SHANGHAI-LEKSIKON
En spansk forfatter om natteliv og prostitution

Den spanske politiker, journalist og forfatter Vicente Blasco Ibañez udgav i 1927 bogen A Novelist’s Tour of the World om sin nyligt afsluttede jordomrejse. Mens han var i Shanghai, bemærkede han sig bland andet det nyrige miljøs indflydelse på nattelivet:

Shanghai er midt I et boom. Alle her er rige. Folk der for nogle få år siden var små papirnussere er millionærer. Forholdene i denne kinesiske by er i denne henseende meget lig dem i Californien i midten af det 19ende århundrede.

Man skal bare tage en tur gennem Shanghais forlystelsesetablissementer for at se dens rigdom og hvor ny velstanden er. Udover at være kendt i Fjernøsten for sin industri og travle havn, repræsenter Shanghai for dem der kender til Østen forlystelse og hovedløst forbrug. De elektrisk lys på Fou-Tcheou Road skinder klart indtil solen står op og dens restauranter har åbent hele natten og jeg behøver slet ikke beskrive dens cafeer, spillesteder og andre etablissementer.

Kinesiske kvinder nyder flere friheder her end i resten af Kina og Shanghais kurtesaner er berømte og spiller en rolle i mange af den kinesiske literaturs romaner og komedier. Om natten tager de ned af Fou-Tcheou Road i deres rickshaws, iklædt kimoner der dækker dem fra top til tå, ansigterne malet som dukker med øjnene forlænget af små plette sort makeup i øjenkrogen. De tager fra restaurant til restaurant for at tage del i banketterne, ingen kinesisk middag er komplet hvis ikke kurtesanerne tager igennem salen for at konversere med gæsterne, flirte lidt, recitere poesi og synge, for derefter at tage videre for at forsøde den næste banket med deres tilstedeværelse. Disse korte visiter bliver betalt af restaurantens ejer.

(...)

Ingen steder er der noget der kan sammenlignes med den berømte boulevard kendt som Fou-Tcheou Road. Her kan min finde kvinder fra alle lande, som taler alle kendte sprog. Det russiske kaos sendte en sand stormflod af redhørede, grønøjede kvinder, følelsesladede, neurotiske og halvvilde alle på en gang. Her er europæiske kurtesaner I stort tal, side om side med deres kinesiske konkurenter. Det senest booms millionærer kaster med hele håndfulde af pengesedler. En teater middag I Shanghai overgår selv den vildeste satyricon.

(Vicente Blasco Ibañez: A Novelist’s Tour of the World. Thornton Butterworth 1927, s. 191-92, 193)


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Min barndoms kæreste ven
Da jeg var barn, var jeg bange for mørke, og Shanghai var ikke så oplyst af gadelygter og neon, som den er i dag. Hvor var jeg glad for, at min egen elskede Amah blev hos mig, til jeg sov. Hvad skulle der vær blevet blevet af mig, hvis hun ikke havde været der?
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Mine forældre gik næsten altid ud om aftenen. Det kunne være til middag hos Thompson’erne, eller de skulle i biografen med de tyske Blumenfeldts, eller klubben holdt et arrangement , inden dansestederne åbnede. For mig var det ligegyldigt. Mor begyndt at forberede sig, så snart hun stod op, og når Far kom hjem, var det kun for at hente hende, så fløj de ud til Studebakeren og lod chaufføren transportere dem til aftenens morskab. Dér sad jeg og Lily, min søster, tilbage. Hun var et år ældre end jeg og måske mere hårdfør, jeg ved det ikke. I hvert fald husker jeg ikke, at hun tog det så tungt. Men jeg gjorde. Jeg græd hver eneste gang. Hvad skulle jeg have gjort uden Amah?

Kom, lille herre, kaldte hun med sin blide stemme, og da jeg blot blev stående der med hænderne for ansigtet, kom hun til mig og løftede mig op og sang en kinesisk sang for mig. Ordene forstod jeg ikke, men sødmen i hendes stemme gjorde mig rolig. Og hun ville bære mig ud i køkkenet, hvor jeg fik lov at sidde på gulvet, imens hun lavede mad til os alle tre, og bagefter lod hun mig sove sammen med Lily i Lilys seng.

Vi skulle folde vore hænder og bede vores aftenbøn, i denne sag var Amah ubønhørlig, på trods af, at vi aldrig hørte hende bede selv. Ja, overhovedet aner jeg ikke om hun kendte noget til de hvides gud. Men når vi var færdige, sang hun for os igen, og hun holdt min hånd og veg ikke fra sengen, førend jeg sov.

Amah var min moder og min nærmeste barndomsven, min eneste fortrolige i alle de år, jeg boede hjemme i mine forældres hus. De stunder vi havde sammen - ved sengetid, når hun serverede min morgenmad, når vi var i parken, når hun tog mig med på markedet og lærte mig grønsagernes kinesiske navne, selvom Mor på det strengeste havde forbudt det - de stunder er min barndoms bedste.

Men alt godt får jo ende. En dag blev jeg selv gift. Min kone insisterede på, at det var hendes amah, der skulle flytte med. Lily var på det tidspunkt rejst tilbage til England, så der var ikke andet for end at fyre Amah. Hvor hun dog græd den dag. Jeg ved ikke, hvad der blev af hende. Sådan er livets gang.

 





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right