SHANGHAI-LEKSIKON
Warlords

Warlords – på dansk krigsherrer - er den almindelige betegnelse for de militære ledere, der dominerede forskellige dele af Kina i mellemkrigstiden.

De forskellige warlords var tidligere officerer i den kinesiske hær, som tog kontrollen over de områder af Kina, hvor de havde været stationeret. Efter militærdiktatoren Yuan Shikais ødelæggelse af sin egen autoritet og efterfølgende død i 1916, havde ingen den magt og prestige, det krævede at dominere hele landet. I stedet sluttede warlordene sig sammen i grupper kendt som kliker opkaldt efter deres centrale områder, såsom Anhui-kliken (opkaldt efter Anhui provinsen) eller Fengtian-kliken (opkaldt efter det, der i dag er Liaoning provinsen). Disse kliker bekrigede til tider hinanden, mens de til andre søgte at alliere sig mod rivaliserende kliker eller udenlandske magter. Efter Chiang Kai-Shek's sejr i 1928 svor de fleste warlords troskab mod ham, dog med et større oprør i 1930, men beholdt deres individuelle magtbaser indtil den japanske invasion i 1937. Nogle overlevede selv dette og beholdt deres magt helt til den kommunistiske sejr i 1949.

De forskellige warlords kunne være temmelig forskellige. Eksempelvis var den tidlige warlord Zhang Xun hemmeligt loyal overfor det faldne kejserdynasti og begik et statskup i 1917, der bragte den sidste kejser tilbage på tronen i 12 dage, inden han blev væltet. En anden væsentlig warlord var Yan Xishan der herskede over landområder i den fattige Shanxi provins, men som alligevel formåede ikke bare at være både den første og sidste warlord i Kina, men også at påvirke både Mao og Chiang Kai-Shek ideologisk. Et tredje eksempel er Zhang Zuolin, lederen af Fengtian-kliken, som herskede over Manchuriet og var nært allieret med Japan og både besad et luftvåben, en flåde og tanks.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Hvad vil Guomindang?
Her hvor krigen i Kina for alvor tager fart og Shanghai er under belejring af soldater, trænger et spørgsmål sig naturligvis på for enhver med interesser i landet: Hvad vil Guomindang, sydpartiet der nærmest opstod ud af intet i Canton for at drage nordpå med en vældig hær?

Hvis man lytter til Guomindangs ledere, ønsker de at genoprette en national regering for Kina, stoppe krigene mellem forskellige warlords og genopbygge omverdenens respekt for Kina. Altså det samme som enhver af de stridende warlords siger, hans mål er. I modsætning til de forskellige warlords anerkender Guomindang til gengæld ikke de hvides privilegier i Shanghai og andre dele af Kina eller den hjælp som hvide magter har udøvet for at gøre Kina moderne og produktivt. De kræver, at koncessioner og privilegier nedlægges og bringes tilbage under den kinesiske stats kontrol.

Men det ville være en stor fejl at tage Guomindangs egne ord for gode varer. Selv hvis ikke det var muligt for enhver opmærksom indbygger i Shanghai at se deres kommunistiske agitatorers aktivitet, har en lang række pålidelige kilder oplyst, at Guomindang modtager støtte fra det bolshevikiske regime i Rusland. Guomindang er reelt et kommunistisk parti, der fisker i Kinas oprørte vande med løfter om national frelse.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right