SHANGHAI-LEKSIKON
Beijing

Beijing er en af de ældste byer i Kina og har en historie, der strækker sig flere hundrede år tilbage før vor tidsregning. Byen har været Kinas hovedstad, siden Ming-dynastiet flyttede hovedstaden fra Nanjing i 1400-tallet. Den dag i dag er det indre Beijing formet efter Ming-dynastiets byplanlægning, og de fleste af byens kendteste bygninger og områder som Den Forbudte By og Himlens Tempel stammer fra denne periode. Beijing er kendetegnet dels ved støvstorme vestfra, dels ved sine karakteristiske lave, grå bygninger og lige gader.

I mellemkrigstiden var Beijing sæde for Kinas officielle regering. Denne stod dog uden reel magt og måtte føje de skiftende warlords, der kontrollerede byen. Dette afholdt dog ikke udenlandske magter fra at opretholde ambassader i byen og benytte aftaler med denne regering til at retfærdiggøre deres politik overfor Kina. Beijing var også hjemsted for Beijing Universitet, Kinas mest prestigefyldte uddannelsesinstitution. Dette sammen med regeringen gjorde Beijing til et af Kinas kulturelle og politiske centre på linje med Shanghai.

I forhold til Shanghai var Beijing en mere traditionel by, hvor lokalt småhåndværk dominerede og moderne industri havde svært ved at få fodfæste. I stedet fungerede byen som et politisk og økonomisk center, der både finansierede industrialiseringen af nabobyen Tianjin og aftog varer fra denne. Dette forhindrede dog ikke, at Beijing havde ringere økonomisk betydning og status i forhold til byens tid som kejserlig hovedstad.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Kan Japan true det hvide herredømme?
Er den japanske politik en trussel for de civiliserede nationer, eller skal vi tværtimod forstå japanerne som nye medlemmer af de civiliseredes klub?

På trods af den spændte situation under belejringen har visse bekymrede røster udtrykt den holdning, at det hverken er bolsjevikkerne eller kinesernes vildledte nationalisme, der er den virkelige trussel mod de hvides herredømme i Shanghai. I stedet peger de bekymrede på en anden gruppe orientalere, nemlig japanerne, hvis aggressive fremfærd og store antal i den internationale zone ifølge dem blot skulle være en forsmag på deres ambitioner for hele Kina. De bekymrede peger også på, at der blandt japanerne skulle være vrede over at være udelukket fra væsentlige beslutninger i Folkeforbundet. Shanghai Modern's internationale ekspert diskuterer disse ideer og vurderer om der er hold i dem.

Ekspansionisme og koloniale ambitioner

Det er uden tvivl rigtigt at Japan har ført krig mod sine naboer, Kina og Rusland og at landet har vundet disse krige. Hermed har japanerne skabt sig et rige bestående af ikke blot deres naturlige territorier på deres øer, men også i det tilbagestående Korea og endnu mere tilbagestående Taiwan. Men som vores korrespondent påpeger, er det kun naturligt at overlegne kulturer underkaster sig mere tilbagestående og bringer dem civilisationens lys og gør deres ressourcer produktive, ligesom konkurence mellem stormagterne er naturlig. Og her har japanerne ikke gjort noget, som de hvide stormagter ikke også har gjort for at vinde deres imperier, den eneste forskel er japanernes orientalske baggrund.

Modernisering og vestliggørelse

Man skal passe på med at overdrive den orientalske baggrund. Naturligvis har japanerne deres særpræg, men de har også hastigt søgt at modernisere deres land og efterligne vestens overlegne civilisation. De har således moderne parlamentariske institutioner og en moderne industri efter de fineste forbilleder i vesten. Man må heller ikke glemme, at japanerne under verdenskrigen sluttede sig til de frie lande imod centralmagterne og ydede ofre for at bringe Tysklands østlige besiddelser under kontrol. Japan har ligeledes stået fast på at holde kommunistisk uvæsen ude af sine territorier. Desuden er det kun nogle unge ildsjæle i hæren, der ikke kan forstå, at Folkeforbundet primært eksisterer for at forhindre, at fremtidige konflikter i Europa kommer ud af kontrol, og at det derfor ikke er et relevant forum for japanerne at være dybt involveret i. Og herhjemme i Shanghai kan vi se, hvor fredelig og ordentlig den japanske befolkning er. Den holder sig til sine territorier og besværer ingen. Derfor mener China Moderns redaktion ikke, at der er hold i bekymringerne for, om japanerne skulle være en reel trussel mod de hvides herredømme i Shanghai.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right