Daoisme er en organiseret religion af kinesisk oprindelse, der har eksisteret i mere end 2000 år. Den har med tiden udviklet sig og er udbredt i flere lande i verden. Der har været debat om, hvorvidt Daoismen kan kaldes en religion, men der er flere eksempler på, at daoismen er blevet praktiseret på samme måde som andre kinesiske religioner.

Flere praktiserende daoister anser den kinesiske filosof Laozi som grundlægger af Daoismen, og de anvender Laozis værk Dào Dé Jing som guide til at leve et liv i overensstemmelse med Dao. Dette er akademiske eksperter ikke enige i, de mener derimod, at daoismen er en religion uden grundlægger og uden et helligt skrift.

Vigtige begreber og praksis i daoisme

Dao betyder ”vejen” og er det bærende princip for at opnå balance og harmoni mellem naturen og mennesket. Dao er en underlæggende puls i alt. Det er en kraft, der omgiver alting. Balance og harmoni er vigtigt i Daoismen og derfor bærer Yin og Yang også en stor betydning. Yin og Yang er betegnelsen for to kræfter, der komplementerer hinanden og skaber harmoni.

I den klassiske kinesiske tankegang har der været en idé om, at man ved hjælp af alkymi kan finde kilden til evigt liv. Ud fra denne udødelighedstanke har der udviklet sig en kropskultur, hvor man kan kultivere sin Qi (Udtales Chi), som er en universal og altgennemstrømmende livskraft. Meditation, Tai Chi og sund kost er elementer, der kan bruges til at kultivere Qi. Særligt indenfor den senenere klosterdaoisme, Quanzhen, dyrker og kultiverer man Qi.

Guder i daoismen

Daoisme er en religion med mange guder. Der er både guder og udødelige med gudestatus, som hver især er ansvarlig for sit. Fælles for dem er, at de på den ene eller den anden måde er manifestationer af Dao.

Til videre læsning:

Klaus Bo Nielsen: Kinesisk religion og livsanskuelse- fra arkaisk til moderne tid, Aarhus Universitetsforlag 2012.