SHANGHAI-LEKSIKON
Chiang Kaishek

Chiang Kaishek var Guomindangs militære leder fra midten af 1920’erne og Kinas militære og politiske leder fra 1927 til 1949. Herefter var han leder af det selvstændige Taiwan indtil sin død i 1975.

Chiang Kaisheks livsforløb

Chiang Kaishek blev født i Zhejiang provinsen syd for Shanghai i 1887. I sine tidlige år tog han en militæruddannelse i Japan og tjente i både den japanske hær og Guomindangs oprørshær mod Qing dynastiet, som faldt efter en revolution i 1911. Han tilbragte også en betragtelig tid i Shanghai, hvor han opbyggede kontakter med ledelsen af gangsterorganisationen The Green Gang.

Efter at Guomindang-regeringen i Canton (xxdet nuværende Guangzhouxx) xx19xx?xx blev oprettet, sluttede Chiang sig til dens militær og steg hurtigt i graderne takket være et personligt venskab med Guomindangs leder Sun Yatsen, som kom i stand efter at han reddede ham fra et attentatforsøg. Hans plads i Guomindangs ledelser gjorde, at han blev sendt på udvekslingsophold til Moskva i xx19??xx, samt fik kommandoen over Guomindangs militærakademi Whampoa, hvor han opbyggede et loyalt netværk blandt officererne. Dette netværk gjorde, at han blev udråbt til øverstkommanderende for Guomindangs hær. Efterhånden som han steg i graderne, blev han desuden centrum for Guomindangs højrefløj og dennes modstand mod kommunisterne i partiet.

Som øverstkommanderende for hæren vandt han hurtigt frem under ”den nordlige kampagne”, som var et militært fremstød, der skulle samle Kina under Guomindang. Dette gav Chiang modet til at lave et kup mod Guomindangs civile regering med udrensning af kommunisterne som spydspids. Til kuppet benyttede han sine kontakter i The Green Gang og en ægteskabsalliance med Sun Yatsens svigerfamilie, der blev beseglet med hans konvertering til metodistisk kristendom.

Efter sit kup gjorde Chiang erobringen af Østkina færdig og begyndte at opbygge en moderne kinesisk stat. Denne stat var dog plaget af flere forhold. Forskellige warlords havde stadig magt, der sad en oprørsregering i Canton (Guangzhou), og kommunisterne ydede fortsat modstand i en række fjerne bjergegne. Fremfor alt angreb Japan forskellige kinesiske områder. Alle disse forhold undergravede Chiangs evne til at få sit program implementeret, men han holdt sig alligevel ved magten.

Med den japanske invasion i 1937 blev Chiang kKaishek øverstkommanderende for den samlade kinesiske modstand og efter 1939 for de allierede styrker på den kinesiske front af Anden Verdenskrig. Denne internationale anerkendelse forhindrede ham dog ikke i at tabe den efterfølgende borgerkrig med kommunisterne og blive fordrevet til Taiwan. Her opbyggede han med amerikansk støtte en autoritær stat, som han styrede indtil sin død.

Ideologi

Fremfor for alt viste Chiangs ideer og politiske mål sig om et nationalistisk ønske om et stærkt Kina. I modsætning til det meste af Guomindang før hans magtovertagelse var dette ønske i høj grad præget af et kompliceret forhold til alt hvad der var moderne. Han søgte at overtage moderne teknologiske og administrative principper, men afviste moderne og udenlandske kulturelle strømninger, dog med kristendom som en åbenlys undtagelse. Han var blandt andet erklæret konfucianer og betragtede moderne kunststrømninger som jazz, modernistisk literatur og abstrakt kunst som ukinesiske og skadelige for ungdommen.

Chiang ignorerede også de dele af Guomindangs program, der krævede en omstilling til demokrati. Demokrati blev aldrig indført i hans regeringstid, hverken i Kina eller på Taiwan. I stedet søgte han at opbygge en stærk stat centreret om militæret og hans politiske ”blåskjortebevægelse”. Det er karakteristisk, at hans tilgang til de fleste problemer involverede militær magt.

Økonomisk modsatte han sig både fri udfoldelse af kapitalisme og kommunistisk plan økonomi. Det første viste sig dels ved en afpresning af rige kinesere til at hjælpe med at finansiere staten, dels ved åbent at kræve en større statslig kontrol over Kinas industrielle produktion. Det sidste kom til udtryk i hans konsekvente modstand mod kommunisterne helt fra tiden som kommandant for Whampoa til hans død på Taiwan.

Overordnet set var Chiang Kaishek i politisk henseende nærmest på skikkelser som Mussolini og andre europæiske fascister og autoritære konservative bevægelser. Dette kom også til udtryk ved, at hans nærmeste internationale partner i 1930’erne var det nazistiske Tyskland, et partnerskab der først ophørte, da den tyske regering under Hitler valgte at skifte partner i Asien til fordel for Japan.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


I den opgående sols land
Shanghai Modern's udsendte reporter bringer her en spændende beretning fra et Japan. som nok skal få folk til at tænke et og andet over vore hjemlige kineseres tilbagestående udviklingsniveau.

