SHANGHAI-LEKSIKON
Arbejde på fabrik

Shanghai var i 1920'erne Asiens største handelsby og industriby.

Halvdelen af alle arbejdere var beskæftiget i bomuldsproduktionen. Men også silkeproduktion fyldte meget, og naturligvis blev der fremstillet meget andet.

Bomuldsfabrikkerne var størst. På en bomuldsfabrik kunne der godt være 2000 ansatte, som var samlet i store bygninger. De fleste var kvinder. I begyndelsen af 1920'erne var kvindernes opgaver at spinde og væve og udføre opgaver forbundet med disse funktioner, mens mændene skulle bære, sortere og udføre øvrigt fysisk tungt arbejde, samt det mere tekniske arbejde. Igennem 1920'erne overgik det fysisk tunge arbejde mere og mere til kvinderne, mens mændene blev ved at være teknikere, maskinmestre, ingeniører, formænd osv.

Omkring 9% af dem der arbejdede på bomuldsfabrikkerne, var børn. Man blev regnet for barn indtil man fyldte 13. Børnene skulle feje, komme med nye spoler til kvinderne og lignende.

Bomuldsfabrikkerne var typisk ejet af kinesere eller japanere.

Silkefabrikkerne var betydeligt mindre, måske var der 100 ansatte på en fabrik. Til gengæld var der flere af dem spredt ud over det meste af byen. Silkekokonerne fik de fra området inde bag Shanghai og længere inde fra Yangtze, men ikke for langt væk fra. For silkekokonnerne skal koges inden ret mange dage efter, at de er plukket. Sammen med te var silken den vigtigste lokale vare.

Silkefabrikkerne havde mange børnearbejdere, som næsten alle var piger. Forholdene for børnearbejderne her var meget dårlige. Børnene blev brugt til at dyppe kokonerne i 80 grader varmt vand og pille dem op igen derfra med fingrene. Deres fingre var derfor altid forbrændte.

Silkefabrikkerne var typisk ejet af englændere. Tobaksfabrikkerne var overvejende ejet af British American Tobacco som trods navnet primært var et britisk foretagende.

Arbejderne boede så tæt på fabrikken, at de kunne gå derhen indenfor en time. Nogle af pigerne som arbejdede med silken, boede endda på fabrikkerne.

Arbejdsdagen var på 10-12 timer, man arbejdede enten på et daghold eller et nathold, så fabrikken var igang hele døgnet rundt. Det blev dog efterhånden almindeligt at have en fridag hver anden uge. Efter fridagen var det almindeligt at skifte fra daghold til nathold eller omvendt, således at man i løbet af måneden arbejdede to uger om dagen og to uger om natten.

På en 12 timers arbejdsdag havde man en halv times frokostpause. Her kunne arbejderne bruge en hane med varmt vand, som de kunne varme deres medbragte kogte ris op med. Mange havde også lidt grønsager med.

Lønnen afhang af den funktion, man varetog og af ens køn. Der blev skelnet mellem utrænet arbejdskraft, lettere trænet arbejdskraft, lærlinge og trænet arbejdskraft.

De bedst lønnede arbejdere tjente mere end dobbelt så meget som de ringst lønnede. Formænd, ingeniører osv i lederlaget tjente mere endnu. Børn tjente mindst. Hvis kvinder lavede det samme som mænd, tjente de alligevel 25% mindre end mændene.

Formænd og mange ingeniører var kinesere, så der var ikke mange hvide eller japanere på fabriksområdet i det daglige.

Det var ofte en fordel at have en hvid eller japansk fakriksledelse fremfor en kinesisk, idet de udenlandske var mere professionelle.

