SHANGHAI-LEKSIKON
Guomindang

Guomindang var Kinas væsentligtste nationalistiske parti, navnet betyder bogstaveligt Nationalpartiet.

Guomindang var regeringsbærende i Kina fra 1928 til 1949 og derefter på Taiwan fra 1949 og til 1980erne og er stadig et af Taiwans største politiske partier.

Guomindang blev grundlagt af Sun Yatsen i 1911 som en fusion af de forskellige nationale og republikanske oprørsbevægelser, der modsatte sig det regerende Qing-dynasti. På trods af en hurtig succes med at vælte Qing dynastiet, var Guomindang i store vanskeligheder i sine tidlige år og blev drevet i skjul efter et fejlslagent oprør allerede i 1913.

Fra starten af 1920erne begyndte partiet dog at få succes takket være en ny nationalistisk vækkelse blandt Kinas bybefolkning og støtte fra Sovjetunionen. Herefter opbyggede partiet sin egen stat med hovedstad i Canton (det nuværende Guangzhou) , samt en hær under ledelse af Chiang Kaishek. Formålet med denne hær var at samle landet, der var faldet fra hinanden i årene efter Qing-dynastiets fald, og etablere en national, demokratisk regering for hele Kina. Partiet havde dog store indre spændinger, da det repræsenterede hele bredden af kinesiske nationalister, fra en kommunistisk venstrefløj til en autoritær højrefløj funderet i militæret. Indtil sin død i 1925 dominerede Sun Yatsen dog klart partiet og placerede dets officielle politik nær kommunisterne.

For at samle Kina tog Guomindang sin hær i anvendelse i 1926, da det indledte, hvad det kaldte ”den nordlige kampagne”. I 1928 havde den nordlige kampagne samlet Kina under Guomindangs ledelse, bortset fra de yderste vestlige territorier. Det var dog et forandret Guomindang. I 1927 havde Chiang Kaishek gennemført et militærkup mod Guomindangs civile regering og havde udrenset kommunisterne og stort set alle andre venstreorienterede fra partiet. Yderligere var tankerne om demokrati trådt væsentligt i baggrunden til fordel for militæret og konservative sociale værdier.

Gennem 1930erne opretholdt Guomindang under Chiang Kaisheks ledelse kontrollen med det meste af Kina. Partiet ledede officielt den kinesiske modstand mod den japanske invasion i 1937. Efter Anden Verdenskrigs afslutning tabte Guomindang borgerkrigen mod kommunisterne og blev fordrevet til Taiwan.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


I den opgående sols land
Shanghai Modern's udsendte reporter bringer her en spændende beretning fra et Japan. som nok skal få folk til at tænke et og andet over vore hjemlige kineseres tilbagestående udviklingsniveau.

Jeg sidder på en café i Tokyos mest moderne bydel, Ginza og nyder en kop af den fineste kaffe og en kage, der ikke ville stikke ud på selv de fineste caféer i Paris, mens jeg ser på trafikken udenfor. Det var her, Japans første vestlige kvarter blev bygget allerede i 1870erne, en tarvelig efterligning af hvad man havde set i Amerika, med dårlige bygninger og ingen artitektonisk elegance. Men sådan er det ikke mere, efter jordskælvet for fire år siden er Ginza blevet genopbygget som et nyt og virkeligt moderne kvarter med vestlige butikker, hvor den japanske overklasse kan købe det seneste nye. Der er stadig et vist stykke til de fineste kvarterer i London eller New York, og naturligvis også til vores egen Bund og Nanjing Road, men ellers er der ikke mange steder der er Ginza overlegne.

Fra vinduet kan jeg se mylderet af japanere, de fleste af mændene her i det sidste nye indenfor jakkesæt, mens kvinderne som regel er mere gammeldags og holder sig til deres lands kimonoer. Blandt de handlende ser man af og til en japansk betjent i moderne vestlig uniform, men som et forsøg på at beskytte hans samurai-ære, er han stadig bevæbnet med et sværd ved siden af hans knippel. Mere vestlige er japanerne trods alt ikke.

Dette ses også, hvis man bevæger sig udenfor Ginza og de få andre moderne enklaver, ud i det almindelige Japan, hvor man pludselig omgives af mennesker i kimonoer og lange, lave rækker af træhuse. Her kunne man have troet, at de ville have bygget i en ny stil efter jordskælvet, men japanerne er stolte folk, der ikke let forkaster deres kultur for noget mere rationelt, hvis ikke den direkte giver dem problemer.

Industri og militær

Dog kan man rundt om de lave traditionelle byggerier se tegn på, at moderne tider ikke blot er noget for nogle særligt indviede. Overalt i og omkring de japanske byer kan man se skorstenene fra Japans mange, moderne fabrikker. Det kan man naturligvis også derhjemme, men her i Japan er de alle ejet af indfødte og har spredt sig overalt i landet. Jeg har ikke besøgt en fabrik, men over hele min rejse har industrien været et nærliggende syn, og efter sigende skulle der i baggårdene i alle de traditionelly gader med deres træhuse kunne findes maskiner til industrifremstilling. Det er noget ganske andet, end hos kineserne, der knap kan drive en mindre silkefabrik, selvom de blot skal kigge lidt op for at se de fineste europæiske forbilleder.

Denne modsætning blev blot endnu tydeligere i går, da jeg var i Yokohama og, på behørig afstand naturligvis, kunne besigtige Japans stolte, moderne flåde i havnen. Flådeområdet var naturligvis bevogtet af japanske soldater, der i modsætning til, hvad vi har set hos kineserne hjemmefra, opfører sig med den højeste disciplin og tydeligt tager deres pligt alvorligt, selv hvis den består af at stå vagt ved en base, som ingen japaner ville drømme om at bryde ind i. Her respekterer man militæret, som til gengæld gør sig værdigt til denne respekt ved at handle efter de ædleste principper og med al udstyr i den fineste orden.

Moderne og traditionel kultur

Japan er i det hele taget et land, der beviser, at orientaleren kan overtage vestlige skikke uden at måtte opgive sit eget særpræg. Som noget ganske nyt ser man, at skoleeleverne i gaderne går i moderne, vestlige uniformer i et militærsnit, der passer fint til japanernes store respekt for militæret. Ganske vist har drenge allerede i en årrække haft deres stilrene, sorte uniformer med militærkasket, men den er blevet stadig mere udbredt. Det nye er, at nu har man på japanske pigeskoler også indført vestlige uniformer inspirerede efter britiske matrossers uniform og med fine, plisserede nederdele efter vestligt mønster. Farverne og formen på knuden foran viser, hvilken skole eleven kommer fra. Om ganske få år vil ingen japansk skoleelev længere gå i traditionelle klæder, men i stedet alle være i disse uniformer.

Men alligevel er japanerne ikke mere moderne, end at de stadig følger deres ældgamle åndereligion, centreret om det hellige bjerg Fuji-yama som enhver japaner med mulighed herfor rejser til for at bestige mindst en gang i livet. Når man ser dette smukke bjerg hæve sig over landskabet, er det ikke svært at se hvorfor, ligesom det har vundet stor popularitet blandt vestlige besøgende i Japan. I morgen tager jeg selv turen.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right