Jeg sidder på en café i Tokyos mest moderne bydel, Ginza og nyder en kop af den fineste kaffe og en kage, der ikke ville stikke ud på selv de fineste caféer i Paris, mens jeg ser på trafikken udenfor. Det var her, Japans første vestlige kvarter blev bygget allerede i 1870erne, en tarvelig efterligning af hvad man havde set i Amerika, med dårlige bygninger og ingen artitektonisk elegance. Men sådan er det ikke mere, efter jordskælvet for fire år siden er Ginza blevet genopbygget som et nyt og virkeligt moderne kvarter med vestlige butikker, hvor den japanske overklasse kan købe det seneste nye. Der er stadig et vist stykke til de fineste kvarterer i London eller New York, og naturligvis også til vores egen Bund og Nanjing Road, men ellers er der ikke mange steder der er Ginza overlegne.

Fra vinduet kan jeg se mylderet af japanere, de fleste af mændene her i det sidste nye indenfor jakkesæt, mens kvinderne som regel er mere gammeldags og holder sig til deres lands kimonoer. Blandt de handlende ser man af og til en japansk betjent i moderne vestlig uniform, men som et forsøg på at beskytte hans samurai-ære, er han stadig bevæbnet med et sværd ved siden af hans knippel. Mere vestlige er japanerne trods alt ikke.

Dette ses også, hvis man bevæger sig udenfor Ginza og de få andre moderne enklaver, ud i det almindelige Japan, hvor man pludselig omgives af mennesker i kimonoer og lange, lave rækker af træhuse. Her kunne man have troet, at de ville have bygget i en ny stil efter jordskælvet, men japanerne er stolte folk, der ikke let forkaster deres kultur for noget mere rationelt, hvis ikke den direkte giver dem problemer.

Industri og militær

Dog kan man rundt om de lave traditionelle byggerier se tegn på, at moderne tider ikke blot er noget for nogle særligt indviede. Overalt i og omkring de japanske byer kan man se skorstenene fra Japans mange, moderne fabrikker. Det kan man naturligvis også derhjemme, men her i Japan er de alle ejet af indfødte og har spredt sig overalt i landet. Jeg har ikke besøgt en fabrik, men over hele min rejse har industrien været et nærliggende syn, og efter sigende skulle der i baggårdene i alle de traditionelly gader med deres træhuse kunne findes maskiner til industrifremstilling. Det er noget ganske andet, end hos kineserne, der knap kan drive en mindre silkefabrik, selvom de blot skal kigge lidt op for at se de fineste europæiske forbilleder.

Denne modsætning blev blot endnu tydeligere i går, da jeg var i Yokohama og, på behørig afstand naturligvis, kunne besigtige Japans stolte, moderne flåde i havnen. Flådeområdet var naturligvis bevogtet af japanske soldater, der i modsætning til, hvad vi har set hos kineserne hjemmefra, opfører sig med den højeste disciplin og tydeligt tager deres pligt alvorligt, selv hvis den består af at stå vagt ved en base, som ingen japaner ville drømme om at bryde ind i. Her respekterer man militæret, som til gengæld gør sig værdigt til denne respekt ved at handle efter de ædleste principper og med al udstyr i den fineste orden.

Moderne og traditionel kultur

Japan er i det hele taget et land, der beviser, at orientaleren kan overtage vestlige skikke uden at måtte opgive sit eget særpræg. Som noget ganske nyt ser man, at skoleeleverne i gaderne går i moderne, vestlige uniformer i et militærsnit, der passer fint til japanernes store respekt for militæret. Ganske vist har drenge allerede i en årrække haft deres stilrene, sorte uniformer med militærkasket, men den er blevet stadig mere udbredt. Det nye er, at nu har man på japanske pigeskoler også indført vestlige uniformer inspirerede efter britiske matrossers uniform og med fine, plisserede nederdele efter vestligt mønster. Farverne og formen på knuden foran viser, hvilken skole eleven kommer fra. Om ganske få år vil ingen japansk skoleelev længere gå i traditionelle klæder, men i stedet alle være i disse uniformer.

Men alligevel er japanerne ikke mere moderne, end at de stadig følger deres ældgamle åndereligion, centreret om det hellige bjerg Fuji-yama som enhver japaner med mulighed herfor rejser til for at bestige mindst en gang i livet. Når man ser dette smukke bjerg hæve sig over landskabet, er det ikke svært at se hvorfor, ligesom det har vundet stor popularitet blandt vestlige besøgende i Japan. I morgen tager jeg selv turen.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right