SHANGHAI-LEKSIKON
Kolonialisme

I mellemkrigstiden var store dele af kloden af under de forskellige stormagters herredømme. Der var yderligere udbredt enighed blandt europæere og amerikanere om, at resten af verden også burde bringes under hvidt herredømme. De forskellige oversøiske territorier var kendt som kolonier, og både ideen om deres udbredelse og selve systemet med at indlemme verden under de hvide magter var kendt som kolonialisme.

Kolonialismen tog sin begyndelse med opdagelsen af Amerika i slutningen af 1400-tallet og de spanske erobringer af kontinentet. Den spredte sig herfra først til Afrika og Indien, og derefter til Sydøstasien. Formålet med kolonier var dels at bringe resurser til den kontrollerende kolonimagt, dels at sikre områder af strategisk betydning i konkurrencen med andre magter. Resurserne kunne være værdifulde handelsvarer som te eller elfenben, men var typisk værdier, der kunne anvendes industrielt. Der blev også i stor stil rekrutteret soldater og arbejdere fra kolonierne, typisk til at være stationeret i andre kolonier og opretholde kolonimagternes dominans der. Dette afholdt dog ikke kolonimagterne fra at rekruttere flere millioner mænd fra kolonierne til at deltage i første verdenskrig, både som soldater og til forskellige former for industriarbejde.

I modsætning til eksempelvis Indien eller Vietnam blev Kina aldrig fuldt ud en koloni. Landet var for stort og for kaotisk, og der var for mange interesserede stormagter. I stedet tog stormagterne kontrollen over en række områder af særlig interesse som væsentlige havnebyer, miner, jernbaner og lignende. Disse områder blev kendt som koncessioner. Områder der var af mindre interesse, blev overladt til kinesisk kontrol.

Dette særlige koloniale system blev til dels opretholdt ved europæiske ideer om de stærkes ret og det naturlige i, at imperier erobrede svagere stater. Primært blev det dog forsvaret med teorier om medfødte forskelligheder mellem forskellige postulerede racer af mennesker. Teorierne havde deres rødder i 1700-tallet, men havde for alvor taget fart efter at evolutionsteorien blev alment accepteret i 1870'erne. En lang række "videnskaber", der skulle udrede disse forskelle, opstod i de følgende årtier og var alment anerkendte blandt hvide europæere og amerikanere, trods tvivlsomme metoder og manglende resultater.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Kan Japan true det hvide herredømme?
Er den japanske politik en trussel for de civiliserede nationer, eller skal vi tværtimod forstå japanerne som nye medlemmer af de civiliseredes klub?

På trods af den spændte situation under belejringen har visse bekymrede røster udtrykt den holdning, at det hverken er bolsjevikkerne eller kinesernes vildledte nationalisme, der er den virkelige trussel mod de hvides herredømme i Shanghai. I stedet peger de bekymrede på en anden gruppe orientalere, nemlig japanerne, hvis aggressive fremfærd og store antal i den internationale zone ifølge dem blot skulle være en forsmag på deres ambitioner for hele Kina. De bekymrede peger også på, at der blandt japanerne skulle være vrede over at være udelukket fra væsentlige beslutninger i Folkeforbundet. Shanghai Modern's internationale ekspert diskuterer disse ideer og vurderer om der er hold i dem.

Ekspansionisme og koloniale ambitioner

Det er uden tvivl rigtigt at Japan har ført krig mod sine naboer, Kina og Rusland og at landet har vundet disse krige. Hermed har japanerne skabt sig et rige bestående af ikke blot deres naturlige territorier på deres øer, men også i det tilbagestående Korea og endnu mere tilbagestående Taiwan. Men som vores korrespondent påpeger, er det kun naturligt at overlegne kulturer underkaster sig mere tilbagestående og bringer dem civilisationens lys og gør deres ressourcer produktive, ligesom konkurence mellem stormagterne er naturlig. Og her har japanerne ikke gjort noget, som de hvide stormagter ikke også har gjort for at vinde deres imperier, den eneste forskel er japanernes orientalske baggrund.

Modernisering og vestliggørelse

Man skal passe på med at overdrive den orientalske baggrund. Naturligvis har japanerne deres særpræg, men de har også hastigt søgt at modernisere deres land og efterligne vestens overlegne civilisation. De har således moderne parlamentariske institutioner og en moderne industri efter de fineste forbilleder i vesten. Man må heller ikke glemme, at japanerne under verdenskrigen sluttede sig til de frie lande imod centralmagterne og ydede ofre for at bringe Tysklands østlige besiddelser under kontrol. Japan har ligeledes stået fast på at holde kommunistisk uvæsen ude af sine territorier. Desuden er det kun nogle unge ildsjæle i hæren, der ikke kan forstå, at Folkeforbundet primært eksisterer for at forhindre, at fremtidige konflikter i Europa kommer ud af kontrol, og at det derfor ikke er et relevant forum for japanerne at være dybt involveret i. Og herhjemme i Shanghai kan vi se, hvor fredelig og ordentlig den japanske befolkning er. Den holder sig til sine territorier og besværer ingen. Derfor mener China Moderns redaktion ikke, at der er hold i bekymringerne for, om japanerne skulle være en reel trussel mod de hvides herredømme i Shanghai.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right