SHANGHAI-LEKSIKON
Guomindang

Guomindang var Kinas væsentligtste nationalistiske parti, navnet betyder bogstaveligt Nationalpartiet.

Guomindang var regeringsbærende i Kina fra 1928 til 1949 og derefter på Taiwan fra 1949 og til 1980erne og er stadig et af Taiwans største politiske partier.

Guomindang blev grundlagt af Sun Yatsen i 1911 som en fusion af de forskellige nationale og republikanske oprørsbevægelser, der modsatte sig det regerende Qing-dynasti. På trods af en hurtig succes med at vælte Qing dynastiet, var Guomindang i store vanskeligheder i sine tidlige år og blev drevet i skjul efter et fejlslagent oprør allerede i 1913.

Fra starten af 1920erne begyndte partiet dog at få succes takket være en ny nationalistisk vækkelse blandt Kinas bybefolkning og støtte fra Sovjetunionen. Herefter opbyggede partiet sin egen stat med hovedstad i Canton (det nuværende Guangzhou) , samt en hær under ledelse af Chiang Kaishek. Formålet med denne hær var at samle landet, der var faldet fra hinanden i årene efter Qing-dynastiets fald, og etablere en national, demokratisk regering for hele Kina. Partiet havde dog store indre spændinger, da det repræsenterede hele bredden af kinesiske nationalister, fra en kommunistisk venstrefløj til en autoritær højrefløj funderet i militæret. Indtil sin død i 1925 dominerede Sun Yatsen dog klart partiet og placerede dets officielle politik nær kommunisterne.

For at samle Kina tog Guomindang sin hær i anvendelse i 1926, da det indledte, hvad det kaldte ”den nordlige kampagne”. I 1928 havde den nordlige kampagne samlet Kina under Guomindangs ledelse, bortset fra de yderste vestlige territorier. Det var dog et forandret Guomindang. I 1927 havde Chiang Kaishek gennemført et militærkup mod Guomindangs civile regering og havde udrenset kommunisterne og stort set alle andre venstreorienterede fra partiet. Yderligere var tankerne om demokrati trådt væsentligt i baggrunden til fordel for militæret og konservative sociale værdier.

Gennem 1930erne opretholdt Guomindang under Chiang Kaisheks ledelse kontrollen med det meste af Kina. Partiet ledede officielt den kinesiske modstand mod den japanske invasion i 1937. Efter Anden Verdenskrigs afslutning tabte Guomindang borgerkrigen mod kommunisterne og blev fordrevet til Taiwan.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Pidgin: Lær at tale med tjenestefolkene
”Pidgin-Engelsk” er en pudsig jargon, der bruges i kommunikationen mellem den fremmede, som ikke kan kinesisk, og den kinesiske sælger eller tjener, som kun taler ringe engelsk.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Egentlig er jargonen en blanding af indisk, kinesisk og nogle få engelske (ofte forkert udtalte) ord, udtrykt mere eller mindre i overensstemmelse med kinesisk udtale. Trods sine begrænsninger fungerer det forbavsende godt. Det er dog ikke så nemt, som man kunne tro, og enhver kineser kan hurtigt afgøre, om De lige er ankommet. Ikke desto mindre anbefaler vi Dem, at De lærer i det mindste de almindeligste ord og vendinger på listen herunder. Det skal dog understreges, at De bør passe godt på. Prøv ikke at tale pidgin engelsk til enhver kineser. Hvis en kineser taler godt engelsk, vil det han blive meget stødt over at blive tiltalt på pidgin. Prøv først med engelsk og slå så over i pidgin om nødvendigt:

 

Maskee: Skidt med det

Talkee he: Sig det til ham

No wantchee: Det ønsker jeg ikke

Can do: Det går an

No can do: Det går ikke an

My no savvy: Jeg forstår ikke

Pay my: Giv mig det

Pay my look see: Lad mig se på det

Topside: Ovenpå

Bottomside: Nedenunder

Bym-bye makee pay: Jeg vil betale senere

Pay chow: Servere mad

Catchee one piece rickshaw: Skaf en rickshaw

My wantchee: Jeg ønsker

My no wantchee: Jeg ønsker ikke

Cumshaw: Drikkepenge

Catchee chop chop: Skaf hurtigt

No b’long plopper: Det er ikke rigtigt

No squeeze: Ingen overpris

Walkee-walkee fish: Levende fish

Joss House: Tempel

Pay Master chit: Giv Herren brevet

B’long Shanghai side: At bo i Shanghai

Chop chop: Hurtigt

B’long my pidgin: Det er min sag

Catchee baby: Få et barn

Learn piecee: Lærling

Savvy box: Hjerne

How-fashion?: Hvorfor?

Amah: Kinesisk barne- eller tjenestepige

Solly: Undskyld

My catchee chow: Jeg skal spise

Chit: Et notat eller et brev

What thing?: Hvad er det?

This side: Her

Talkee my: Fortæl mig

This b’long my: Det er min/mit

What fashion no can?: Hvorfor ikke?

Talkee come morning time: Sig, han skal komme i morgen

This b’long number one: Dette er vældig fint

Three piece man come diner: Der kommer tre gæster til middag

S’pose no can do catchee coolie: Få fat i kulien, hvis du ikke kan ordne det

Missy have got?: Er fru - hjemme?

What side my room?: Hvor er mit værelse?

This price b’long true?: Er dette den rigtige pris?

My wantchee walkee: Jeg vil gerne gå en tur

Pay two piece: Giv mig to

Can puttee book?: Er vi enige om prisen?

Denne artikel er venligst stillet til Shanghai Modern’s disposition af turistføreren All About Shanghai and Environments.

 

Tænk, hvis De og barberen ikke kunne tale med hinanden. Hvilken mærkelig frisure kunne der ikke komme ud af det?





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right