Kinesiske folkereligion er ikke en separat religion eller en selvstændig lærertradition, men en uorganiseret bevægelse af reel religiøs praksis. Folkereligion er blevet praktiseret helt fra den kinesiske oldtid til og med i dag.

Guder og ånder i den kinesiske folkereligion

Det er svært at kortlægge hele gudebilledet i kinesisk folkereligion, da der bl.a. er egnsspecifikke guder. Jadekejseren, byguden, køkkenguden, gudinden for fødsler, guden for rigdom, barmhjertighedens gudinde og jordguden er nogle af de populære og mest udbredte guddomme.

I Kinas religiøse og kulturelle historie har forfædredyrkelse altid fyldt meget. Forfædredyrkelse praktiseres primært via ofringer til de afdøde. Forestillingen er, at livet i åndeverdenen ikke er meget anderledes end livet i denne verden. Derfor skal de døde have mad, penge og andre materielle fornødenheder, så man sikrer sig, at ens forfædre har det godt. Det er stadig ganske normalt, at man i kinesiske familier har et husalter, hvor der ofte står billeder af de afdøde, røde lys, røgelse og mad.

I Kina skelner man ikke altid mellem, om en gud er buddhistisk, daoistisk eller folkereligiøs. Det er normalt, at livsidealet for en kinesisk familie er et langt og rigt liv, og for at få det må man gå til alle de guder, der kan få dette til at ske. Relationen til de afdøde forfædre skal plejes, fordi man mener, at livets gode og dårlige hændelser skyldes åndernes velvilje eller forbandelse.

Til videre læsning

Klaus Bo Nielsen: Kinesisk religion og livsanskuelse - fra arkaisk til moderne tid, Aarhus Universitetsforlag 2012