SHANGHAI-LEKSIKON
Kinas Kommunistiske Parti

Kinas Kommunistiske Parti blev oprettet på en hemmelig konference i den franske koncession i Shanghai i 1921. Partiets inspiration var dels 4. maj bevægelsen, der var en kinesisk protestbevægelse mod den fortsatte vestlige imperialisme efter 1. verdenskrig, dels kommunisternes magtovertagelse i Rusland efter 1917.

I partiets tidlige år underlagde det sig i høj grade direktiver fra Moska om at deltage i Guomindang og satse på national enhed, før det søgte at indføre kommunisme. Dette faldt også godt i tråd med den nationalisme, partiet var opstået af og stadig i høj grad støttede sig til. Kommunisterne fik i begyndelsen en del ud af deltagelsen og kom til at dominere Guomindangs venstrefløj og stod Guomindangs leder Sun Yatsen nær.

Kommunistartiet forfulgte i begyndelsen den klassiske kommunistiske ide om, at kommunismen ville blive opnået takket være byernes arbejderklasse, som ville lave revolution mod deres arbejdsgivere. Ideen om arbejderklassens særlige betydning blev en integreret del af Guomindangs strategi for samlingen af Kina, hvor kommunisterne skulle vække byernes arbejdere til den snarlige befrielse for udenlandske undertrykkere.

Disse principer for arbejdet blev dog brudt med Chiang Kaisheks udrensning af kommunister fra Guomindang fra 1927. Herefter blev aktivitet i byerne umulig, idet enhver kommunistisk aktivitet i Kinas større byer blev slået brutalt ned. Ordrene fra Moskva krævede dog stadig arbejderorganisering, hvilket svækkede båndet mellem Kinas Kommunistiske Parti og Sovjetunionen. I stedet organsierede partiet sig i fjerne bjergegne under ledelse af bondesønnen Mao Zedong.

Guomindang og allierede warlords fordrev flere gange kommunisterne fra deres baser på landet. Sidste gang det skete, var i 1934, hvor partiet næsten blev udslettet og søgte til den fjerneste udkant det næsten kunne finde. Under stadige angreb fra Chiang Kaishek opbyggede partiet her en lokal stat, hvor det eksperimenterede med en landligt funderet kommunisme.

Kampene med Guomindang stoppede midlertidigt i 1937, fordi Japan invaderede Kina. Nu gik kommunisterne i alliance med Guomindang mod japanerne. Enheden holdt ikke hele krigen ud, men parterne blev geografisk adskilt og havde vigtigere sager at give sig til end at bekæmpe hinanden. Kommunisterne benyttede denne mulighed og den legitimitet, som kampen mod japanerne gav dem, til at tage kontrollen over større områder i Nordkina og vinde betragtelig popularitet hos Kinas landbefolkning. Dette gjorde, at partiet kunne vinde over Guomindang i den borgerkrig, der fulgte umiddelbart efter Anden Verdenskrig. I 1949 udråbte Mao Zedong Folkerepublikken Kina.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Hvad vil Guomindang?
Her hvor krigen i Kina for alvor tager fart og Shanghai er under belejring af soldater, trænger et spørgsmål sig naturligvis på for enhver med interesser i landet: Hvad vil Guomindang, sydpartiet der nærmest opstod ud af intet i Canton for at drage nordpå med en vældig hær?

Hvis man lytter til Guomindangs ledere, ønsker de at genoprette en national regering for Kina, stoppe krigene mellem forskellige warlords og genopbygge omverdenens respekt for Kina. Altså det samme som enhver af de stridende warlords siger, hans mål er. I modsætning til de forskellige warlords anerkender Guomindang til gengæld ikke de hvides privilegier i Shanghai og andre dele af Kina eller den hjælp som hvide magter har udøvet for at gøre Kina moderne og produktivt. De kræver, at koncessioner og privilegier nedlægges og bringes tilbage under den kinesiske stats kontrol.

Men det ville være en stor fejl at tage Guomindangs egne ord for gode varer. Selv hvis ikke det var muligt for enhver opmærksom indbygger i Shanghai at se deres kommunistiske agitatorers aktivitet, har en lang række pålidelige kilder oplyst, at Guomindang modtager støtte fra det bolshevikiske regime i Rusland. Guomindang er reelt et kommunistisk parti, der fisker i Kinas oprørte vande med løfter om national frelse.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right