SHANGHAI-LEKSIKON
Industriarbejdere i Shanghai

Med industrialiseringen af Shanghai kom også en stor klasse af industriarbejdere, der omkring 1930 udgjorde 300.000 mennesker ud af byens knap 3 millioner indbyggere. Industriarbejderne kom især fra den fattige landbefolkning i de provinser, der grænser umiddelbart op til Shanghai. De flyttede til byen i håbet om et bedre liv end de havde på landet. Krig og dyb fattigdom gjorde, at valget ofte simpelthen stod mellem at flytte til Shanghai eller dø af sult.

I Shanghai fik de arbejde på fabrikkerne, noget der ofte involverede at sværge troskab til broder- eller søsterskaber og i hvert fald altid involverede bestikkelser til formænd, vagter eller rekruteringsagenter fra fabrikkerne.

Livet på fabrikken var hårdt med lange arbejdsdage på tolv timer eller mere alle ugens syv dage, ofte som natarbejde. Selve arbejdet bestod enten i at bære, sortere eller arbejde ved maskiner uden nogen former for afskærmning eller anden beskyttelse imod arbejdsskader, ligesom der generelt ingen udluftning var. Arbejdet forløb under overvågning af flere lag af formænd samt fabrikkens vagter fra The Green Gang eller andre forbryderorganisationer.

Udenfor arbejdstiden boede de fleste arbejdere enten på fabrikkens sovesale eller i slumkvarterer, der stort set kun bestod af stråhytter eller de både, som arbejderne var kommet til byen i. I den arbejdsfrie halvdel af døgnet skulle arbejderne sove, tage sig af deres familie og sikre mad til næste dag. Hvis man kunne finde arbejde nok, arbejdede alle, mænd, kvinder og børn.

På trods af de generelt hårde forhold var der stadig forskelle mellem arbejdere. Indfødte og tilflyttere fra områder syd for Yangtze varetog ofte de lettere og bedre lønnede funktioner, ligesom de oftere boede i mere permanente boliger i den kinesiske bydel Zhabei eller koncessionerne. Ligeledes kunne arbejdere sikre sig bedre stillinger som formænd, dørvagter og lignende, hvis de sluttede sig til gangsterorganisationen The Green Gang og blev fundet brugbare her. Mange migranter der forsøgte at bliver arbejdere i Shanghai, nåede dog aldrig så langt, men måtte forsøge at ernære sig ved tiggeri, salg af hvad de kunne få fat på, prostitution eller lignende.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Blandt røvere og tigre i Yunnan
Fra vor rejsekorrespondent Sophie Jensen har vi modtaget et nyt brev, denne gang en dramatisk beretning fra hendes tur op i Yunnans røver- og tigerbefængte bjerge.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

En togtur fyldt med strabadser

I Haiphong fik vi pludselig meddelelse om, at banen gik igennem hertil, men at der stadig var steder, man måtte passere gående på en 4-5 km, et sted kun på ca. 2 km. Desværre måtte vore kufferter ikke veje mere end 40 kg for at coolierne kunne bære dem, så jeg fik jo ordentlig travlt med at pakke om, og en del måtte vi desværre lade stå. Turen hertil er meget trættende, men aldeles pragtfuld. Vi måtte op allerede 4½ i Haiphong, da toget går kl. 6. Den første del af turen er temmelig kedelig, det er rismarker og rismarker igen så langt, man kan se, men hen på eftermiddagen kommer man allerede lidt højere op og kommer ind i junglen, aldeles dejlig jungle, palmer, bananer (med masser af frugt der aldrig bliver plukket) og den smukke graciøse bambus, samt et virvar af andre store træer og slyngplanter, især ved kløfterne og floden var der meget smukt, men trættende er det, man synes, man må se det hele, og varmt er det, og desforuden er banen dårlig og går hele tiden i siksak for at kravle op, den skal jo nå herop - 7500 fod på de 3 dage, og så ryster den, så man bliver helt søsyg.

Om aftenen ved ca. 9 tiden kom vi til Laukai mægtig trætte, så vi skyndte os at få noget at spise og komme i seng. Der traf vi amerikaneren, som Frederik skal afløse, og vi blev meget skuffede ved gennem ham at høre, at vi alligevel ikke skulle til Talifu, som bestemmelsen var fra Peking (manden i Talifu ville vente med sin ferie til foråret), men at vi i stedet skal afløse denne her Fergusson. Dette er imidlertid slet ikke morsomt, der er tale om to steder, det ene er ca 4 dage herfra i bærestol, men der findes intet hus, så børnene og jeg kan umuligt tage med. Det andet sted, der er tale om, er ca 18 dage herfra, der er et nogenlunde godt hus, men meget varmt og temmelig usundt, og så er der så smækfyldt med røvere derude, at man skal have flere hundrede soldater med herfra, og desuden er turen meget vanskelig op og ned ad høje bjerge. I kan se, at det ikke er sådan lige at løbe til. Foreløbig er der telegraferet om disse ting fra Peking, og vi venter på svar.

Vanskeligt men smukt

Nå, jeg kom hel fra turen hertil, i Laukai måtte vi igen op 4½ for at nå tog, og så begyndte i virkeligheden den rigtige stigning. Det er aldeles vidunderligt, at der i det hele taget kan anlægges bane i så vilde bjerge, men i den rigtig stærke regntid skylles da også ofte både broen og hele banelinien bort. Havde jeg vidst, at de steder vi skulle passere, var så vanskelige, havde jeg måske næppe turdet det med børnene, der var nemlg kun ganske smalt, ca 1½ alen bredt, hvor vi kunne gå, og så en dyb kløft ned på den anden side, over meget dårlige broer og mørke tuneller, så I kan tro, jeg var glad da jeg igen sad i toget, men når jeg undtager det, er turen hertil, som jeg allerede har fortalt, aldeles pragtfuld.

 

Yunnan er, som det fremgår af billedet, et meget tilbagestående område af Kina.

 

Et liv med afsavn

Her har vi det heldigvis udmærket, vi er i regntiden nu, men kan dog næsten altid komme ud en tur både morgen og eftermiddag (hvilket er meget nødvendigt da her ikke findes en luxus som WC). Familien her rejser vist til Shanghai om nogle måneder, den nye President i Yunnanfu vil ”låne” for mange penge af dem. Vi har så småt tænkt på at købe en af deres slavepiger, de har to her, der skal sælges for 50 dollar pr. stk. Amaherne her er aldeles umulige, og jeg savner meget min gamle kone fra Peking, men på den anden side synes man, at man har mere ansvar om for en slavepige, hun skal gerne giftes osv.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right