SHANGHAI-LEKSIKON
Krig i Shanghai foråret 1927

Shanghai var præget af poltisk og social uro gennem 1920’erne. Det skyldtes de voldsomme modsætninger mellem rige og fattige og hvide og kinesere, men også den store uro i det øvrige Kina. Kina var faldet fra hinanden i flere områder med egne krigsherrer, der bekæmpede hinanden. Nationalistpartiet Guomindang og det kinesiske kommunistparti arbejdede sammen om at samle landet igen. Dette skulle ske ved, at kommunisterne lammede byerne gennem strejker, hvorefter Guomindangs hær angreb og erobrede dem.

I begyndelsen af 1927 nåede Guomindanghæren under ledelse af general Chiang Kai-shek frem til Shanghai. Omkring 6000 kommunister under ledelse af Zhou Enlai hjalp de allerede oprørske fagforeninger i Shanghais kinesiske kvarterer med at organisere en lammende generalstrejke den 19. februar. Men Chiang standsede hæren, og den lokale krigsherre Sun kunne fange mange af strejkelederne og lade dem halshugge. Først da kommunisterne og fagforeningerne selv var ved at erobre byen, angreb Chiangs hær den 22. marts og tog kontrol over de kinesiske kvarterer.

Mellem 22. marts og 12. april var koncessionsområderne underbelejring. Meget store mængder af hjemlandenes tropper var sendt til koncessionsområderne for at forsvare byen, og den var skærmet af pigtråd, barrikader og svære kanonstillinger. Natten mellem den 12. og 13. april skete der imidlertid det, at gangstere, der var allieret med Chiang Kai-shek og det hvide bystyre, angreb kommunisterne og fagforeningslederne og dræbte mange af dem. I de følgende dage blev yderligere omkring 12.000 henrettet som kommunister og i det næste år yderligere 200.000.

Chiang Kai-shek blev efter forræderiet mod sine allierede modtaget som en helt i det hvide Shanghai, der lånte ham penge til at kunne fortsætte sin krig for at blive Kinas nye leder. Dette lykkedes i 1928, hvorefter Chiang Kai-shek var diktator i Kina frem til 1949. Hans store forbillede var den italienske fascistleder Mussolini.

 

Den 22. marts 1927 erobrede Guomindanghæren Shanghais kinesiske bydele fra en lokal krigsherre. Erobringen skete i et samarbejde med kommunisterne og fagforeningerne, som på forhånd havde lammet byen gennem strejker og besættelser af vigtige knudepunkter. På billedet ligger nogle af krigsherren Suns faldne soldater ved en af de barrikader, der beskyttede koncessionsområderne. Stedet er North Zhejiang Road på grænsen til det kinesiske kvarter Zhabei.

 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 I den opgående sols land
Shanghai Modern's udsendte reporter bringer her en spændende beretning fra et Japan. som nok skal få folk til at tænke et og andet over vore hjemlige kineseres tilbagestående udviklingsniveau.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Jeg sidder på en café i Tokyos mest moderne bydel, Ginza og nyder en kop af den fineste kaffe og en kage, der ikke ville stikke ud på selv de fineste caféer i Paris, mens jeg ser på trafikken udenfor. Det var her, Japans første vestlige kvarter blev bygget allerede i 1870erne, en tarvelig efterligning af hvad man havde set i Amerika, med dårlige bygninger og ingen artitektonisk elegance. Men sådan er det ikke mere, efter jordskælvet for fire år siden er Ginza blevet genopbygget som et nyt og virkeligt moderne kvarter med vestlige butikker, hvor den japanske overklasse kan købe det seneste nye. Der er stadig et vist stykke til de fineste kvarterer i London eller New York, og naturligvis også til vores egen Bund og Nanjing Road, men ellers er der ikke mange steder der er Ginza overlegne.

Fra vinduet kan jeg se mylderet af japanere, de fleste af mændene her i det sidste nye indenfor jakkesæt, mens kvinderne som regel er mere gammeldags og holder sig til deres lands kimonoer. Blandt de handlende ser man af og til en japansk betjent i moderne vestlig uniform, men som et forsøg på at beskytte hans samurai-ære, er han stadig bevæbnet med et sværd ved siden af hans knippel. Mere vestlige er japanerne trods alt ikke.

Dette ses også, hvis man bevæger sig udenfor Ginza og de få andre moderne enklaver, ud i det almindelige Japan, hvor man pludselig omgives af mennesker i kimonoer og lange, lave rækker af træhuse. Her kunne man have troet, at de ville have bygget i en ny stil efter jordskælvet, men japanerne er stolte folk, der ikke let forkaster deres kultur for noget mere rationelt, hvis ikke den direkte giver dem problemer.

Industri og militær

Dog kan man rundt om de lave traditionelle byggerier se tegn på, at moderne tider ikke blot er noget for nogle særligt indviede. Overalt i og omkring de japanske byer kan man se skorstenene fra Japans mange, moderne fabrikker. Det kan man naturligvis også derhjemme, men her i Japan er de alle ejet af indfødte og har spredt sig overalt i landet. Jeg har ikke besøgt en fabrik, men over hele min rejse har industrien været et nærliggende syn, og efter sigende skulle der i baggårdene i alle de traditionelly gader med deres træhuse kunne findes maskiner til industrifremstilling. Det er noget ganske andet, end hos kineserne, der knap kan drive en mindre silkefabrik, selvom de blot skal kigge lidt op for at se de fineste europæiske forbilleder.

Denne modsætning blev blot endnu tydeligere i går, da jeg var i Yokohama og, på behørig afstand naturligvis, kunne besigtige Japans stolte, moderne flåde i havnen. Flådeområdet var naturligvis bevogtet af japanske soldater, der i modsætning til, hvad vi har set hos kineserne hjemmefra, opfører sig med den højeste disciplin og tydeligt tager deres pligt alvorligt, selv hvis den består af at stå vagt ved en base, som ingen japaner ville drømme om at bryde ind i. Her respekterer man militæret, som til gengæld gør sig værdigt til denne respekt ved at handle efter de ædleste principper og med al udstyr i den fineste orden.

Moderne og traditionel kultur

Japan er i det hele taget et land, der beviser, at orientaleren kan overtage vestlige skikke uden at måtte opgive sit eget særpræg. Som noget ganske nyt ser man, at skoleeleverne i gaderne går i moderne, vestlige uniformer i et militærsnit, der passer fint til japanernes store respekt for militæret. Ganske vist har drenge allerede i en årrække haft deres stilrene, sorte uniformer med militærkasket, men den er blevet stadig mere udbredt. Det nye er, at nu har man på japanske pigeskoler også indført vestlige uniformer inspirerede efter britiske matrossers uniform og med fine, plisserede nederdele efter vestligt mønster. Farverne og formen på knuden foran viser, hvilken skole eleven kommer fra. Om ganske få år vil ingen japansk skoleelev længere gå i traditionelle klæder, men i stedet alle være i disse uniformer.

Men alligevel er japanerne ikke mere moderne, end at de stadig følger deres ældgamle åndereligion, centreret om det hellige bjerg Fuji-yama som enhver japaner med mulighed herfor rejser til for at bestige mindst en gang i livet. Når man ser dette smukke bjerg hæve sig over landskabet, er det ikke svært at se hvorfor, ligesom det har vundet stor popularitet blandt vestlige besøgende i Japan. I morgen tager jeg selv turen.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right