Få et barn

Learn piecee: Lærling

Savvy box: Hjerne

How-fashion?: Hvorfor?

Amah: Kinesisk barne- eller tjenestepige

Solly: Undskyld

My catchee chow: Jeg skal spise

Chit: Et notat eller et brev

What thing?: Hvad er det?

This side: Her

Talkee my: Fortæl mig

This b’long my: Det er min/mit

What fashion no can?: Hvorfor ikke?

Talkee come morning time: Sig, han skal komme i morgen

This b’long number one: Dette er vældig fint

Three piece man come diner: Der kommer tre gæster til middag

S’pose no can do catchee coolie: Få fat i kulien, hvis du ikke kan ordne det

Missy have got?: Er fru - hjemme?

What side my room?: Hvor er mit værelse?

This price b’long true?: Er dette den rigtige pris?

My wantchee walkee: Jeg vil gerne gå en tur

Pay two piece: Giv mig to

Can puttee book?: Er vi enige om prisen?

Denne artikel er venligst stillet til Shanghai Modern’s disposition af turistføreren All About Shanghai and Environments.

 

Tænk, hvis De og barberen ikke kunne tale med hinanden. Hvilken mærkelig frisure kunne der ikke komme ud af det?





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right