SHANGHAI-LEKSIKON
Silkeopkøb

Den amerikanske journalist Ernest O. Hauser beskriver i sin bog "Shanghai. City for Sale" fra 1940, hvordan opkøbet og salget af råsilke var organiseret i Shanghai:

De markeder, hvor de kinesiske bønder samledes for at afsætte deres kokoner, lå i silkedistrikterne ved yangtzeflodens delta, ikke ret langt fra Shanghai. her mødte så de udenlandske firmaers kompradorer [kinesiske mellemhandlere] op og handlede med bønderne efter at forårsavlen af kokoner var blevet indsamlet, i regelen fra midten af maj til begyndelsen af juni. Hele forårsavlen skulle sælges i løbet af en halv snes dage. Hvis bønderne kunne have holdt deres produkt tilbage i håb om at markedssituationen ville have bedret sig, hvis de havde kunnet handle frit med kompradorerne, kunne de også selv have bestemt deres pris. Men denne udvej var spærret af et monopolsystem, som i praksis gav nogle få priviligerede opkøbere eneret på at tørre silken. Tørreanlæggene repræsenterede en betydelig kapitalanbringelse , bønderne havde ikke råd til selv at bygge dem. og selv om de kunne have skaffet den nødvendige kapital, ville det have været en let sag for de mægtige opkøbere med deres mange forbindelser at bestikke embedsmænd, som skulle uddele licenserne.

Nu er en silkekokon en skrøbelig ting. Den er endnu en levende ting, og hvis man ikke passer omhyggeligt på, bryder dyret gennem sit kostbare hus og ødelægger tråden. Derfor var de kinesiske silkeavlere nødt til at sælge over hals og hoved. De kunne allerhøjst vente en uge, og de var tvunget til at acceptere den pris, som opkøberne og kompradorerne tilbød dem. Dette udspekulerede system viste sig langt stærkere end alle de velmente forsøg som blev gjort på at forbedre de kinesiske silkeavleres usle kår.

Med et stort og betydningsfuldt smil på ansigtet forlod kompradorerne hvert forår Shanghai og lod sig i magelige bærestole føre ud til markedspladserne. Samtidig med indkøbssæsonen strømmede en vægtig flod af sølv bort fra Shanghai, hvilket igen med et urværks regelmæssighed påvirkede settlementets pengemarked. Store kasser, som hver indehold fem tusind sølvdollars blev under behørig beskyttelse afskibet til silkemarkederne før købet endnu havde fundet sted, og der var år hvor fulde femoghalvfjerds millioner kinesiske dollars vandrede ud til Kiangsu, Anhuei og Chekiang på mindre end fjorten dage. Men taipanerne [Shanghais ledende hvide overklasse] gjorde sig ingen bekymringer, de vidste med sikkerhed at metallet snart ville vende tilbage til byen ved flodmundingen.

(...)

Kompradorerne sørgede for at den ædle vare nåede Shanghai i rette tid, at den blev oplagret i kompagniets pakhuse og sorteret efter kvalitet, for senere at forlade Shanghai med amerikansk eller europæisk adresse som "Factory chop", "Double Eagle chop", "Three Dancers chop", "Triton chop" eller "Inferior chop". Men en del af den blev holdt tilbage i Shanghai og forvandlet til de mest luksuøse og overvældende silkefantasier noget menneske kan forestille sig. Den var et rent kinesisk produkt og beregnet på kineserne selv - de hvide damer købte kun importerede varer. Men kinesiske pigebørn og ægtehustruer tilbragte hele eftermiddage i Shanghais silkegader, hvor de gik fra disk til disk og lod sig fortrylle af alle de strålende drømme i hvidt, gult og grønt, lotusrødt og påfugleblåt.

(Her fra den danske udgave Shanghai. By til Salg, Branner 1941, s. 100-102)


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Min barndoms kæreste ven
Da jeg var barn, var jeg bange for mørke, og Shanghai var ikke så oplyst af gadelygter og neon, som den er i dag. Hvor var jeg glad for, at min egen elskede Amah blev hos mig, til jeg sov. Hvad skulle der vær blevet blevet af mig, hvis hun ikke havde været der?
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Mine forældre gik næsten altid ud om aftenen. Det kunne være til middag hos Thompson’erne, eller de skulle i biografen med de tyske Blumenfeldts, eller klubben holdt et arrangement , inden dansestederne åbnede. For mig var det ligegyldigt. Mor begyndt at forberede sig, så snart hun stod op, og når Far kom hjem, var det kun for at hente hende, så fløj de ud til Studebakeren og lod chaufføren transportere dem til aftenens morskab. Dér sad jeg og Lily, min søster, tilbage. Hun var et år ældre end jeg og måske mere hårdfør, jeg ved det ikke. I hvert fald husker jeg ikke, at hun tog det så tungt. Men jeg gjorde. Jeg græd hver eneste gang. Hvad skulle jeg have gjort uden Amah?

Kom, lille herre, kaldte hun med sin blide stemme, og da jeg blot blev stående der med hænderne for ansigtet, kom hun til mig og løftede mig op og sang en kinesisk sang for mig. Ordene forstod jeg ikke, men sødmen i hendes stemme gjorde mig rolig. Og hun ville bære mig ud i køkkenet, hvor jeg fik lov at sidde på gulvet, imens hun lavede mad til os alle tre, og bagefter lod hun mig sove sammen med Lily i Lilys seng.

Vi skulle folde vore hænder og bede vores aftenbøn, i denne sag var Amah ubønhørlig, på trods af, at vi aldrig hørte hende bede selv. Ja, overhovedet aner jeg ikke om hun kendte noget til de hvides gud. Men når vi var færdige, sang hun for os igen, og hun holdt min hånd og veg ikke fra sengen, førend jeg sov.

Amah var min moder og min nærmeste barndomsven, min eneste fortrolige i alle de år, jeg boede hjemme i mine forældres hus. De stunder vi havde sammen - ved sengetid, når hun serverede min morgenmad, når vi var i parken, når hun tog mig med på markedet og lærte mig grønsagernes kinesiske navne, selvom Mor på det strengeste havde forbudt det - de stunder er min barndoms bedste.

Men alt godt får jo ende. En dag blev jeg selv gift. Min kone insisterede på, at det var hendes amah, der skulle flytte med. Lily var på det tidspunkt rejst tilbage til England, så der var ikke andet for end at fyre Amah. Hvor hun dog græd den dag. Jeg ved ikke, hvad der blev af hende. Sådan er livets gang.

 





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right