SHANGHAI-LEKSIKON
Første verdenskrig

Første verdenskrig der varede fra 1914-1918 var verdenshistoriens hidtil største militære konflikt. Den stod mellem Storbritannien, Frankrig, Italien, Japan og Rusland, med en russisk exit og en amerikansk entre i 1917, på den ene side, og Tyskland, Østrig-Ungarn og det tyrkiske Osmannerrige på den anden. I sidste ende besejrede Storbritannien, Frankrig og deres allierede Tyskland. Krigen berørte på forskellige måder stort set alle dele af verden, men blev primært udkæmpet i Europa og Mellemøsten.

Kina blev ikke særligt berørt direkte, idet Japans besættelse af den tyske koncession i Qingdao var det eneste slag i Kina. Indirekte blev Kina dog kraftigt berørt af krigen. Selvom flere hundredetusinde kinesere var blevet hyret til forskellige arbejdsopgaver af Storbritannien og Frankrig, var den primære indflydelse på Kina hverken økonomisk eller personlig, men politisk. Japan, der ikke deltog særligt meget i krigen, havde benyttet den som dække for at aftvinge den kinesiske regering forskellige indrømmelser, som øgede Japans økonomisk og politiske stilling i krigen. Dette vakte raseri i den kinesiske befolkning og svækkede alle senere kinesiske regeringer og alle warlords, der forsøgte at samle landet via den officielle regering, idet de blev nødsaget til at anerkende disse indrømmelser. Da fredsaftalen efter første verdenskrig, Versaillestraktaten, i 1920 accepterede Japans krav i Kina, blev vreden samlet i nationalistiske 4. maj-bevægelse. Denne bevægelse førte til både kommunistpartiets dannelse og Guomindangs genopstandelse - det havde været forbudt siden 1912.

Internationalt var det væsentligste udfald for Kina, at krigen førte til en kommunistisk revolution i Rusland i 1917. Denne revolution førte først til en russisk fredsslutning med Tyskland i verdenskrigen og derefter til en borgerkrig med kommunistisk sejr. Dele af borgerkrig blev ført ved Kinas grænser, ligesom den førte til Mongoliets selvstændighed fra Kina. Mange tusinde russere på den tabende side flygtede til Kina og endte som den suverænt lavest-stillede gruppe af hvide i Shanghai. De sejrende kommunister, derimod, støttede oprettelsen af Kinas Kommunistiske Parti og ydede både kommunister og Guomindang militærtræning i årene op til Den Nordlige Kampagne.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Hvad vil Guomindang?
Her hvor krigen i Kina for alvor tager fart og Shanghai er under belejring af soldater, trænger et spørgsmål sig naturligvis på for enhver med interesser i landet: Hvad vil Guomindang, sydpartiet der nærmest opstod ud af intet i Canton for at drage nordpå med en vældig hær?

Hvis man lytter til Guomindangs ledere, ønsker de at genoprette en national regering for Kina, stoppe krigene mellem forskellige warlords og genopbygge omverdenens respekt for Kina. Altså det samme som enhver af de stridende warlords siger, hans mål er. I modsætning til de forskellige warlords anerkender Guomindang til gengæld ikke de hvides privilegier i Shanghai og andre dele af Kina eller den hjælp som hvide magter har udøvet for at gøre Kina moderne og produktivt. De kræver, at koncessioner og privilegier nedlægges og bringes tilbage under den kinesiske stats kontrol.

Men det ville være en stor fejl at tage Guomindangs egne ord for gode varer. Selv hvis ikke det var muligt for enhver opmærksom indbygger i Shanghai at se deres kommunistiske agitatorers aktivitet, har en lang række pålidelige kilder oplyst, at Guomindang modtager støtte fra det bolshevikiske regime i Rusland. Guomindang er reelt et kommunistisk parti, der fisker i Kinas oprørte vande med løfter om national frelse.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right