SHANGHAI-LEKSIKON
Børnearbejde

I Shanghai i 1920'erne og 1930'erne blev arbejderne betragtet som børn, indtil de fyldte 13. Derefter blev de kaldt voksenarbejdere, selvom de ældre arbejdere sikkert ikke har betragtet dem som helt ligestillede. Sådan var det også i det meste af den øvrige verden på den tid.

Børn af det store fattige flertal begyndte at arbejde, så snart de overhovedet kunne. Alle var nødt til at hjælpe til for at kunne overleve. Fra børnene var 4-5 år, måtte de hjælpe til i hjemmet. Mange måtte også tigge eller lede efter brugbare ting i affaldsdyngerne, som familien så kunne sælge videre. Der var mange forældreløse børn, som helt måtte klare sig selv.

Fra 6-8-års alderen blev mange børn fabriksarbejdere. I den store bomuldsindustri var næsten hver tiende arbejder et barn. I silkeindustrien var det endnu flere, fordi små, fine fingre bedst kunne håndtere de skrøbelige kokoner. Men børnearbejde var spredt ud på næsten alle brancher. Børnene skulle for eksempel feje, hjælpe de voksne med forskelligt, skifte spindespoler og andet.

Mange børn blev solgt til arbejdet af deres forældre. Sådan havde man gjort i Kina i århundreder, men på grund af den store nød var dette blevet mere udbredt end tidligere. Fra begyndelsen af 1930’erne blev der opbygget et helt system af opkøbere, der tog ud i landsbyerne og købte børn til at arbejde i Shanghai. For de penge opkøberne betalte til forældrene, skulle børnene arbejde i et bestemt antal år, og bagefter ville de blive fri igen. Børnene blev så stuvet sammen i meget overfyldte huse og blev sat til at arbejde meget og hårdt. De døde ofte efter kort tid af fejlernæring og sygdomme som fx tuberkulose.

De fleste børn der blev solgt som børnearbejdere, var piger. I silkeindustrien brugte man kun piger. Drengebørn havde højere status og blev anset for at bedre til at hjælpe til med markarbejdet, og blev derfor ofte tilbage på landet.

Der blev også solgt mange meget unge piger til prostitution, og det var også almindeligt at sælge dem som fremtidige brude. På den måde fik brudgommens familie en gratis tjener i huset i nogle år.

Drenge der arbejder som barberer på en af Shanghais gader.

 

 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Hvad vil Guomindang?
Her hvor krigen i Kina for alvor tager fart og Shanghai er under belejring af soldater, trænger et spørgsmål sig naturligvis på for enhver med interesser i landet: Hvad vil Guomindang, sydpartiet der nærmest opstod ud af intet i Canton for at drage nordpå med en vældig hær?

Hvis man lytter til Guomindangs ledere, ønsker de at genoprette en national regering for Kina, stoppe krigene mellem forskellige warlords og genopbygge omverdenens respekt for Kina. Altså det samme som enhver af de stridende warlords siger, hans mål er. I modsætning til de forskellige warlords anerkender Guomindang til gengæld ikke de hvides privilegier i Shanghai og andre dele af Kina eller den hjælp som hvide magter har udøvet for at gøre Kina moderne og produktivt. De kræver, at koncessioner og privilegier nedlægges og bringes tilbage under den kinesiske stats kontrol.

Men det ville være en stor fejl at tage Guomindangs egne ord for gode varer. Selv hvis ikke det var muligt for enhver opmærksom indbygger i Shanghai at se deres kommunistiske agitatorers aktivitet, har en lang række pålidelige kilder oplyst, at Guomindang modtager støtte fra det bolshevikiske regime i Rusland. Guomindang er reelt et kommunistisk parti, der fisker i Kinas oprørte vande med løfter om national frelse.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right