SHANGHAI-LEKSIKON
Chiang Kaishek

Chiang Kaishek var Guomindangs militære leder fra midten af 1920’erne og Kinas militære og politiske leder fra 1927 til 1949. Herefter var han leder af det selvstændige Taiwan indtil sin død i 1975.

Chiang Kaisheks livsforløb

Chiang Kaishek blev født i Zhejiang provinsen syd for Shanghai i 1887. I sine tidlige år tog han en militæruddannelse i Japan og tjente i både den japanske hær og Guomindangs oprørshær mod Qing dynastiet, som faldt efter en revolution i 1911. Han tilbragte også en betragtelig tid i Shanghai, hvor han opbyggede kontakter med ledelsen af gangsterorganisationen The Green Gang.

Efter at Guomindang-regeringen i Canton (xxdet nuværende Guangzhouxx) xx19xx?xx blev oprettet, sluttede Chiang sig til dens militær og steg hurtigt i graderne takket være et personligt venskab med Guomindangs leder Sun Yatsen, som kom i stand efter at han reddede ham fra et attentatforsøg. Hans plads i Guomindangs ledelser gjorde, at han blev sendt på udvekslingsophold til Moskva i xx19??xx, samt fik kommandoen over Guomindangs militærakademi Whampoa, hvor han opbyggede et loyalt netværk blandt officererne. Dette netværk gjorde, at han blev udråbt til øverstkommanderende for Guomindangs hær. Efterhånden som han steg i graderne, blev han desuden centrum for Guomindangs højrefløj og dennes modstand mod kommunisterne i partiet.

Som øverstkommanderende for hæren vandt han hurtigt frem under ”den nordlige kampagne”, som var et militært fremstød, der skulle samle Kina under Guomindang. Dette gav Chiang modet til at lave et kup mod Guomindangs civile regering med udrensning af kommunisterne som spydspids. Til kuppet benyttede han sine kontakter i The Green Gang og en ægteskabsalliance med Sun Yatsens svigerfamilie, der blev beseglet med hans konvertering til metodistisk kristendom.

Efter sit kup gjorde Chiang erobringen af Østkina færdig og begyndte at opbygge en moderne kinesisk stat. Denne stat var dog plaget af flere forhold. Forskellige warlords havde stadig magt, der sad en oprørsregering i Canton (Guangzhou), og kommunisterne ydede fortsat modstand i en række fjerne bjergegne. Fremfor alt angreb Japan forskellige kinesiske områder. Alle disse forhold undergravede Chiangs evne til at få sit program implementeret, men han holdt sig alligevel ved magten.

Med den japanske invasion i 1937 blev Chiang kKaishek øverstkommanderende for den samlade kinesiske modstand og efter 1939 for de allierede styrker på den kinesiske front af Anden Verdenskrig. Denne internationale anerkendelse forhindrede ham dog ikke i at tabe den efterfølgende borgerkrig med kommunisterne og blive fordrevet til Taiwan. Her opbyggede han med amerikansk støtte en autoritær stat, som han styrede indtil sin død.

Ideologi

Fremfor for alt viste Chiangs ideer og politiske mål sig om et nationalistisk ønske om et stærkt Kina. I modsætning til det meste af Guomindang før hans magtovertagelse var dette ønske i høj grad præget af et kompliceret forhold til alt hvad der var moderne. Han søgte at overtage moderne teknologiske og administrative principper, men afviste moderne og udenlandske kulturelle strømninger, dog med kristendom som en åbenlys undtagelse. Han var blandt andet erklæret konfucianer og betragtede moderne kunststrømninger som jazz, modernistisk literatur og abstrakt kunst som ukinesiske og skadelige for ungdommen.

Chiang ignorerede også de dele af Guomindangs program, der krævede en omstilling til demokrati. Demokrati blev aldrig indført i hans regeringstid, hverken i Kina eller på Taiwan. I stedet søgte han at opbygge en stærk stat centreret om militæret og hans politiske ”blåskjortebevægelse”. Det er karakteristisk, at hans tilgang til de fleste problemer involverede militær magt.

Økonomisk modsatte han sig både fri udfoldelse af kapitalisme og kommunistisk plan økonomi. Det første viste sig dels ved en afpresning af rige kinesere til at hjælpe med at finansiere staten, dels ved åbent at kræve en større statslig kontrol over Kinas industrielle produktion. Det sidste kom til udtryk i hans konsekvente modstand mod kommunisterne helt fra tiden som kommandant for Whampoa til hans død på Taiwan.

