SHANGHAI-LEKSIKON
Sun Yatsen

Sun Yatsen var en af Kinas tidlige nationalister og grundlægger af Guomindang, og bliver både i Kina og Taiwan set som nationens fader. I modsætning til politiske figurer som Mao eller Chiang Kaishek er det stort set ukontroversielt at hylde ham blandt kinsere.

Sun Yatsens livsforløb

I modsætning til de fleste kinesiske politiske ledere havde Sun Yatsen en meget international baggrund. En stor del af hans opvækst var på Hawaii, hvor han fik en vestlig uddannelse, og som ung konverterede han til kristendommen. Allerede i 1880’erne sluttede han sig til revolutionær modstand mod Qing-dynastiet. Han deltog i en fejlslagen opstand, som resulterede, i at han måtte tilbringe en årrække i Japan, hvor han fortsatte med at opbygge en kinesisk opposition. Samtidig hermed støttede han også Filipinerne i deres krig mod USA.

Efter at den politiske situation i Kina tillod ham at vende tilbage, begyndte han igen på at opbygge en modstand mod den kejserlige administration. Disse bestræbelser bragte ham til en position som den vigtigste leder af opstanden i 1911-12, der førte til oprettelsen af Guomindang og udråbelsen af republikken Kina. Her måtte han dog afgive magten til hærens øverstkommanderende Yuan Shikai, som straks gav sig til at konsolidere sin magt. Sun Yatsen og Guomindang gjorde igen oprør men slået, og Sun Yatsen måtte gå i eksil i Japan.

Da Yuan Shikai døde i 1916, vendte Sun Yatsen tilbage og forsøgte at samle resterne af Guomindang og genopbygge det. Dette kom der dog ikke meget ud af før i 1920erne, hvor 4. maj bevægelsen oprettet i skuffelse over den fortsatte vestlige imperialisme efter 1. verdenskrig gav ny opbakning og legitimitet og den nyoprettede Sovjetunion kunne træde til med finansiel og organisatorisk støtte.

I de sidste år af sit liv blev Sun Yatsen en folkehelt, der med Guomindang opbyggede en fungerende stat og hær i Sydkina. I dette arbejde var han nært allieret med både partiets sovjetiske rådgivere og dets kommunistiske venstrefløj, som han dog aldrig sluttede sig til. Hans død i 1925 åbnede for en magtkamp mellem guomindangs højre- og venstrefløj.

Ideologi

Sun Yatsens tænkning centrede sig om tre principper: nationalisme, demokrati og velfærd. For at opnå dem mente han, at landet måtte igennem tre faser. Først en fase hvor en regering blev etableret til at udføre programmet. Derefter en fase hvor befolkningen blev oplyst til at lære at fungere i en demokratisk stat, og endelig som det sidste led implementeringen af demokratiet.

Nationalisme i Sun Yatsens forståelse handlede primært om selvstændighed fra udenlandske magter. Koncessioner skulle ophæves, økonomiske privilegier skulle afskaffes, regeringen skulle ikke underkaste sig udenlandske krav osv. Derudover fastslog han, at det skulle være en kinesisk orienteret nationalisme, ikke en etnisk. Den skulle kunne rumme alle Kinas etniske grupper, hvilket i Sun Yatsens forståelse var Han, Manchuer, Mongoler, Tibetanere og muslimer.

Demokrati skulle implementeres efter vestlige principper med deling af magten, frie valg og muligheden for at kræve folkeafstemninger, samt demokratiske procedurer for mistillidserklæringer overfor regeringen. Han mente dog ikke, at magten skulle tredels men femdeles. Udover en lovgivende, udøvende og dømmende magt skulle der også være en gren, der tog sig af eksamener og en, der skulle overvåge, at de andre fulgte loven.

