SHANGHAI-LEKSIKON
Kinas Kommunistiske Parti

Kinas Kommunistiske Parti blev oprettet på en hemmelig konference i den franske koncession i Shanghai i 1921. Partiets inspiration var dels 4. maj bevægelsen, der var en kinesisk protestbevægelse mod den fortsatte vestlige imperialisme efter 1. verdenskrig, dels kommunisternes magtovertagelse i Rusland efter 1917.

I partiets tidlige år underlagde det sig i høj grade direktiver fra Moska om at deltage i Guomindang og satse på national enhed, før det søgte at indføre kommunisme. Dette faldt også godt i tråd med den nationalisme, partiet var opstået af og stadig i høj grad støttede sig til. Kommunisterne fik i begyndelsen en del ud af deltagelsen og kom til at dominere Guomindangs venstrefløj og stod Guomindangs leder Sun Yatsen nær.

Kommunistartiet forfulgte i begyndelsen den klassiske kommunistiske ide om, at kommunismen ville blive opnået takket være byernes arbejderklasse, som ville lave revolution mod deres arbejdsgivere. Ideen om arbejderklassens særlige betydning blev en integreret del af Guomindangs strategi for samlingen af Kina, hvor kommunisterne skulle vække byernes arbejdere til den snarlige befrielse for udenlandske undertrykkere.

Disse principer for arbejdet blev dog brudt med Chiang Kaisheks udrensning af kommunister fra Guomindang fra 1927. Herefter blev aktivitet i byerne umulig, idet enhver kommunistisk aktivitet i Kinas større byer blev slået brutalt ned. Ordrene fra Moskva krævede dog stadig arbejderorganisering, hvilket svækkede båndet mellem Kinas Kommunistiske Parti og Sovjetunionen. I stedet organsierede partiet sig i fjerne bjergegne under ledelse af bondesønnen Mao Zedong.

Guomindang og allierede warlords fordrev flere gange kommunisterne fra deres baser på landet. Sidste gang det skete, var i 1934, hvor partiet næsten blev udslettet og søgte til den fjerneste udkant det næsten kunne finde. Under stadige angreb fra Chiang Kaishek opbyggede partiet her en lokal stat, hvor det eksperimenterede med en landligt funderet kommunisme.

Kampene med Guomindang stoppede midlertidigt i 1937, fordi Japan invaderede Kina. Nu gik kommunisterne i alliance med Guomindang mod japanerne. Enheden holdt ikke hele krigen ud, men parterne blev geografisk adskilt og havde vigtigere sager at give sig til end at bekæmpe hinanden. Kommunisterne benyttede denne mulighed og den legitimitet, som kampen mod japanerne gav dem, til at tage kontrollen over større områder i Nordkina og vinde betragtelig popularitet hos Kinas landbefolkning. Dette gjorde, at partiet kunne vinde over Guomindang i den borgerkrig, der fulgte umiddelbart efter Anden Verdenskrig. I 1949 udråbte Mao Zedong Folkerepublikken Kina.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Kan Japan true det hvide herredømme?
Er den japanske politik en trussel for de civiliserede nationer, eller skal vi tværtimod forstå japanerne som nye medlemmer af de civiliseredes klub?

På trods af den spændte situation under belejringen har visse bekymrede røster udtrykt den holdning, at det hverken er bolsjevikkerne eller kinesernes vildledte nationalisme, der er den virkelige trussel mod de hvides herredømme i Shanghai. I stedet peger de bekymrede på en anden gruppe orientalere, nemlig japanerne, hvis aggressive fremfærd og store antal i den internationale zone ifølge dem blot skulle være en forsmag på deres ambitioner for hele Kina. De bekymrede peger også på, at der blandt japanerne skulle være vrede over at være udelukket fra væsentlige beslutninger i Folkeforbundet. Shanghai Modern's internationale ekspert diskuterer disse ideer og vurderer om der er hold i dem.

Ekspansionisme og koloniale ambitioner

Det er uden tvivl rigtigt at Japan har ført krig mod sine naboer, Kina og Rusland og at landet har vundet disse krige. Hermed har japanerne skabt sig et rige bestående af ikke blot deres naturlige territorier på deres øer, men også i det tilbagestående Korea og endnu mere tilbagestående Taiwan. Men som vores korrespondent påpeger, er det kun naturligt at overlegne kulturer underkaster sig mere tilbagestående og bringer dem civilisationens lys og gør deres ressourcer produktive, ligesom konkurence mellem stormagterne er naturlig. Og her har japanerne ikke gjort noget, som de hvide stormagter ikke også har gjort for at vinde deres imperier, den eneste forskel er japanernes orientalske baggrund.

Modernisering og vestliggørelse

Man skal passe på med at overdrive den orientalske baggrund. Naturligvis har japanerne deres særpræg, men de har også hastigt søgt at modernisere deres land og efterligne vestens overlegne civilisation. De har således moderne parlamentariske institutioner og en moderne industri efter de fineste forbilleder i vesten. Man må heller ikke glemme, at japanerne under verdenskrigen sluttede sig til de frie lande imod centralmagterne og ydede ofre for at bringe Tysklands østlige besiddelser under kontrol. Japan har ligeledes stået fast på at holde kommunistisk uvæsen ude af sine territorier. Desuden er det kun nogle unge ildsjæle i hæren, der ikke kan forstå, at Folkeforbundet primært eksisterer for at forhindre, at fremtidige konflikter i Europa kommer ud af kontrol, og at det derfor ikke er et relevant forum for japanerne at være dybt involveret i. Og herhjemme i Shanghai kan vi se, hvor fredelig og ordentlig den japanske befolkning er. Den holder sig til sine territorier og besværer ingen. Derfor mener China Moderns redaktion ikke, at der er hold i bekymringerne for, om japanerne skulle være en reel trussel mod de hvides herredømme i Shanghai.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right