Overordnet set var Chiang Kaishek i politisk henseende nærmest på skikkelser som Mussolini og andre europæiske fascister og autoritære konservative bevægelser. Dette kom også til udtryk ved, at hans nærmeste internationale partner i 1930’erne var det nazistiske Tyskland, et partnerskab der først ophørte, da den tyske regering under Hitler valgte at skifte partner i Asien til fordel for Japan.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Blandt røvere og tigre i Yunnan
Fra vor rejsekorrespondent Sophie Jensen har vi modtaget et nyt brev, denne gang en dramatisk beretning fra hendes tur op i Yunnans røver- og tigerbefængte bjerge.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

En togtur fyldt med strabadser

I Haiphong fik vi pludselig meddelelse om, at banen gik igennem hertil, men at der stadig var steder, man måtte passere gående på en 4-5 km, et sted kun på ca. 2 km. Desværre måtte vore kufferter ikke veje mere end 40 kg for at coolierne kunne bære dem, så jeg fik jo ordentlig travlt med at pakke om, og en del måtte vi desværre lade stå. Turen hertil er meget trættende, men aldeles pragtfuld. Vi måtte op allerede 4½ i Haiphong, da toget går kl. 6. Den første del af turen er temmelig kedelig, det er rismarker og rismarker igen så langt, man kan se, men hen på eftermiddagen kommer man allerede lidt højere op og kommer ind i junglen, aldeles dejlig jungle, palmer, bananer (med masser af frugt der aldrig bliver plukket) og den smukke graciøse bambus, samt et virvar af andre store træer og slyngplanter, især ved kløfterne og floden var der meget smukt, men trættende er det, man synes, man må se det hele, og varmt er det, og desforuden er banen dårlig og går hele tiden i siksak for at kravle op, den skal jo nå herop - 7500 fod på de 3 dage, og så ryster den, så man bliver helt søsyg.

Om aftenen ved ca. 9 tiden kom vi til Laukai mægtig trætte, så vi skyndte os at få noget at spise og komme i seng. Der traf vi amerikaneren, som Frederik skal afløse, og vi blev meget skuffede ved gennem ham at høre, at vi alligevel ikke skulle til Talifu, som bestemmelsen var fra Peking (manden i Talifu ville vente med sin ferie til foråret), men at vi i stedet skal afløse denne her Fergusson. Dette er imidlertid slet ikke morsomt, der er tale om to steder, det ene er ca 4 dage herfra i bærestol, men der findes intet hus, så børnene og jeg kan umuligt tage med. Det andet sted, der er tale om, er ca 18 dage herfra, der er et nogenlunde godt hus, men meget varmt og temmelig usundt, og så er der så smækfyldt med røvere derude, at man skal have flere hundrede soldater med herfra, og desuden er turen meget vanskelig op og ned ad høje bjerge. I kan se, at det ikke er sådan lige at løbe til. Foreløbig er der telegraferet om disse ting fra Peking, og vi venter på svar.

Vanskeligt men smukt

Nå, jeg kom hel fra turen hertil, i Laukai måtte vi igen op 4½ for at nå tog, og så begyndte i virkeligheden den rigtige stigning. Det er aldeles vidunderligt, at der i det hele taget kan anlægges bane i så vilde bjerge, men i den rigtig stærke regntid skylles da også ofte både broen og hele banelinien bort. Havde jeg vidst, at de steder vi skulle passere, var så vanskelige, havde jeg måske næppe turdet det med børnene, der var nemlg kun ganske smalt, ca 1½ alen bredt, hvor vi kunne gå, og så en dyb kløft ned på den anden side, over meget dårlige broer og mørke tuneller, så I kan tro, jeg var glad da jeg igen sad i toget, men når jeg undtager det, er turen hertil, som jeg allerede har fortalt, aldeles pragtfuld.

 

Yunnan er, som det fremgår af billedet, et meget tilbagestående område af Kina.

 

Et liv med afsavn

Her har vi det heldigvis udmærket, vi er i regntiden nu, men kan dog næsten altid komme ud en tur både morgen og eftermiddag (hvilket er meget nødvendigt da her ikke findes en luxus som WC). Familien her rejser vist til Shanghai om nogle måneder, den nye President i Yunnanfu vil ”låne” for mange penge af dem. Vi har så småt tænkt på at købe en af deres slavepiger, de har to her, der skal sælges for 50 dollar pr. stk. Amaherne her er aldeles umulige, og jeg savner meget min gamle kone fra Peking, men på den anden side synes man, at man har mere ansvar om for en slavepige, hun skal gerne giftes osv.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right