SHANGHAI-LEKSIKON
Guomindang

Guomindang var Kinas væsentligtste nationalistiske parti, navnet betyder bogstaveligt Nationalpartiet.

Guomindang var regeringsbærende i Kina fra 1928 til 1949 og derefter på Taiwan fra 1949 og til 1980erne og er stadig et af Taiwans største politiske partier.

Guomindang blev grundlagt af Sun Yatsen i 1911 som en fusion af de forskellige nationale og republikanske oprørsbevægelser, der modsatte sig det regerende Qing-dynasti. På trods af en hurtig succes med at vælte Qing dynastiet, var Guomindang i store vanskeligheder i sine tidlige år og blev drevet i skjul efter et fejlslagent oprør allerede i 1913.

Fra starten af 1920erne begyndte partiet dog at få succes takket være en ny nationalistisk vækkelse blandt Kinas bybefolkning og støtte fra Sovjetunionen. Herefter opbyggede partiet sin egen stat med hovedstad i Canton (det nuværende Guangzhou) , samt en hær under ledelse af Chiang Kaishek. Formålet med denne hær var at samle landet, der var faldet fra hinanden i årene efter Qing-dynastiets fald, og etablere en national, demokratisk regering for hele Kina. Partiet havde dog store indre spændinger, da det repræsenterede hele bredden af kinesiske nationalister, fra en kommunistisk venstrefløj til en autoritær højrefløj funderet i militæret. Indtil sin død i 1925 dominerede Sun Yatsen dog klart partiet og placerede dets officielle politik nær kommunisterne.

For at samle Kina tog Guomindang sin hær i anvendelse i 1926, da det indledte, hvad det kaldte ”den nordlige kampagne”. I 1928 havde den nordlige kampagne samlet Kina under Guomindangs ledelse, bortset fra de yderste vestlige territorier. Det var dog et forandret Guomindang. I 1927 havde Chiang Kaishek gennemført et militærkup mod Guomindangs civile regering og havde udrenset kommunisterne og stort set alle andre venstreorienterede fra partiet. Yderligere var tankerne om demokrati trådt væsentligt i baggrunden til fordel for militæret og konservative sociale værdier.

Gennem 1930erne opretholdt Guomindang under Chiang Kaisheks ledelse kontrollen med det meste af Kina. Partiet ledede officielt den kinesiske modstand mod den japanske invasion i 1937. Efter Anden Verdenskrigs afslutning tabte Guomindang borgerkrigen mod kommunisterne og blev fordrevet til Taiwan.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Min barndoms kæreste ven
Da jeg var barn, var jeg bange for mørke, og Shanghai var ikke så oplyst af gadelygter og neon, som den er i dag. Hvor var jeg glad for, at min egen elskede Amah blev hos mig, til jeg sov. Hvad skulle der vær blevet blevet af mig, hvis hun ikke havde været der?
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Mine forældre gik næsten altid ud om aftenen. Det kunne være til middag hos Thompson’erne, eller de skulle i biografen med de tyske Blumenfeldts, eller klubben holdt et arrangement , inden dansestederne åbnede. For mig var det ligegyldigt. Mor begyndt at forberede sig, så snart hun stod op, og når Far kom hjem, var det kun for at hente hende, så fløj de ud til Studebakeren og lod chaufføren transportere dem til aftenens morskab. Dér sad jeg og Lily, min søster, tilbage. Hun var et år ældre end jeg og måske mere hårdfør, jeg ved det ikke. I hvert fald husker jeg ikke, at hun tog det så tungt. Men jeg gjorde. Jeg græd hver eneste gang. Hvad skulle jeg have gjort uden Amah?

Kom, lille herre, kaldte hun med sin blide stemme, og da jeg blot blev stående der med hænderne for ansigtet, kom hun til mig og løftede mig op og sang en kinesisk sang for mig. Ordene forstod jeg ikke, men sødmen i hendes stemme gjorde mig rolig. Og hun ville bære mig ud i køkkenet, hvor jeg fik lov at sidde på gulvet, imens hun lavede mad til os alle tre, og bagefter lod hun mig sove sammen med Lily i Lilys seng.

Vi skulle folde vore hænder og bede vores aftenbøn, i denne sag var Amah ubønhørlig, på trods af, at vi aldrig hørte hende bede selv. Ja, overhovedet aner jeg ikke om hun kendte noget til de hvides gud. Men når vi var færdige, sang hun for os igen, og hun holdt min hånd og veg ikke fra sengen, førend jeg sov.

Amah var min moder og min nærmeste barndomsven, min eneste fortrolige i alle de år, jeg boede hjemme i mine forældres hus. De stunder vi havde sammen - ved sengetid, når hun serverede min morgenmad, når vi var i parken, når hun tog mig med på markedet og lærte mig grønsagernes kinesiske navne, selvom Mor på det strengeste havde forbudt det - de stunder er min barndoms bedste.

Men alt godt får jo ende. En dag blev jeg selv gift. Min kone insisterede på, at det var hendes amah, der skulle flytte med. Lily var på det tidspunkt rejst tilbage til England, så der var ikke andet for end at fyre Amah. Hvor hun dog græd den dag. Jeg ved ikke, hvad der blev af hende. Sådan er livets gang.

 





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right