SHANGHAI-LEKSIKON
Kolonialisme

I mellemkrigstiden var store dele af kloden af under de forskellige stormagters herredømme. Der var yderligere udbredt enighed blandt europæere og amerikanere om, at resten af verden også burde bringes under hvidt herredømme. De forskellige oversøiske territorier var kendt som kolonier, og både ideen om deres udbredelse og selve systemet med at indlemme verden under de hvide magter var kendt som kolonialisme.

Kolonialismen tog sin begyndelse med opdagelsen af Amerika i slutningen af 1400-tallet og de spanske erobringer af kontinentet. Den spredte sig herfra først til Afrika og Indien, og derefter til Sydøstasien. Formålet med kolonier var dels at bringe resurser til den kontrollerende kolonimagt, dels at sikre områder af strategisk betydning i konkurrencen med andre magter. Resurserne kunne være værdifulde handelsvarer som te eller elfenben, men var typisk værdier, der kunne anvendes industrielt. Der blev også i stor stil rekrutteret soldater og arbejdere fra kolonierne, typisk til at være stationeret i andre kolonier og opretholde kolonimagternes dominans der. Dette afholdt dog ikke kolonimagterne fra at rekruttere flere millioner mænd fra kolonierne til at deltage i første verdenskrig, både som soldater og til forskellige former for industriarbejde.

I modsætning til eksempelvis Indien eller Vietnam blev Kina aldrig fuldt ud en koloni. Landet var for stort og for kaotisk, og der var for mange interesserede stormagter. I stedet tog stormagterne kontrollen over en række områder af særlig interesse som væsentlige havnebyer, miner, jernbaner og lignende. Disse områder blev kendt som koncessioner. Områder der var af mindre interesse, blev overladt til kinesisk kontrol.

Dette særlige koloniale system blev til dels opretholdt ved europæiske ideer om de stærkes ret og det naturlige i, at imperier erobrede svagere stater. Primært blev det dog forsvaret med teorier om medfødte forskelligheder mellem forskellige postulerede racer af mennesker. Teorierne havde deres rødder i 1700-tallet, men havde for alvor taget fart efter at evolutionsteorien blev alment accepteret i 1870'erne. En lang række "videnskaber", der skulle udrede disse forskelle, opstod i de følgende årtier og var alment anerkendte blandt hvide europæere og amerikanere, trods tvivlsomme metoder og manglende resultater.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Hvad vil Guomindang?
Her hvor krigen i Kina for alvor tager fart og Shanghai er under belejring af soldater, trænger et spørgsmål sig naturligvis på for enhver med interesser i landet: Hvad vil Guomindang, sydpartiet der nærmest opstod ud af intet i Canton for at drage nordpå med en vældig hær?

Hvis man lytter til Guomindangs ledere, ønsker de at genoprette en national regering for Kina, stoppe krigene mellem forskellige warlords og genopbygge omverdenens respekt for Kina. Altså det samme som enhver af de stridende warlords siger, hans mål er. I modsætning til de forskellige warlords anerkender Guomindang til gengæld ikke de hvides privilegier i Shanghai og andre dele af Kina eller den hjælp som hvide magter har udøvet for at gøre Kina moderne og produktivt. De kræver, at koncessioner og privilegier nedlægges og bringes tilbage under den kinesiske stats kontrol.

Men det ville være en stor fejl at tage Guomindangs egne ord for gode varer. Selv hvis ikke det var muligt for enhver opmærksom indbygger i Shanghai at se deres kommunistiske agitatorers aktivitet, har en lang række pålidelige kilder oplyst, at Guomindang modtager støtte fra det bolshevikiske regime i Rusland. Guomindang er reelt et kommunistisk parti, der fisker i Kinas oprørte vande med løfter om national frelse.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right