Kongfuzianismen er en lærdomstradition med en lang historie. Den praktiseres ikke i nær så høj grad som tidligere, men både klassisk- og nykongfuzianistiske elementer er indlejret i den kinesiske kultur. De kongfuzianistiske tanker stammer fra Kong Fuzi, som levede fra 552 f.vt. til 479 f.vt., og begrebet dækker både over en lærdomstradition, en livsfilosofi, en social etik, religiøse aspekter og et ideologisk politisk system. Etik og moral er to grundlæggende elementer i kongfuzianismen, og de er underliggende strukturer i måden, hvorpå samfundet, familien og individet skal opføre sig.

Kongfuzianistisk skole og dyder

Skolegang og lærdom var vigtige elementer i både elitens og lægfolkets moralske og etiske dannelse. Dyderne, medmenneskelighed (Ren), retfærdighed (Yi), visdom (Zhi) og korrekt adfærd, ritualer og etikette (Li) var væsentlige dele af denne dannelse. En anden vigtig dyd var sønlig ærbødighed (Xiao). Dette begreb dækker over den respekt og ære, der bør udvises ens forældre og forfædre.

Kongfuzianismen som religion

 Religionsforkere diskuterer, om kongfuzianismen er en religion. Det er vanskeligt at afgøre, fordifilosofi, politik og religion i Kina er sammensmeltet i praktisk anvendelse. Men dyderne, Li og Xiao, er med til at give et billede af, hvordan religiøse og spirituelle elementer er tilstede i den kongfuzianistiske tankegang. Dertil kommer også, at kongfuzianismen blev statsreligion under Handynastiet (206 f. vt-220 e. vt), hvilket fortæller at dele af den måde kongfuzianismen er blevet brugt på, var af religiøs karakter.

Til videre læsning

Klaus Bo Nielsen: Kinesisk religion og livsanskuelse - fra arkaisk til moderne tid, Aarhus Universitetsforlag 2012