SHANGHAI-LEKSIKON
Astor House Hotel, Shanghai

Astor House Hotel i 1928. Bygningen i neoklassisk barok blev opført i 1846, ganske få år efter at englænderne havde bosat sig, men tydeligvis efter at de første indtægter på opiumshandelen var strømmet ind. Foran bygningen står en sikh-betjent foran til at holde fattigrøvene på afstand.

 

Astor House Hotel var det første moderne hotel i Kina. Det blev åbnet som Richard’s Hotel i 1846 lige for enden af byens første hovedgade, The Bund. Der ligger bygningen endnu. Det skiftede navn til Astor House Hotel i 1859. Det var fra begyndelsen det mest luxuriøse hotel i Asien, og løbende moderniseringer gjorde, at det beholdt denne position indtil midten af 1920’erne. Så skød endnu finere hoteller op i Shanghai. Der blev dog ved med at stå en særlig glans om Astor, og dets ”tea dances” og overdådige aftenballer i 1920’erne var eftertragtede blandt byens hvide overklasse. Da Astor i 1926 gav adgang for kinesere til tea dance-arrangementerne, blev det også et populært mål for den bedrestillede del af Shanghais kinesiske befolkning.

Den sidste store modernisering af Astor House før 1927 fandt sted i 1923. Fra åbningen skrev den lokale avis The North-China Herald om balsalen:

”De lyseblå vægge dekoreret med unge piger og sylfider, der danser på de frie områder, står bag gipsrelieffer til den indirekte belysning, der hænger ned fra loftet, mens smukt støbte kvindefigurer understøtter loftet. Hvis man ser bort fra de lysindlagte spejle, var påfugleskallen til orkesteret måske den største dekorative nyskabelse.”

Andre roste balsalen for dens vifter og dens kølende springvand, og nogle bed mærke i det hvælvede glastag. At der var tale om overdådig luksus, var alle enige om. Der var også enighed om, at tea dance-selskaberne vel forløb nogenlunde ordentligt, men ud på aftenen sprang folk i springvandene i fuldskab.

 

Astor House’s balsal med påfuglescenen fotograferet i 1926


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Min barndoms kæreste ven
Da jeg var barn, var jeg bange for mørke, og Shanghai var ikke så oplyst af gadelygter og neon, som den er i dag. Hvor var jeg glad for, at min egen elskede Amah blev hos mig, til jeg sov. Hvad skulle der vær blevet blevet af mig, hvis hun ikke havde været der?
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Mine forældre gik næsten altid ud om aftenen. Det kunne være til middag hos Thompson’erne, eller de skulle i biografen med de tyske Blumenfeldts, eller klubben holdt et arrangement , inden dansestederne åbnede. For mig var det ligegyldigt. Mor begyndt at forberede sig, så snart hun stod op, og når Far kom hjem, var det kun for at hente hende, så fløj de ud til Studebakeren og lod chaufføren transportere dem til aftenens morskab. Dér sad jeg og Lily, min søster, tilbage. Hun var et år ældre end jeg og måske mere hårdfør, jeg ved det ikke. I hvert fald husker jeg ikke, at hun tog det så tungt. Men jeg gjorde. Jeg græd hver eneste gang. Hvad skulle jeg have gjort uden Amah?

Kom, lille herre, kaldte hun med sin blide stemme, og da jeg blot blev stående der med hænderne for ansigtet, kom hun til mig og løftede mig op og sang en kinesisk sang for mig. Ordene forstod jeg ikke, men sødmen i hendes stemme gjorde mig rolig. Og hun ville bære mig ud i køkkenet, hvor jeg fik lov at sidde på gulvet, imens hun lavede mad til os alle tre, og bagefter lod hun mig sove sammen med Lily i Lilys seng.

Vi skulle folde vore hænder og bede vores aftenbøn, i denne sag var Amah ubønhørlig, på trods af, at vi aldrig hørte hende bede selv. Ja, overhovedet aner jeg ikke om hun kendte noget til de hvides gud. Men når vi var færdige, sang hun for os igen, og hun holdt min hånd og veg ikke fra sengen, førend jeg sov.

Amah var min moder og min nærmeste barndomsven, min eneste fortrolige i alle de år, jeg boede hjemme i mine forældres hus. De stunder vi havde sammen - ved sengetid, når hun serverede min morgenmad, når vi var i parken, når hun tog mig med på markedet og lærte mig grønsagernes kinesiske navne, selvom Mor på det strengeste havde forbudt det - de stunder er min barndoms bedste.

Men alt godt får jo ende. En dag blev jeg selv gift. Min kone insisterede på, at det var hendes amah, der skulle flytte med. Lily var på det tidspunkt rejst tilbage til England, så der var ikke andet for end at fyre Amah. Hvor hun dog græd den dag. Jeg ved ikke, hvad der blev af hende. Sådan er livets gang.

 





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right