Arbejderne blev nøje overvåget under arbejdet. Fx blev der holdt skarpt øje med toiletbesøg. Man skulle sige til formanden, hvad man skulle på toilettet. Formanden vurderede så, hvor lang tid man havde brug for og udleverede en brik som adgangstegn. Alligevel blev toiletbesøg ofte brugt til at snige sig til en lille pause. I det hele taget forsøgte arbejderne at snige sig til at holde pauser, tage sig en lille lur osv. Mange kvinder måtte have deres små børn med på fabrikkerne, og de måtte så forsøge at se lidt efter barnet ind imellem også. Det krævede, at arbejderne dækkede over hinanden og at formanden (som godt kunne være en kvinde) mod bestikkelse lod som ingenting.

Voksne arbejdere på en mindre silkefabrik


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Pidgin: Lær at tale med tjenestefolkene
”Pidgin-Engelsk” er en pudsig jargon, der bruges i kommunikationen mellem den fremmede, som ikke kan kinesisk, og den kinesiske sælger eller tjener, som kun taler ringe engelsk.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Egentlig er jargonen en blanding af indisk, kinesisk og nogle få engelske (ofte forkert udtalte) ord, udtrykt mere eller mindre i overensstemmelse med kinesisk udtale. Trods sine begrænsninger fungerer det forbavsende godt. Det er dog ikke så nemt, som man kunne tro, og enhver kineser kan hurtigt afgøre, om De lige er ankommet. Ikke desto mindre anbefaler vi Dem, at De lærer i det mindste de almindeligste ord og vendinger på listen herunder. Det skal dog understreges, at De bør passe godt på. Prøv ikke at tale pidgin engelsk til enhver kineser. Hvis en kineser taler godt engelsk, vil det han blive meget stødt over at blive tiltalt på pidgin. Prøv først med engelsk og slå så over i pidgin om nødvendigt:

 

Maskee: Skidt med det

Talkee he: Sig det til ham

No wantchee: Det ønsker jeg ikke

Can do: Det går an

No can do: Det går ikke an

My no savvy: Jeg forstår ikke

Pay my: Giv mig det

Pay my look see: Lad mig se på det

Topside: Ovenpå

Bottomside: Nedenunder

Bym-bye makee pay: Jeg vil betale senere

Pay chow: Servere mad

Catchee one piece rickshaw: Skaf en rickshaw

My wantchee: Jeg ønsker

My no wantchee: Jeg ønsker ikke

Cumshaw: Drikkepenge

Catchee chop chop: Skaf hurtigt

No b’long plopper: Det er ikke rigtigt

No squeeze: Ingen overpris

Walkee-walkee fish: Levende fish

Joss House: Tempel

Pay Master chit: Giv Herren brevet

B’long Shanghai side: At bo i Shanghai

Chop chop: Hurtigt

B’long my pidgin: Det er min sag

Catchee baby: Få et barn

Learn piecee: Lærling

Savvy box: Hjerne

How-fashion?: Hvorfor?

Amah: Kinesisk barne- eller tjenestepige

Solly: Undskyld

My catchee chow: Jeg skal spise

Chit: Et notat eller et brev

What thing?: Hvad er det?

This side: Her

Talkee my: Fortæl mig

This b’long my: Det er min/mit

What fashion no can?: Hvorfor ikke?

Talkee come morning time: Sig, han skal komme i morgen

This b’long number one: Dette er vældig fint

Three piece man come diner: Der kommer tre gæster til middag

S’pose no can do catchee coolie: Få fat i kulien, hvis du ikke kan ordne det

Missy have got?: Er fru - hjemme?

What side my room?: Hvor er mit værelse?

This price b’long true?: Er dette den rigtige pris?

My wantchee walkee: Jeg vil gerne gå en tur

Pay two piece: Giv mig to

Can puttee book?: Er vi enige om prisen?

Denne artikel er venligst stillet til Shanghai Modern’s disposition af turistføreren All About Shanghai and Environments.

 

Tænk, hvis De og barberen ikke kunne tale med hinanden. Hvilken mærkelig frisure kunne der ikke komme ud af det?





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right