SHANGHAI-LEKSIKON
En spansk forfatter om natteliv og prostitution

Den spanske politiker, journalist og forfatter Vicente Blasco Ibañez udgav i 1927 bogen A Novelist’s Tour of the World om sin nyligt afsluttede jordomrejse. Mens han var i Shanghai, bemærkede han sig bland andet det nyrige miljøs indflydelse på nattelivet:

Shanghai er midt I et boom. Alle her er rige. Folk der for nogle få år siden var små papirnussere er millionærer. Forholdene i denne kinesiske by er i denne henseende meget lig dem i Californien i midten af det 19ende århundrede.

Man skal bare tage en tur gennem Shanghais forlystelsesetablissementer for at se dens rigdom og hvor ny velstanden er. Udover at være kendt i Fjernøsten for sin industri og travle havn, repræsenter Shanghai for dem der kender til Østen forlystelse og hovedløst forbrug. De elektrisk lys på Fou-Tcheou Road skinder klart indtil solen står op og dens restauranter har åbent hele natten og jeg behøver slet ikke beskrive dens cafeer, spillesteder og andre etablissementer.

Kinesiske kvinder nyder flere friheder her end i resten af Kina og Shanghais kurtesaner er berømte og spiller en rolle i mange af den kinesiske literaturs romaner og komedier. Om natten tager de ned af Fou-Tcheou Road i deres rickshaws, iklædt kimoner der dækker dem fra top til tå, ansigterne malet som dukker med øjnene forlænget af små plette sort makeup i øjenkrogen. De tager fra restaurant til restaurant for at tage del i banketterne, ingen kinesisk middag er komplet hvis ikke kurtesanerne tager igennem salen for at konversere med gæsterne, flirte lidt, recitere poesi og synge, for derefter at tage videre for at forsøde den næste banket med deres tilstedeværelse. Disse korte visiter bliver betalt af restaurantens ejer.

(...)

Ingen steder er der noget der kan sammenlignes med den berømte boulevard kendt som Fou-Tcheou Road. Her kan min finde kvinder fra alle lande, som taler alle kendte sprog. Det russiske kaos sendte en sand stormflod af redhørede, grønøjede kvinder, følelsesladede, neurotiske og halvvilde alle på en gang. Her er europæiske kurtesaner I stort tal, side om side med deres kinesiske konkurenter. Det senest booms millionærer kaster med hele håndfulde af pengesedler. En teater middag I Shanghai overgår selv den vildeste satyricon.

(Vicente Blasco Ibañez: A Novelist’s Tour of the World. Thornton Butterworth 1927, s. 191-92, 193)


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Pidgin: Lær at tale med tjenestefolkene
”Pidgin-Engelsk” er en pudsig jargon, der bruges i kommunikationen mellem den fremmede, som ikke kan kinesisk, og den kinesiske sælger eller tjener, som kun taler ringe engelsk.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Egentlig er jargonen en blanding af indisk, kinesisk og nogle få engelske (ofte forkert udtalte) ord, udtrykt mere eller mindre i overensstemmelse med kinesisk udtale. Trods sine begrænsninger fungerer det forbavsende godt. Det er dog ikke så nemt, som man kunne tro, og enhver kineser kan hurtigt afgøre, om De lige er ankommet. Ikke desto mindre anbefaler vi Dem, at De lærer i det mindste de almindeligste ord og vendinger på listen herunder. Det skal dog understreges, at De bør passe godt på. Prøv ikke at tale pidgin engelsk til enhver kineser. Hvis en kineser taler godt engelsk, vil det han blive meget stødt over at blive tiltalt på pidgin. Prøv først med engelsk og slå så over i pidgin om nødvendigt:

 

Maskee: Skidt med det

Talkee he: Sig det til ham

No wantchee: Det ønsker jeg ikke

Can do: Det går an

No can do: Det går ikke an

My no savvy: Jeg forstår ikke

Pay my: Giv mig det

Pay my look see: Lad mig se på det

Topside: Ovenpå

Bottomside: Nedenunder

Bym-bye makee pay: Jeg vil betale senere

Pay chow: Servere mad

Catchee one piece rickshaw: Skaf en rickshaw

My wantchee: Jeg ønsker

My no wantchee: Jeg ønsker ikke

Cumshaw: Drikkepenge

Catchee chop chop: Skaf hurtigt

No b’long plopper: Det er ikke rigtigt

No squeeze: Ingen overpris

Walkee-walkee fish: Levende fish

Joss House: Tempel

Pay Master chit: Giv Herren brevet

B’long Shanghai side: At bo i Shanghai

Chop chop: Hurtigt

B’long my pidgin: Det er min sag

Catchee baby: Få et barn

Learn piecee: Lærling

Savvy box: Hjerne

How-fashion?: Hvorfor?

Amah: Kinesisk barne- eller tjenestepige

Solly: Undskyld

My catchee chow: Jeg skal spise

Chit: Et notat eller et brev

What thing?: Hvad er det?

This side: Her

Talkee my: Fortæl mig

This b’long my: Det er min/mit

What fashion no can?: Hvorfor ikke?

Talkee come morning time: Sig, han skal komme i morgen

This b’long number one: Dette er vældig fint

Three piece man come diner: Der kommer tre gæster til middag

S’pose no can do catchee coolie: Få fat i kulien, hvis du ikke kan ordne det

Missy have got?: Er fru - hjemme?

What side my room?: Hvor er mit værelse?

This price b’long true?: Er dette den rigtige pris?

My wantchee walkee: Jeg vil gerne gå en tur

Pay two piece: Giv mig to

Can puttee book?: Er vi enige om prisen?

Denne artikel er venligst stillet til Shanghai Modern’s disposition af turistføreren All About Shanghai and Environments.

 

Tænk, hvis De og barberen ikke kunne tale med hinanden. Hvilken mærkelig frisure kunne der ikke komme ud af det?





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right