SHANGHAI-LEKSIKON
Fra en tea dance på Hotel Astor i foråret 1927

Den australske tilflytter Alan Palamountain skrev under pseudonymet Tasman Ile i 1929 romanen Shanghai Nights. Han var da 26 år. Romanen er en ubehjælpsom historie om en tilflyttet amerikaner, der bliver gift med en smuk, men beregnende kinesisk pige. Romanen afspejler den racisme, som var normen i de hvide kredse i Shanghai. Den tager sin begyndelse i det tidlige forår 1927 under et teselskab på Hotel Astor. Den engelske journalist James Endsley sidder her sammen med sin amerikanske kollega Harold Desmeyer og betragter klientellet. Desmeyer får øje noget, han ikke tidligere var vant til at se:

”Minsandten”, udbrød han forbavset, ”hvor længe har sådan noget fundet sted?”, idet han henledte sin kammerats opmærksomhed på et bord ovre på den anden side af det blankpolerede dansegulv.

                      Endsley så derover. Siddende ved bordet så han en udenlandsk pige, som han antog for at være en landsmandinde, en ung shippingmand, han kendte - af omtale - som en ud af hundrede tilsvarende unge mænd fra byen i netop den alder, der sandsynligvis ville lede ham i vanskeligheder af såvel moralsk som finansiel karakter i det fjerne østen, og et ungt kinesisk par.

                      Af de sidstnævnte var kun den unge kvinde i sit nationaltøj. det vil sige, så meget af det, som de unge kinesiske kvinder anser for at være tilstrækkeligt for at kunne opretholde forbindelsen til sine slægtninge og alligevel tillade hende at søge selskab med de flotte unge vestlige mænd, der vil indføre hende i mysterierne og - for hende - udlændingenes fascinerende stier.

                      Den unge kvinde, som Endsleys øjne hvilede på, var af typen, der hastigt er i færd med at hugge en niche ud for sig selv i denne Østens Paris’ foranderlige sociale landskab. Hun var, Endsley bemærkede, blot en ud af tusinder, hvis liv er blevet dybtgående påvirket af kontakten med europæere og amerikanere, og som det nemt kunne ses på hendes ugenerte opførsel og cigaretten mellem hendes purpurrøde læber, havde hun allerede taget adskillige skridt op af byens ”sociale” stige.

                      Hun talte hurtigt på engelsk til sin ledsager, hendes cigaret pointerede hendes bemærkninger, mens røgen snoede sig opad over hendes smart-livlige ansigt i tågede spiraler - røgelse til Modernismens Gudinde.

                      ”Nå det”, sagde Endsley til sidst, ”er ved at blive et almindeligt syn for tiden. Det er temmelig nemt at se, at du har forsømt dine studier, Steve. Hvis dette forbavser dig, du gamle, trænger du vist til at komme med mig en nat og blive uddannet. Jeg siger dig, denne by er ved at miste sin værdi for os udlændinge. På grund af alle disse studenter der vender hjem og vil rive deres små ’mandeløjne’ ud for en gang jazz og får det lokale talent til at trække sine præmiepåfugle frem foran musen Terpsichore for ikke at blive overvundet, vil vi blive mast direkte ud af dansegulvet, før vi ved af det. Der er så mange af disse slyngler, at selv hvis dillen kun skulle påvirke en halv procent af befolkningen i denne her by, vil vi få så mange til at mase sig rundt om os, at vi ikke vil være i stand til at finde vore egne venner.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Min barndoms kæreste ven
Da jeg var barn, var jeg bange for mørke, og Shanghai var ikke så oplyst af gadelygter og neon, som den er i dag. Hvor var jeg glad for, at min egen elskede Amah blev hos mig, til jeg sov. Hvad skulle der vær blevet blevet af mig, hvis hun ikke havde været der?
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Mine forældre gik næsten altid ud om aftenen. Det kunne være til middag hos Thompson’erne, eller de skulle i biografen med de tyske Blumenfeldts, eller klubben holdt et arrangement , inden dansestederne åbnede. For mig var det ligegyldigt. Mor begyndt at forberede sig, så snart hun stod op, og når Far kom hjem, var det kun for at hente hende, så fløj de ud til Studebakeren og lod chaufføren transportere dem til aftenens morskab. Dér sad jeg og Lily, min søster, tilbage. Hun var et år ældre end jeg og måske mere hårdfør, jeg ved det ikke. I hvert fald husker jeg ikke, at hun tog det så tungt. Men jeg gjorde. Jeg græd hver eneste gang. Hvad skulle jeg have gjort uden Amah?

Kom, lille herre, kaldte hun med sin blide stemme, og da jeg blot blev stående der med hænderne for ansigtet, kom hun til mig og løftede mig op og sang en kinesisk sang for mig. Ordene forstod jeg ikke, men sødmen i hendes stemme gjorde mig rolig. Og hun ville bære mig ud i køkkenet, hvor jeg fik lov at sidde på gulvet, imens hun lavede mad til os alle tre, og bagefter lod hun mig sove sammen med Lily i Lilys seng.

Vi skulle folde vore hænder og bede vores aftenbøn, i denne sag var Amah ubønhørlig, på trods af, at vi aldrig hørte hende bede selv. Ja, overhovedet aner jeg ikke om hun kendte noget til de hvides gud. Men når vi var færdige, sang hun for os igen, og hun holdt min hånd og veg ikke fra sengen, førend jeg sov.

Amah var min moder og min nærmeste barndomsven, min eneste fortrolige i alle de år, jeg boede hjemme i mine forældres hus. De stunder vi havde sammen - ved sengetid, når hun serverede min morgenmad, når vi var i parken, når hun tog mig med på markedet og lærte mig grønsagernes kinesiske navne, selvom Mor på det strengeste havde forbudt det - de stunder er min barndoms bedste.

Men alt godt får jo ende. En dag blev jeg selv gift. Min kone insisterede på, at det var hendes amah, der skulle flytte med. Lily var på det tidspunkt rejst tilbage til England, så der var ikke andet for end at fyre Amah. Hvor hun dog græd den dag. Jeg ved ikke, hvad der blev af hende. Sådan er livets gang.

 





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right