SHANGHAI-LEKSIKON
Guomindang

Guomindang var Kinas væsentligtste nationalistiske parti, navnet betyder bogstaveligt Nationalpartiet.

Guomindang var regeringsbærende i Kina fra 1928 til 1949 og derefter på Taiwan fra 1949 og til 1980erne og er stadig et af Taiwans største politiske partier.

Guomindang blev grundlagt af Sun Yatsen i 1911 som en fusion af de forskellige nationale og republikanske oprørsbevægelser, der modsatte sig det regerende Qing-dynasti. På trods af en hurtig succes med at vælte Qing dynastiet, var Guomindang i store vanskeligheder i sine tidlige år og blev drevet i skjul efter et fejlslagent oprør allerede i 1913.

Fra starten af 1920erne begyndte partiet dog at få succes takket være en ny nationalistisk vækkelse blandt Kinas bybefolkning og støtte fra Sovjetunionen. Herefter opbyggede partiet sin egen stat med hovedstad i Canton (det nuværende Guangzhou) , samt en hær under ledelse af Chiang Kaishek. Formålet med denne hær var at samle landet, der var faldet fra hinanden i årene efter Qing-dynastiets fald, og etablere en national, demokratisk regering for hele Kina. Partiet havde dog store indre spændinger, da det repræsenterede hele bredden af kinesiske nationalister, fra en kommunistisk venstrefløj til en autoritær højrefløj funderet i militæret. Indtil sin død i 1925 dominerede Sun Yatsen dog klart partiet og placerede dets officielle politik nær kommunisterne.

For at samle Kina tog Guomindang sin hær i anvendelse i 1926, da det indledte, hvad det kaldte ”den nordlige kampagne”. I 1928 havde den nordlige kampagne samlet Kina under Guomindangs ledelse, bortset fra de yderste vestlige territorier. Det var dog et forandret Guomindang. I 1927 havde Chiang Kaishek gennemført et militærkup mod Guomindangs civile regering og havde udrenset kommunisterne og stort set alle andre venstreorienterede fra partiet. Yderligere var tankerne om demokrati trådt væsentligt i baggrunden til fordel for militæret og konservative sociale værdier.

Gennem 1930erne opretholdt Guomindang under Chiang Kaisheks ledelse kontrollen med det meste af Kina. Partiet ledede officielt den kinesiske modstand mod den japanske invasion i 1937. Efter Anden Verdenskrigs afslutning tabte Guomindang borgerkrigen mod kommunisterne og blev fordrevet til Taiwan.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Kan Japan true det hvide herredømme?
Er den japanske politik en trussel for de civiliserede nationer, eller skal vi tværtimod forstå japanerne som nye medlemmer af de civiliseredes klub?

På trods af den spændte situation under belejringen har visse bekymrede røster udtrykt den holdning, at det hverken er bolsjevikkerne eller kinesernes vildledte nationalisme, der er den virkelige trussel mod de hvides herredømme i Shanghai. I stedet peger de bekymrede på en anden gruppe orientalere, nemlig japanerne, hvis aggressive fremfærd og store antal i den internationale zone ifølge dem blot skulle være en forsmag på deres ambitioner for hele Kina. De bekymrede peger også på, at der blandt japanerne skulle være vrede over at være udelukket fra væsentlige beslutninger i Folkeforbundet. Shanghai Modern's internationale ekspert diskuterer disse ideer og vurderer om der er hold i dem.

Ekspansionisme og koloniale ambitioner

Det er uden tvivl rigtigt at Japan har ført krig mod sine naboer, Kina og Rusland og at landet har vundet disse krige. Hermed har japanerne skabt sig et rige bestående af ikke blot deres naturlige territorier på deres øer, men også i det tilbagestående Korea og endnu mere tilbagestående Taiwan. Men som vores korrespondent påpeger, er det kun naturligt at overlegne kulturer underkaster sig mere tilbagestående og bringer dem civilisationens lys og gør deres ressourcer produktive, ligesom konkurence mellem stormagterne er naturlig. Og her har japanerne ikke gjort noget, som de hvide stormagter ikke også har gjort for at vinde deres imperier, den eneste forskel er japanernes orientalske baggrund.

Modernisering og vestliggørelse

Man skal passe på med at overdrive den orientalske baggrund. Naturligvis har japanerne deres særpræg, men de har også hastigt søgt at modernisere deres land og efterligne vestens overlegne civilisation. De har således moderne parlamentariske institutioner og en moderne industri efter de fineste forbilleder i vesten. Man må heller ikke glemme, at japanerne under verdenskrigen sluttede sig til de frie lande imod centralmagterne og ydede ofre for at bringe Tysklands østlige besiddelser under kontrol. Japan har ligeledes stået fast på at holde kommunistisk uvæsen ude af sine territorier. Desuden er det kun nogle unge ildsjæle i hæren, der ikke kan forstå, at Folkeforbundet primært eksisterer for at forhindre, at fremtidige konflikter i Europa kommer ud af kontrol, og at det derfor ikke er et relevant forum for japanerne at være dybt involveret i. Og herhjemme i Shanghai kan vi se, hvor fredelig og ordentlig den japanske befolkning er. Den holder sig til sine territorier og besværer ingen. Derfor mener China Moderns redaktion ikke, at der er hold i bekymringerne for, om japanerne skulle være en reel trussel mod de hvides herredømme i Shanghai.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right