SHANGHAI-LEKSIKON
Når børnene sendes hjem til en god uddannelse

Livet i Shanghai var for de udenlandske familiers vedkommende præget af en tanke om, at livet i deres hjemland var bedre end det, der var muligt i Østen. Maden var bedre i hjemlandet, menneskene mere civiliserede, trafikken mere sikker – listen er endeløs. Alt dette på trods af de privilegier, de udenlandske bosættere nød i Shanghai.

Også på uddannelsesområdet blev forholdene i Shanghai anset for ringere end i de respektive hjemlande. Børnene af de udenlandske familier blev derfor sendt hjem til familie eller på kostskole, så de kunne opnå den ønskede uddannelse. De danske familier, der var bosat i Shanghai, var ingen undtagelse – Stenhus Kostskole, Bogø Kostskole og Haslev Kostskole var blot nogle af de skoler, der havde børn af danske familier bosiddende i Østen.

Et ophold på en dansk skole blev af de danske familier i Shanghai anset som en investering i drengenes uddannelse. Et kostskoleophold var dyrt, og derfor var det oftest forbeholdt drengebørnene, mens pigerne måtte lade sig nøje med en uddannelse på en af Shanghais internationale skoler - for de danske familiers vedkommende evt. med danskundervisning om lørdagen i den danske skole.

Den danske skole blev oprettet i maj 1925 af en gruppe danske forældre, der stiftede The Shanghai Danish School Association. I begyndelsen blev undervisningen forestået af den danske præst i Shanghai, Pastor Morthensen, der underviste børnene hver lørdag i 3 timer i dansk sprog, historie, geografi og religion. I september 1927 blev det besluttet at åbne en egentlig dansk skole, men grundet det lave antal danske børn i byen, blev det aldrig en succes. Da pastor Morthensen rejste hjem til Danmark, blev skolegangen overtaget af den nye danske præst, Pastor Søe. Da denne rejste hjem til Danmark, stoppede undervisningen.

Axel Ejnar Christiansen var udstationeret for Store Nordiske Telegraf-Selskab i Shanghai. Med sig til den kinesiske storby havde han sin familie bestående af hustruen Bodil, døtrene Else og Bitten og sønnen Erik. Da Erik nærmede sig sit 10. år, blev det besluttet, at han skulle til Danmark for at få sig en god dansk uddannelse. Nedenfor er et brev stilet til forstanderen på skolen, Hr. Kragh, indeholdende en liste over de af Eriks ejendele, han fik med til skolen:

Stege, 6. december 1927

Hr. Skoleforstander H.B. Kragh

Hermed følger møbler og inventar tilhørende min søn, Erik.

1 Seng

1 Byldt med 1 madras og 2 skråpuder

1 Klædeskab

1 Servant med Tilbehør

1 Stol

1 Bord

1 Skib

1 Spejdertelt med flag

1 ?ane

2 Billeder i Ramme

I Klædeskabet er anbragt forskellige småartikler.

Påløbende udgift fra Havnen til Skolen vil jeg betale ved Eriks ankomst. Tak for udvist venlighed, og venlig hilsen til Deres Frue,

Deres Axel Christiansen

 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Den urolige kinesiske arbejder
Shanghai Moderns politiske redaktion stiller skarpt på spørgsmålet om de kinesiske arbejderes flirt med kommunismen og på, hvorfor De ikke for alvor behøver at frygte dem trods al deres larmen og strejken.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Her under belejringen af koncessionerne og de voldsomme optøjer som kommunistiske agitatorer har skabt i de kinesiske bydele, trænger et par spørgsmål sig naturligt på hos den opmærksomme: Hvad er de kinesiske arbejdere for nogen, og hvorfor har kommunismen kunnet få sådan et tag i dem?

Indvandrende bønder

Ligesom vi så derhjemme i Europa og Nordamerika under forige århundredes hastige industrialisering, er Kinas arbejdere som regel bønder, der har forladt den fædrene jord for at søge et bedre liv i byen. De kommer i særlig grad fra de nærtliggende provinser og behøver derfor ikke at rejse så langt eller have problemer med at tale med deres overordnede i byen.

Når de ankommer til Shanghai, hyrer lokale kinesere dem til at arbejde på fabrikkerne ejet af forskellige hvide og japanske og, javist, af og til også kinesiske selskaber. Disse selskaber sørger ikke blot for at give dem en løn, så de kan få til livets opretholdelse men ofte også for et hjem til dem selv og deres familie.

 

Ueftertænksomhed og dovenskab

Desværre lider disse arbejdere både af den kinesiske bondes uvidenhed og orientalerens dovenskab og forstår hverken disciplin eller hvordan man naturligvis må yde før man kan nyde. I stedet kræver de konstant flere penge, kortere arbejdstid og ophævelse af den kontrol, der naturligt må til for at overvinde disse uheldige instinkter og sikre, at de udfører deres arbejde.

Men dette kan man reelt ikke lægge dem til last, da de ikke blot udlever deres årtusinder gamle natur og traditioner men også fuldstændigt mangler ansvarlige forbilleder i deres egne miljøer. Missionærerne gør naturligvis et godt arbejde med at nå kineserne både på landet og i byerne, men de er langtfra nok til at kunne nå alle. Blandt kineserne selv er det kun et fåtal, der har lært nok af den vestlige kultur til at kunne være et sådan forbillede. I stedet bliver de kinesiske arbejdere overladt til kommunistiske agitatorer, der opildner deres laveste instinkter og bakker op om deres simple slutninger, samt lover dem at løse alting, blot al orden på fabrikkerne bliver ophævet. Men dette er naturligvis blot forbipasserende, når det bliver klart, at kommunisterne intet gør for dem, vil arbejderne vende sig fra dem.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right