SHANGHAI-LEKSIKON
Jazz i Shanghai

Jazzmusikken vandt indpas i Shanghai i 1919, da 1. verdenskrig var slut. Aviserne beskrev det som en ”dansesyge”, og de vidste ikke helt, om de skulle synes om den. I hvert fald var der enighed om, at der nok kun var tale om en kortvarig modedille. Men det var der ikke. Tværtimod blev Shanghai en stor jazzby 1920’erne igennem, og selvom Kinas diktator efter 1927 Chiang Kai-shek forsøgte at forbyde jazz (han brød sig ikke om noget der kom fra Vesten), fortsatte den i Shanghai helt til japanerne besatte byen i 1937. Chiangs nære allierede, gangsterkongen Du Yue Sheng, elskede nemlg jazz og finansierede selv en del af orkestrene i 1930’erne.

Jazzen var dansemusik og lød meget forskellig fra det, vi i dag kender som jazz. Den blev spillet i byens balsale, hvoraf nogle efterhånden blev så store, at de kunne rumme flere tusinde menneske på en gang. Både hvide og kinesere kastede sig med stor lyst ud i dansen, og jazzstederne blev et af de steder, hvor den ellers så stive raceadskillelse gik noget i opløsning.

Blandt strømmen af prominente amerikanske jazzmusikere, som gæstede den rige by Shanghai, var Paul Whiteman og hans orkster. Paul Whiteman var blandt 1920’ernes allerstørste jazznavne og bar med rette tilnavnet ”King of Jazz”. Både i foråret 1926 og foråret 1927 optrådte Paul Whiteman’s Orchestra på Astor House Hotel i Shanghai.

Nogle jazzmusikere kom til Shanghai og blev hængende. Det gælder for eksempel Whitey Smith. Hans fødenavn var Sven Eric Schmidt, han blev født i Vejle i 1897. I 1904 emigrerede han med sine forældre til USA og kom til San Francisco, hvor han blev jazzmusiker allerede som teenager. Ved et tilfælde fik han et engagement i Shanghai i 1922, og der gik det ham så godt, at han blev der indtil 1930. Højdepunktet var sikkert, at han spillede til diktatoren Chiang Kai-sheks bryllup med Soong Mei-ling den 1. december 1927.

 

Whitey Smiths orkester i 1924. Sådan så et hvidt jazzband ud. 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Min barndoms kæreste ven
Da jeg var barn, var jeg bange for mørke, og Shanghai var ikke så oplyst af gadelygter og neon, som den er i dag. Hvor var jeg glad for, at min egen elskede Amah blev hos mig, til jeg sov. Hvad skulle der vær blevet blevet af mig, hvis hun ikke havde været der?
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Mine forældre gik næsten altid ud om aftenen. Det kunne være til middag hos Thompson’erne, eller de skulle i biografen med de tyske Blumenfeldts, eller klubben holdt et arrangement , inden dansestederne åbnede. For mig var det ligegyldigt. Mor begyndt at forberede sig, så snart hun stod op, og når Far kom hjem, var det kun for at hente hende, så fløj de ud til Studebakeren og lod chaufføren transportere dem til aftenens morskab. Dér sad jeg og Lily, min søster, tilbage. Hun var et år ældre end jeg og måske mere hårdfør, jeg ved det ikke. I hvert fald husker jeg ikke, at hun tog det så tungt. Men jeg gjorde. Jeg græd hver eneste gang. Hvad skulle jeg have gjort uden Amah?

Kom, lille herre, kaldte hun med sin blide stemme, og da jeg blot blev stående der med hænderne for ansigtet, kom hun til mig og løftede mig op og sang en kinesisk sang for mig. Ordene forstod jeg ikke, men sødmen i hendes stemme gjorde mig rolig. Og hun ville bære mig ud i køkkenet, hvor jeg fik lov at sidde på gulvet, imens hun lavede mad til os alle tre, og bagefter lod hun mig sove sammen med Lily i Lilys seng.

Vi skulle folde vore hænder og bede vores aftenbøn, i denne sag var Amah ubønhørlig, på trods af, at vi aldrig hørte hende bede selv. Ja, overhovedet aner jeg ikke om hun kendte noget til de hvides gud. Men når vi var færdige, sang hun for os igen, og hun holdt min hånd og veg ikke fra sengen, førend jeg sov.

Amah var min moder og min nærmeste barndomsven, min eneste fortrolige i alle de år, jeg boede hjemme i mine forældres hus. De stunder vi havde sammen - ved sengetid, når hun serverede min morgenmad, når vi var i parken, når hun tog mig med på markedet og lærte mig grønsagernes kinesiske navne, selvom Mor på det strengeste havde forbudt det - de stunder er min barndoms bedste.

Men alt godt får jo ende. En dag blev jeg selv gift. Min kone insisterede på, at det var hendes amah, der skulle flytte med. Lily var på det tidspunkt rejst tilbage til England, så der var ikke andet for end at fyre Amah. Hvor hun dog græd den dag. Jeg ved ikke, hvad der blev af hende. Sådan er livets gang.

 





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right