SHANGHAI-LEKSIKON
Sun Yatsen

Sun Yatsen var en af Kinas tidlige nationalister og grundlægger af Guomindang, og bliver både i Kina og Taiwan set som nationens fader. I modsætning til politiske figurer som Mao eller Chiang Kaishek er det stort set ukontroversielt at hylde ham blandt kinsere.

Sun Yatsens livsforløb

I modsætning til de fleste kinesiske politiske ledere havde Sun Yatsen en meget international baggrund. En stor del af hans opvækst var på Hawaii, hvor han fik en vestlig uddannelse, og som ung konverterede han til kristendommen. Allerede i 1880’erne sluttede han sig til revolutionær modstand mod Qing-dynastiet. Han deltog i en fejlslagen opstand, som resulterede, i at han måtte tilbringe en årrække i Japan, hvor han fortsatte med at opbygge en kinesisk opposition. Samtidig hermed støttede han også Filipinerne i deres krig mod USA.

Efter at den politiske situation i Kina tillod ham at vende tilbage, begyndte han igen på at opbygge en modstand mod den kejserlige administration. Disse bestræbelser bragte ham til en position som den vigtigste leder af opstanden i 1911-12, der førte til oprettelsen af Guomindang og udråbelsen af republikken Kina. Her måtte han dog afgive magten til hærens øverstkommanderende Yuan Shikai, som straks gav sig til at konsolidere sin magt. Sun Yatsen og Guomindang gjorde igen oprør men slået, og Sun Yatsen måtte gå i eksil i Japan.

Da Yuan Shikai døde i 1916, vendte Sun Yatsen tilbage og forsøgte at samle resterne af Guomindang og genopbygge det. Dette kom der dog ikke meget ud af før i 1920erne, hvor 4. maj bevægelsen oprettet i skuffelse over den fortsatte vestlige imperialisme efter 1. verdenskrig gav ny opbakning og legitimitet og den nyoprettede Sovjetunion kunne træde til med finansiel og organisatorisk støtte.

I de sidste år af sit liv blev Sun Yatsen en folkehelt, der med Guomindang opbyggede en fungerende stat og hær i Sydkina. I dette arbejde var han nært allieret med både partiets sovjetiske rådgivere og dets kommunistiske venstrefløj, som han dog aldrig sluttede sig til. Hans død i 1925 åbnede for en magtkamp mellem guomindangs højre- og venstrefløj.

Ideologi

Sun Yatsens tænkning centrede sig om tre principper: nationalisme, demokrati og velfærd. For at opnå dem mente han, at landet måtte igennem tre faser. Først en fase hvor en regering blev etableret til at udføre programmet. Derefter en fase hvor befolkningen blev oplyst til at lære at fungere i en demokratisk stat, og endelig som det sidste led implementeringen af demokratiet.

Nationalisme i Sun Yatsens forståelse handlede primært om selvstændighed fra udenlandske magter. Koncessioner skulle ophæves, økonomiske privilegier skulle afskaffes, regeringen skulle ikke underkaste sig udenlandske krav osv. Derudover fastslog han, at det skulle være en kinesisk orienteret nationalisme, ikke en etnisk. Den skulle kunne rumme alle Kinas etniske grupper, hvilket i Sun Yatsens forståelse var Han, Manchuer, Mongoler, Tibetanere og muslimer.

Demokrati skulle implementeres efter vestlige principper med deling af magten, frie valg og muligheden for at kræve folkeafstemninger, samt demokratiske procedurer for mistillidserklæringer overfor regeringen. Han mente dog ikke, at magten skulle tredels men femdeles. Udover en lovgivende, udøvende og dømmende magt skulle der også være en gren, der tog sig af eksamener og en, der skulle overvåge, at de andre fulgte loven.

Sun Yatsens ide om velfærd bestod dels i en skattereform og at regeringen skulle sikre befolkningen adgang til mad, tøj, bolig og transport. De nøjagtige detaljer er dog uklare, da han ikke sagde ret meget om dette princip før sin død, og både kommunisterne og Guomindang gav siden deres egen udlægning af, hvad han mente.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Keder De Dem om søndagen, så se de indfødtes kultur helt tæt på.
Lunghwa Templet er velbesøgt, det er gyldent og det er buddhistisk. Luften er tyk af røg fra de røgelsespinde, kineserne bruger i bøn til deres hedenske guder. Jeg står inde i midten af Lunghwa Templet, omkring mig vimser små kinesere rundt fra tempelbygning til tempelbygning, kun afbrudt af korte ophold, der bruges til bøn.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Tusinde Buddhaer, mangearmede kvinder og andre hedenske guder.

Fordi templet er kinesisk buddhistisk, er der mange forskellige buddhastatuer i templets bygninger. Allerede ved templets indgang møder man den første store statue. Det er en stor, forgyldt statue af en fed buddha, som i folkemunde kaldes en Grinende Buddha. Foran denne statue er der mulighed for at ofre fødevarer til buddhaen, hvilket gøres i stor stil. Inde i tempelgården er der flere forskellige bygninger, og i hver af disse bygninger finder man eksempler på kinesernes farverige og forgyldte religion. Jeg var især betaget af rummet med de tusinde buddhaer. Som navnet antyder, er dette rum fyldt med tusind små, forgyldte buddhafigurer, som står placeret rundt langs væggene. Yderligere fandt jeg en stor gylden statue med mange arme. Meget spændende.

Det er ikke kun Buddha der tilbedes i den kinesiske buddhisme, der er også andre forskellige hedenske guddomme repræsenteret i templet. Disse er sjældent lige så forgyldte, men de er yderst farverige og også meget vigtige for kinesernes hverdagsreligion.

Shanghais templer, offentlige henrettelser og de mange kinesere.

Lunghwa Templet er ikke det eneste tempel i Shanghai. Der er flere både buddhistiske, daoistiske og kongfuzianske templer i byen, men vælger De at besøge Lunghwa Templet, er der mulighed for at De og Deres familie tillige kan overvære en offentlig henrettelse af kinesiske kommunister, da templet i disse måneder også bruges til dette formål. Her skal De dog være opmærksomme på, at der er mange kinesere, som følger Deres mindste bevægelse. For at modvirke dette, kan det være en fordel at De medbringer Deres boy og børnenes Amah, da dette kan tænkes at lette Deres omgang med de mange kinesere.

Vi lever altså i det 20. århundrede

Skønt Lunghwa Templets mange buddhistiske figurer er farverige og interessante, kan Shanghai Moderns rapporter ikke lade være at undre sig over, hvordan størstedelen af kineserne i 1927 så stædigt kan fastholde en tro på de mange hedenske guder og dagligt tilbede en gylden statue med mange arme. Vi lever faktisk i det 20. århundrede. Dette til trods - eller måske netop derfor - vil denne rapporter mene, at Lunghwa Templet er et besøg værd, særligt hvis De er interesserede i den kinesiske kultur.

Selvom det er søndag, behøver De ikke at kede Dem. Tag på søndagsudflugt til Lunghwa Templet og oplev kinesernes religion i autentiske omgivelser.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right