SHANGHAI-LEKSIKON
Børnearbejde

I Shanghai i 1920'erne og 1930'erne blev arbejderne betragtet som børn, indtil de fyldte 13. Derefter blev de kaldt voksenarbejdere, selvom de ældre arbejdere sikkert ikke har betragtet dem som helt ligestillede. Sådan var det også i det meste af den øvrige verden på den tid.

Børn af det store fattige flertal begyndte at arbejde, så snart de overhovedet kunne. Alle var nødt til at hjælpe til for at kunne overleve. Fra børnene var 4-5 år, måtte de hjælpe til i hjemmet. Mange måtte også tigge eller lede efter brugbare ting i affaldsdyngerne, som familien så kunne sælge videre. Der var mange forældreløse børn, som helt måtte klare sig selv.

Fra 6-8-års alderen blev mange børn fabriksarbejdere. I den store bomuldsindustri var næsten hver tiende arbejder et barn. I silkeindustrien var det endnu flere, fordi små, fine fingre bedst kunne håndtere de skrøbelige kokoner. Men børnearbejde var spredt ud på næsten alle brancher. Børnene skulle for eksempel feje, hjælpe de voksne med forskelligt, skifte spindespoler og andet.

Mange børn blev solgt til arbejdet af deres forældre. Sådan havde man gjort i Kina i århundreder, men på grund af den store nød var dette blevet mere udbredt end tidligere. Fra begyndelsen af 1930’erne blev der opbygget et helt system af opkøbere, der tog ud i landsbyerne og købte børn til at arbejde i Shanghai. For de penge opkøberne betalte til forældrene, skulle børnene arbejde i et bestemt antal år, og bagefter ville de blive fri igen. Børnene blev så stuvet sammen i meget overfyldte huse og blev sat til at arbejde meget og hårdt. De døde ofte efter kort tid af fejlernæring og sygdomme som fx tuberkulose.

De fleste børn der blev solgt som børnearbejdere, var piger. I silkeindustrien brugte man kun piger. Drengebørn havde højere status og blev anset for at bedre til at hjælpe til med markarbejdet, og blev derfor ofte tilbage på landet.

Der blev også solgt mange meget unge piger til prostitution, og det var også almindeligt at sælge dem som fremtidige brude. På den måde fik brudgommens familie en gratis tjener i huset i nogle år.

Drenge der arbejder som barberer på en af Shanghais gader.

 

 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Pidgin: Lær at tale med tjenestefolkene
”Pidgin-Engelsk” er en pudsig jargon, der bruges i kommunikationen mellem den fremmede, som ikke kan kinesisk, og den kinesiske sælger eller tjener, som kun taler ringe engelsk.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Egentlig er jargonen en blanding af indisk, kinesisk og nogle få engelske (ofte forkert udtalte) ord, udtrykt mere eller mindre i overensstemmelse med kinesisk udtale. Trods sine begrænsninger fungerer det forbavsende godt. Det er dog ikke så nemt, som man kunne tro, og enhver kineser kan hurtigt afgøre, om De lige er ankommet. Ikke desto mindre anbefaler vi Dem, at De lærer i det mindste de almindeligste ord og vendinger på listen herunder. Det skal dog understreges, at De bør passe godt på. Prøv ikke at tale pidgin engelsk til enhver kineser. Hvis en kineser taler godt engelsk, vil det han blive meget stødt over at blive tiltalt på pidgin. Prøv først med engelsk og slå så over i pidgin om nødvendigt:

 

Maskee: Skidt med det

Talkee he: Sig det til ham

No wantchee: Det ønsker jeg ikke

Can do: Det går an

No can do: Det går ikke an

My no savvy: Jeg forstår ikke

Pay my: Giv mig det

Pay my look see: Lad mig se på det

Topside: Ovenpå

Bottomside: Nedenunder

Bym-bye makee pay: Jeg vil betale senere

Pay chow: Servere mad

Catchee one piece rickshaw: Skaf en rickshaw

My wantchee: Jeg ønsker

My no wantchee: Jeg ønsker ikke

Cumshaw: Drikkepenge

Catchee chop chop: Skaf hurtigt

No b’long plopper: Det er ikke rigtigt

No squeeze: Ingen overpris

Walkee-walkee fish: Levende fish

Joss House: Tempel

Pay Master chit: Giv Herren brevet

B’long Shanghai side: At bo i Shanghai

Chop chop: Hurtigt

B’long my pidgin: Det er min sag

Catchee baby: Få et barn

Learn piecee: Lærling

Savvy box: Hjerne

How-fashion?: Hvorfor?

Amah: Kinesisk barne- eller tjenestepige

Solly: Undskyld

My catchee chow: Jeg skal spise

Chit: Et notat eller et brev

What thing?: Hvad er det?

This side: Her

Talkee my: Fortæl mig

This b’long my: Det er min/mit

What fashion no can?: Hvorfor ikke?

Talkee come morning time: Sig, han skal komme i morgen

This b’long number one: Dette er vældig fint

Three piece man come diner: Der kommer tre gæster til middag

S’pose no can do catchee coolie: Få fat i kulien, hvis du ikke kan ordne det

Missy have got?: Er fru - hjemme?

What side my room?: Hvor er mit værelse?

This price b’long true?: Er dette den rigtige pris?

My wantchee walkee: Jeg vil gerne gå en tur

Pay two piece: Giv mig to

Can puttee book?: Er vi enige om prisen?

Denne artikel er venligst stillet til Shanghai Modern’s disposition af turistføreren All About Shanghai and Environments.

 

Tænk, hvis De og barberen ikke kunne tale med hinanden. Hvilken mærkelig frisure kunne der ikke komme ud af det?





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right