Den kinesisk-belgiske forfatter Han Suyin voksede op i 1930’ernes Beijing. I erindrningsbogen ”Det forkrøblede træ” fra 1965 beskriver hun et sted, hvordan hun som stor pige beundrede familiens rickshawløbers skikkelse:

Hun så på hans ryg, så huden glide hen over de glatte stærke muskler, farven på hans hud, og det var noget, der var værd at se på hele tiden, fordi Feng tog sin Jakke af, når han løb. Og når han svedte, var den endnu smukkere, det var ligesom solen, der skinnede i regnpytter. (...) Feng trak rytmisk og støt, overhalede de andre rickshaws og drillede dem med sine hurtige fødder, hvorfra støvet fløj op, og rickshawhjulene med deres skinnende egre efterlod to dansende fontæner af støv efter sig. (...) Han sov på et bræt bag ved skuret. Han var heldig, Feng, fordi han var ung og stærk, og var fast ansat hos en familie for seks dollars om måneden.

(Han Suyin: Det forkrøblede træ, Martins Forlag 1965, s. 307)