SHANGHAI-LEKSIKON
Hundevæddeløb

Hundevæddeløb var en populær kilde til morskab og gambling i det gamle Shanghai. Hunde – typisk greyhounds – løb efter en figur formet som en kanin rundt på en bane.

Hundevæddeløbsbanen ”Canidromen” blev bygget i årene 1927-28 i den franske koncession. Foruden væddeløbsbane havde anlægget balsal og sportsfaciliteter. Udover Canidromen var der to andre hundevæddeløbsbaner i byen, begge lokaliseret i den internationale zone – Luna Park, opført af The Greyhound Association Ltd., og The Stadium, opført af The Shanghai Greyhound Racing Club. 

Væddeløbsbanerne var ejet af britiske og franske foreninger, og der blev afholdt løb flere gange om ugen. Tilskuere var der rigeligt af; banerne annoncerede i de kinesiske aviser og uddelte gratis billetter til kineserne, der derfor ofte blev de helt store ofre for gamblingen. Derfor forsøgte den kinesiske regering ad flere omgange at dæmme op for spillene, bl.a. ved at søge at lukke hundevæddeløbsbanerne.

I maj 1929 sendte regeringen en protest til den britiske ambassadør. Det førte i første omgang førte til, at der kun blev afholdt hundevæddeløb i den internationale koncession én gang om ugen. I juli 1930 tog regeringen endnu et skridt og proklamerede, at den ville arrestere alle banernes kinesiske medarbejdere og brugere. Det blev skæbnesvangert for hundevæddeløbet i den internationale koncession, og d. 31. marts 1931 lukkede hundevæddeløbet i Luna Park og The Stadium.

Stemningen mod hundevæddeløb, og gambling i det hele taget blev i de større aviser i Shanghai tiltagende, men væddeløbsbanen i den franske koncession nægtede at følge den kinesiske regerings krav. Canidromen forblev åben frem til 1932.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Papirjagten er sikret!
Formanden for Shanghai papirjagt klub forsikrer, at de kinesiske demonstranter heller ikke i år får held til at sætte en stopper for den mangeårige tradition.

”Papirjagten er en tradition, der siden 1863 er trofast blevet afholdt af Shanghais papirjagt klub, og det er ikke første gang vi skal forholde os til kinesiske bønder, der uden hensyn til vore traditioner forsøger at standse, hvad for os er en naturlig del af den hvide mands liv i Shanghai”

Sådan lyder den officielle udmelding fra The Shanghai Paperhunt Club, der som repræsentant for papirjægerne overfor Shanghai Moderns læser forsikrer, at de kinesiske bønder ikke vil få held med deres  sabotageforsøg.

Ophøjet ro

Marster Scott, der traditionen tro har til opgave at ride forrest og lægge papirsporet ud til de andre rytter, tager da også konflikten med ophøjet ro.

”Papirjagt har været i Shanghai i mange år og er vores ret. Når man så tænker på, at papirjagt-klubben sørger for klækkelige kompensationer til de lokale bønder for evt. ødelagte afgrøder, er jeg overbevist om, at det kun er grådighed der får dem til at skabe optøjer.

Marster Scott, har da også fuldstændig ret i, at Papirjagten tilbyder kompensation til de lokale bønder. Faktisk erfarer Shanghai Modern at papirjagt-klubben forventer at betale helt op til 5000 $ til lokale myndigheder for at dække de mulige skader på marker og veje, som kan forekomme.Så mon ikke, der må være råd til at papirjagt-klubben kan få lov til at håndhæve sin årlige tradition i fred.

Hellere lille og vågen...

Nye i  Shanghai, der er vante til Europæisk ridesport,  bliver ofte overraskede, når de ser hvilke heste, vi her bruger til ridesport. Som bekendt anvender vi nemlig kun ponyer i stedet for de større klassiske rideheste.

Drillesyge mennesker vil måske  gøre nar af Shanghais hesteelskere, for er det ikke et underligt valg at dyrke ridesport på et meget mindre dyr, som flere måske vil antyde ikke er lige så flot og spændende som en rigtig væddeløbshest? Når vor udsendte rapporter spørger Marster Scott om dette, svarer han dog meget resolut igen:

Lige siden Papirjagt klubbens begyndelse har vores motto altid været sport for sportens skyld, og vi mener på ingen måde, at vore medlemmers rideevner bliver sat mindre på prøve, blot fordi de rider på ponyer–. Desuden bør det fremhæves,at det gør markant mindre ondt falde af en pony end af en rigtig hest!

Under alle omstændigheder hilser Shanghai Modern den kommende papirjagt-sæson velkommen og ser frem til at følge den med stor opmærksomhed.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right