Sun Yatsens ide om velfærd bestod dels i en skattereform og at regeringen skulle sikre befolkningen adgang til mad, tøj, bolig og transport. De nøjagtige detaljer er dog uklare, da han ikke sagde ret meget om dette princip før sin død, og både kommunisterne og Guomindang gav siden deres egen udlægning af, hvad han mente.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Blandt røvere og tigre i Yunnan
Fra vor rejsekorrespondent Sophie Jensen har vi modtaget et nyt brev, denne gang en dramatisk beretning fra hendes tur op i Yunnans røver- og tigerbefængte bjerge.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

En togtur fyldt med strabadser

I Haiphong fik vi pludselig meddelelse om, at banen gik igennem hertil, men at der stadig var steder, man måtte passere gående på en 4-5 km, et sted kun på ca. 2 km. Desværre måtte vore kufferter ikke veje mere end 40 kg for at coolierne kunne bære dem, så jeg fik jo ordentlig travlt med at pakke om, og en del måtte vi desværre lade stå. Turen hertil er meget trættende, men aldeles pragtfuld. Vi måtte op allerede 4½ i Haiphong, da toget går kl. 6. Den første del af turen er temmelig kedelig, det er rismarker og rismarker igen så langt, man kan se, men hen på eftermiddagen kommer man allerede lidt højere op og kommer ind i junglen, aldeles dejlig jungle, palmer, bananer (med masser af frugt der aldrig bliver plukket) og den smukke graciøse bambus, samt et virvar af andre store træer og slyngplanter, især ved kløfterne og floden var der meget smukt, men trættende er det, man synes, man må se det hele, og varmt er det, og desforuden er banen dårlig og går hele tiden i siksak for at kravle op, den skal jo nå herop - 7500 fod på de 3 dage, og så ryster den, så man bliver helt søsyg.

Om aftenen ved ca. 9 tiden kom vi til Laukai mægtig trætte, så vi skyndte os at få noget at spise og komme i seng. Der traf vi amerikaneren, som Frederik skal afløse, og vi blev meget skuffede ved gennem ham at høre, at vi alligevel ikke skulle til Talifu, som bestemmelsen var fra Peking (manden i Talifu ville vente med sin ferie til foråret), men at vi i stedet skal afløse denne her Fergusson. Dette er imidlertid slet ikke morsomt, der er tale om to steder, det ene er ca 4 dage herfra i bærestol, men der findes intet hus, så børnene og jeg kan umuligt tage med. Det andet sted, der er tale om, er ca 18 dage herfra, der er et nogenlunde godt hus, men meget varmt og temmelig usundt, og så er der så smækfyldt med røvere derude, at man skal have flere hundrede soldater med herfra, og desuden er turen meget vanskelig op og ned ad høje bjerge. I kan se, at det ikke er sådan lige at løbe til. Foreløbig er der telegraferet om disse ting fra Peking, og vi venter på svar.

Vanskeligt men smukt

Nå, jeg kom hel fra turen hertil, i Laukai måtte vi igen op 4½ for at nå tog, og så begyndte i virkeligheden den rigtige stigning. Det er aldeles vidunderligt, at der i det hele taget kan anlægges bane i så vilde bjerge, men i den rigtig stærke regntid skylles da også ofte både broen og hele banelinien bort. Havde jeg vidst, at de steder vi skulle passere, var så vanskelige, havde jeg måske næppe turdet det med børnene, der var nemlg kun ganske smalt, ca 1½ alen bredt, hvor vi kunne gå, og så en dyb kløft ned på den anden side, over meget dårlige broer og mørke tuneller, så I kan tro, jeg var glad da jeg igen sad i toget, men når jeg undtager det, er turen hertil, som jeg allerede har fortalt, aldeles pragtfuld.

 

Yunnan er, som det fremgår af billedet, et meget tilbagestående område af Kina.

 

Et liv med afsavn

Her har vi det heldigvis udmærket, vi er i regntiden nu, men kan dog næsten altid komme ud en tur både morgen og eftermiddag (hvilket er meget nødvendigt da her ikke findes en luxus som WC). Familien her rejser vist til Shanghai om nogle måneder, den nye President i Yunnanfu vil ”låne” for mange penge af dem. Vi har så småt tænkt på at købe en af deres slavepiger, de har to her, der skal sælges for 50 dollar pr. stk. Amaherne her er aldeles umulige, og jeg savner meget min gamle kone fra Peking, men på den anden side synes man, at man har mere ansvar om for en slavepige, hun skal gerne giftes osv.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right