SHANGHAI-LEKSIKON
Kinesisk kunst i mellemkrigstiden

Mellemkrigstiden var på mange måder en brydningstid for kinesisk kunst. Der blev stadig produceret traditionel kinesisk kunst af alle typer, men vestlig indflydelse var tydelig blandt toneangivende kunstnere indenfor alle kunstarter.

Kinas mest indflydelsesrige forfatter i det 20. århundrede, Lu Xun, kan ses som et eksempel på dette. Han var særligt kendt for sin politiske satire over situationen i Kina i en række bøger, der både trak på klassiske kinesiske stilelementer og europæisk modernisme. Sammen med andre af mellemkrigstidens forfattere skrev han på et kinesisk, som lå tæt på talt Mandarin, og som ligger til grund for moderne skrevet kinesisk. Dette moderne sprog stod i kontrast til den traditionelle kinesisk literatur der i høj grad baserede sig på et flere hundrede år gammelt klassisk kinesisk, som ingen længere talte.

Indenfor billedkunsten foretrak man i Kina traditionelt landskabs og naturmotiver. Portrætter fandtes, ligesom religiøse motiver var udbredte i forbindelse med templer, men ingen af dem var lige så indflydelsesrige som landskabsbilleder. Men i mellemkrigstiden oplevede kinesisk billedkunst en eksplosion i interessen for vestlige genrer som futurisme og ekspressionisme, såvel som for sovjetiske stilarter som socialistisk realisme. Traditionelle landskabsmalerier blev stadig malet, men Kinas mest berømmede og anerkendte kunstnere mellemkrigstiden arbejdede i vestlige genrer.

Traditionel kinesisk kunst passede ellers godt med en vestlig kunstforståelse. Idealet indenfor kinesisk kunst havde i århundreder været baseret på den lærde amatør, der udtrykte sine egne følelser og indtryk af verden. Hermed lå traditionel kinesisk kunst på trods af sine stilistiske forskelle på mange måder tæt på europæiske strømninger som impressionismen.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Den urolige kinesiske arbejder
Shanghai Moderns politiske redaktion stiller skarpt på spørgsmålet om de kinesiske arbejderes flirt med kommunismen og på, hvorfor De ikke for alvor behøver at frygte dem trods al deres larmen og strejken.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Her under belejringen af koncessionerne og de voldsomme optøjer som kommunistiske agitatorer har skabt i de kinesiske bydele, trænger et par spørgsmål sig naturligt på hos den opmærksomme: Hvad er de kinesiske arbejdere for nogen, og hvorfor har kommunismen kunnet få sådan et tag i dem?

Indvandrende bønder

Ligesom vi så derhjemme i Europa og Nordamerika under forige århundredes hastige industrialisering, er Kinas arbejdere som regel bønder, der har forladt den fædrene jord for at søge et bedre liv i byen. De kommer i særlig grad fra de nærtliggende provinser og behøver derfor ikke at rejse så langt eller have problemer med at tale med deres overordnede i byen.

Når de ankommer til Shanghai, hyrer lokale kinesere dem til at arbejde på fabrikkerne ejet af forskellige hvide og japanske og, javist, af og til også kinesiske selskaber. Disse selskaber sørger ikke blot for at give dem en løn, så de kan få til livets opretholdelse men ofte også for et hjem til dem selv og deres familie.

 

Ueftertænksomhed og dovenskab

Desværre lider disse arbejdere både af den kinesiske bondes uvidenhed og orientalerens dovenskab og forstår hverken disciplin eller hvordan man naturligvis må yde før man kan nyde. I stedet kræver de konstant flere penge, kortere arbejdstid og ophævelse af den kontrol, der naturligt må til for at overvinde disse uheldige instinkter og sikre, at de udfører deres arbejde.

Men dette kan man reelt ikke lægge dem til last, da de ikke blot udlever deres årtusinder gamle natur og traditioner men også fuldstændigt mangler ansvarlige forbilleder i deres egne miljøer. Missionærerne gør naturligvis et godt arbejde med at nå kineserne både på landet og i byerne, men de er langtfra nok til at kunne nå alle. Blandt kineserne selv er det kun et fåtal, der har lært nok af den vestlige kultur til at kunne være et sådan forbillede. I stedet bliver de kinesiske arbejdere overladt til kommunistiske agitatorer, der opildner deres laveste instinkter og bakker op om deres simple slutninger, samt lover dem at løse alting, blot al orden på fabrikkerne bliver ophævet. Men dette er naturligvis blot forbipasserende, når det bliver klart, at kommunisterne intet gør for dem, vil arbejderne vende sig fra dem.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right