SHANGHAI-LEKSIKON
Krig i Shanghai foråret 1927

Shanghai var præget af poltisk og social uro gennem 1920’erne. Det skyldtes de voldsomme modsætninger mellem rige og fattige og hvide og kinesere, men også den store uro i det øvrige Kina. Kina var faldet fra hinanden i flere områder med egne krigsherrer, der bekæmpede hinanden. Nationalistpartiet Guomindang og det kinesiske kommunistparti arbejdede sammen om at samle landet igen. Dette skulle ske ved, at kommunisterne lammede byerne gennem strejker, hvorefter Guomindangs hær angreb og erobrede dem.

I begyndelsen af 1927 nåede Guomindanghæren under ledelse af general Chiang Kai-shek frem til Shanghai. Omkring 6000 kommunister under ledelse af Zhou Enlai hjalp de allerede oprørske fagforeninger i Shanghais kinesiske kvarterer med at organisere en lammende generalstrejke den 19. februar. Men Chiang standsede hæren, og den lokale krigsherre Sun kunne fange mange af strejkelederne og lade dem halshugge. Først da kommunisterne og fagforeningerne selv var ved at erobre byen, angreb Chiangs hær den 22. marts og tog kontrol over de kinesiske kvarterer.

Mellem 22. marts og 12. april var koncessionsområderne underbelejring. Meget store mængder af hjemlandenes tropper var sendt til koncessionsområderne for at forsvare byen, og den var skærmet af pigtråd, barrikader og svære kanonstillinger. Natten mellem den 12. og 13. april skete der imidlertid det, at gangstere, der var allieret med Chiang Kai-shek og det hvide bystyre, angreb kommunisterne og fagforeningslederne og dræbte mange af dem. I de følgende dage blev yderligere omkring 12.000 henrettet som kommunister og i det næste år yderligere 200.000.

Chiang Kai-shek blev efter forræderiet mod sine allierede modtaget som en helt i det hvide Shanghai, der lånte ham penge til at kunne fortsætte sin krig for at blive Kinas nye leder. Dette lykkedes i 1928, hvorefter Chiang Kai-shek var diktator i Kina frem til 1949. Hans store forbillede var den italienske fascistleder Mussolini.

 

Den 22. marts 1927 erobrede Guomindanghæren Shanghais kinesiske bydele fra en lokal krigsherre. Erobringen skete i et samarbejde med kommunisterne og fagforeningerne, som på forhånd havde lammet byen gennem strejker og besættelser af vigtige knudepunkter. På billedet ligger nogle af krigsherren Suns faldne soldater ved en af de barrikader, der beskyttede koncessionsområderne. Stedet er North Zhejiang Road på grænsen til det kinesiske kvarter Zhabei.

 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Min barndoms kæreste ven
Da jeg var barn, var jeg bange for mørke, og Shanghai var ikke så oplyst af gadelygter og neon, som den er i dag. Hvor var jeg glad for, at min egen elskede Amah blev hos mig, til jeg sov. Hvad skulle der vær blevet blevet af mig, hvis hun ikke havde været der?
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Mine forældre gik næsten altid ud om aftenen. Det kunne være til middag hos Thompson’erne, eller de skulle i biografen med de tyske Blumenfeldts, eller klubben holdt et arrangement , inden dansestederne åbnede. For mig var det ligegyldigt. Mor begyndt at forberede sig, så snart hun stod op, og når Far kom hjem, var det kun for at hente hende, så fløj de ud til Studebakeren og lod chaufføren transportere dem til aftenens morskab. Dér sad jeg og Lily, min søster, tilbage. Hun var et år ældre end jeg og måske mere hårdfør, jeg ved det ikke. I hvert fald husker jeg ikke, at hun tog det så tungt. Men jeg gjorde. Jeg græd hver eneste gang. Hvad skulle jeg have gjort uden Amah?

Kom, lille herre, kaldte hun med sin blide stemme, og da jeg blot blev stående der med hænderne for ansigtet, kom hun til mig og løftede mig op og sang en kinesisk sang for mig. Ordene forstod jeg ikke, men sødmen i hendes stemme gjorde mig rolig. Og hun ville bære mig ud i køkkenet, hvor jeg fik lov at sidde på gulvet, imens hun lavede mad til os alle tre, og bagefter lod hun mig sove sammen med Lily i Lilys seng.

Vi skulle folde vore hænder og bede vores aftenbøn, i denne sag var Amah ubønhørlig, på trods af, at vi aldrig hørte hende bede selv. Ja, overhovedet aner jeg ikke om hun kendte noget til de hvides gud. Men når vi var færdige, sang hun for os igen, og hun holdt min hånd og veg ikke fra sengen, førend jeg sov.

Amah var min moder og min nærmeste barndomsven, min eneste fortrolige i alle de år, jeg boede hjemme i mine forældres hus. De stunder vi havde sammen - ved sengetid, når hun serverede min morgenmad, når vi var i parken, når hun tog mig med på markedet og lærte mig grønsagernes kinesiske navne, selvom Mor på det strengeste havde forbudt det - de stunder er min barndoms bedste.

Men alt godt får jo ende. En dag blev jeg selv gift. Min kone insisterede på, at det var hendes amah, der skulle flytte med. Lily var på det tidspunkt rejst tilbage til England, så der var ikke andet for end at fyre Amah. Hvor hun dog græd den dag. Jeg ved ikke, hvad der blev af hende. Sådan er livets gang.

 





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right