SHANGHAI-LEKSIKON
Rejsebrev fra Sophie Jensen

Den danske kvinde Sophie Jensen sendte mange breve hjem til sin familie, mens hun rejste rundt i Kina. Her er hun i Kinas sydvestligste provins Yunnan. De tilstande hun beskriver, ændrede sig ikke væsentlig førend provinsen kom ind under Chiang Kaisheks centralstyre i slutningen af 1930’erne.

 

Yuan-yung Tsing 23. november 1922

(...)

For tre uger siden tog vi fra Alauching her til. Herfra kan man nemlig tage til Yunnanfu på 4 dage, dersom vejret er godt, rigtignok er den første dagsrejse herfra umådelig lang og trættende, men det er dog bedre, da man så undgår en ækel kro. Her blev jeg så en uges tid for at få ting ordnet for Frederik og børnene, så at det hele ville være så nemt som muligt når jeg var borte.

Jeg tog allerede herfra den 8nde lige ved daggry, det var egentlig gode nogle dage før, jeg havde bestemt det, men nogle collectorer fra Saltet skulle rejse, og det er altid rart at have selskab.

Så drog vi altså af med 40 soldater og et rejseselskab på guderne må vide hvor mange, alle mullige havde nemlig sluttet sig til os med soldaterne. Vejret var desværre dårligt, småregn hele tiden, så vejen var endnu mere umulig end den plejer, og coolier og soldater drattede efter hinanden, så det var et stolt syn da vi drog ind i Yunnanfu, snavsede og udasede. Jeg sov ikke meget på turen, der var masser af rygter om røvere, som her regerer og plyndrer værre end nogen sinde.

Så er kroerne et rent mareridt, og op skal man før 5, så at man kan være klædt på, have smurt sin mad for dagen og spist frokost, før soldaterne ”blæser ud”, så går det hele nemlig i en ruf, sengetøj og seng, vandfad og bord og et ”møbel”, hver ting bliver hentet af den coolie der skal bære det, bliver pakket op og inden man ser sig om er man på tur igen.

Nå, jeg kom altså godt til Yunnanfu uden at se røverne. Jeg kom der lørdag aften, søndag blev soldaterne - det var alle Salt soldater herfra - betalt af, de skulle gå tilbage mandag morgen.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Min barndoms kæreste ven
Da jeg var barn, var jeg bange for mørke, og Shanghai var ikke så oplyst af gadelygter og neon, som den er i dag. Hvor var jeg glad for, at min egen elskede Amah blev hos mig, til jeg sov. Hvad skulle der vær blevet blevet af mig, hvis hun ikke havde været der?
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Mine forældre gik næsten altid ud om aftenen. Det kunne være til middag hos Thompson’erne, eller de skulle i biografen med de tyske Blumenfeldts, eller klubben holdt et arrangement , inden dansestederne åbnede. For mig var det ligegyldigt. Mor begyndt at forberede sig, så snart hun stod op, og når Far kom hjem, var det kun for at hente hende, så fløj de ud til Studebakeren og lod chaufføren transportere dem til aftenens morskab. Dér sad jeg og Lily, min søster, tilbage. Hun var et år ældre end jeg og måske mere hårdfør, jeg ved det ikke. I hvert fald husker jeg ikke, at hun tog det så tungt. Men jeg gjorde. Jeg græd hver eneste gang. Hvad skulle jeg have gjort uden Amah?

Kom, lille herre, kaldte hun med sin blide stemme, og da jeg blot blev stående der med hænderne for ansigtet, kom hun til mig og løftede mig op og sang en kinesisk sang for mig. Ordene forstod jeg ikke, men sødmen i hendes stemme gjorde mig rolig. Og hun ville bære mig ud i køkkenet, hvor jeg fik lov at sidde på gulvet, imens hun lavede mad til os alle tre, og bagefter lod hun mig sove sammen med Lily i Lilys seng.

Vi skulle folde vore hænder og bede vores aftenbøn, i denne sag var Amah ubønhørlig, på trods af, at vi aldrig hørte hende bede selv. Ja, overhovedet aner jeg ikke om hun kendte noget til de hvides gud. Men når vi var færdige, sang hun for os igen, og hun holdt min hånd og veg ikke fra sengen, førend jeg sov.

Amah var min moder og min nærmeste barndomsven, min eneste fortrolige i alle de år, jeg boede hjemme i mine forældres hus. De stunder vi havde sammen - ved sengetid, når hun serverede min morgenmad, når vi var i parken, når hun tog mig med på markedet og lærte mig grønsagernes kinesiske navne, selvom Mor på det strengeste havde forbudt det - de stunder er min barndoms bedste.

Men alt godt får jo ende. En dag blev jeg selv gift. Min kone insisterede på, at det var hendes amah, der skulle flytte med. Lily var på det tidspunkt rejst tilbage til England, så der var ikke andet for end at fyre Amah. Hvor hun dog græd den dag. Jeg ved ikke, hvad der blev af hende. Sådan er livets gang.

 





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right