SHANGHAI-LEKSIKON
Mellemkrigstidens stormagter

I første halvdel af det 20. århundrede var verden i høj grad delt mellem forskellige stormagter og deres kolonier og indflydelsessfærer. Hverken første verdenskrig eller Kinas selvstændighed havde betydet meget for mindskelse af deres indflydelse i Kina og særligt i Shanghai. Hvilke lande var disse stormagter, og hvordan stod de i 1927?

England

Det mægtige britiske imperie havde i løbet af 1700- og 1800-tallet erobret større territorier end noget andet rige i verdenshistorien. Især var dets enorme territorier i Indien bemærkelsesværdige. England var ligeledes landet, der frem for nogen havde etableret europæisk adgang til og delvis dominans over Kina. Første verdenskrig havde dog svækket imperiet betragtelig, både i form af tab og ødelæggelse af materiel under krigen og ved at tvinge det til i betragtelig grad at flytte fokus fra sine kolonier. Yderligere stod xxEnglandxx overfor en stærk selvstændighedsbevægelse i Indien under ledelse af advokaten Mohandas Gandhi. På trods af dette var det britiske imperie stadig en af verdens stærkeste magter, havde det største territorie af nogen stormagt, og briter var den dominerende udenlandske gruppe i Shanghai.

Frankrig

Ligesom England havde Frankrig opbygget et stort, globalt kolonirige gennem det 19. århundrede og efter englænderne var franskmændene de dominerende i det hvide Shanghai og opretholdt deres eget, selvstændige territorie i byen. frankrigs var dog i endnu højere grad en Storbritannien svækket af første verdenskrig og havde et væsentligt mindre kolonirige, og dets rolle i Kina var ofte at være en slags sekundant for englænderne.

Tyskland

Efter samlingen af Tyskland og oprettelsen af det tyske kejserrige i 1871 var Tyskland en hurtigt voksende magt, der forsøgte at opbygge sit eget kolonirige, særligt i territorier i Afrika, Kina og Stillehavet, som endnu ikke var taget af englænderne og franskmændene. Tyskland nederlag i første verdenskrig havde dog betydet, at dets besiddelser blev splittet mellem sejrherrerne, i Kina primært Japan. Tyskland var derfor både økonomisk og politisk irrelevant på den globale scene i 1920’erne. Dette ændrede sig med Hitlers magtovertagelse i begyndelsen af 1930erne hvor Tyskland blev Kinas væsentligste internationale partner, førend det istedet allierede sig med Japan i midten af årtiet.

USA

Ved det 20. århundredes begyndelse havde USA ikke bare endegyldigt erobret og koloniseret hele det store territorie mellem Canada i nord og Mexico i syd, men var også sprunget ud som kolonimagt med erobringen af Filipinerne. Første verdenskrig havde yderligere vist, at USA nu var verdens førende industri- og militærmagt. Dog var USA stadig en væsentligt mere lokalt funderet stormagt end de store koloniriger, og USA spillede en mindre væsentlig rolle i Kina end England, Frankrig, Rusland og Japan.

Sovjetunionen

På grund af sin gradvise kolonisering og erobring af enorme territorier i det nordlige Asien blev Rusland af englænderne længe set som den primære rival i Kina. Alt dette sluttede brat med den russiske revolution i 1917 og den efterfølgende borgerkrig. Borgerkrigen drev store grupper af russere på flugt, og mange endte i landflygtighed i Shanghai. Her kom de til at indtage en vanskelig rolle som den absolutte underklasse blandt de hvide indbyggere. Rusland rejste sig dog igen i 1920’erne som den kommunistiske Sovjetunion, hvor det søgte partnere internationalt ved at støtte både Kinas Kommunistiske Parti og Guomindang i samlingen af Kina. På denne måde kom landet til at spille en væsentlig rolle i Kina i mellemkrigstiden.

Japan

I mellemkrigstiden var Japan en hastigt voksende magt ikke bare i Østasien men globalt. Landet havde som det eneste ikke-hvide land succesfuldt moderniseret sin økonomi og administration efter et kup i 1868. Herefter havde landet i en række krige etableret sin dominans over store dele af Østasien med Korea som det væsentligste territorie og vist sin magt ved at besejre Rusland i en krig i 1905. Efter 1. verdenskrig overtog Japan de russiske og tyske interesseområder i Kina. En række militærkup gennem mellemkrigstiden styrkede denne aggressive, ekspansionistiske politik i Kina med annekteringen af Manchuriet i 1931 og invasionen af Kina i 1937 til følge.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Keder De Dem om søndagen, så se de indfødtes kultur helt tæt på.
Lunghwa Templet er velbesøgt, det er gyldent og det er buddhistisk. Luften er tyk af røg fra de røgelsespinde, kineserne bruger i bøn til deres hedenske guder. Jeg står inde i midten af Lunghwa Templet, omkring mig vimser små kinesere rundt fra tempelbygning til tempelbygning, kun afbrudt af korte ophold, der bruges til bøn.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Tusinde Buddhaer, mangearmede kvinder og andre hedenske guder.

Fordi templet er kinesisk buddhistisk, er der mange forskellige buddhastatuer i templets bygninger. Allerede ved templets indgang møder man den første store statue. Det er en stor, forgyldt statue af en fed buddha, som i folkemunde kaldes en Grinende Buddha. Foran denne statue er der mulighed for at ofre fødevarer til buddhaen, hvilket gøres i stor stil. Inde i tempelgården er der flere forskellige bygninger, og i hver af disse bygninger finder man eksempler på kinesernes farverige og forgyldte religion. Jeg var især betaget af rummet med de tusinde buddhaer. Som navnet antyder, er dette rum fyldt med tusind små, forgyldte buddhafigurer, som står placeret rundt langs væggene. Yderligere fandt jeg en stor gylden statue med mange arme. Meget spændende.

Det er ikke kun Buddha der tilbedes i den kinesiske buddhisme, der er også andre forskellige hedenske guddomme repræsenteret i templet. Disse er sjældent lige så forgyldte, men de er yderst farverige og også meget vigtige for kinesernes hverdagsreligion.

Shanghais templer, offentlige henrettelser og de mange kinesere.

Lunghwa Templet er ikke det eneste tempel i Shanghai. Der er flere både buddhistiske, daoistiske og kongfuzianske templer i byen, men vælger De at besøge Lunghwa Templet, er der mulighed for at De og Deres familie tillige kan overvære en offentlig henrettelse af kinesiske kommunister, da templet i disse måneder også bruges til dette formål. Her skal De dog være opmærksomme på, at der er mange kinesere, som følger Deres mindste bevægelse. For at modvirke dette, kan det være en fordel at De medbringer Deres boy og børnenes Amah, da dette kan tænkes at lette Deres omgang med de mange kinesere.

Vi lever altså i det 20. århundrede

Skønt Lunghwa Templets mange buddhistiske figurer er farverige og interessante, kan Shanghai Moderns rapporter ikke lade være at undre sig over, hvordan størstedelen af kineserne i 1927 så stædigt kan fastholde en tro på de mange hedenske guder og dagligt tilbede en gylden statue med mange arme. Vi lever faktisk i det 20. århundrede. Dette til trods - eller måske netop derfor - vil denne rapporter mene, at Lunghwa Templet er et besøg værd, særligt hvis De er interesserede i den kinesiske kultur.

Selvom det er søndag, behøver De ikke at kede Dem. Tag på søndagsudflugt til Lunghwa Templet og oplev kinesernes religion i autentiske omgivelser.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right