SHANGHAI-LEKSIKON
Vestlig kvindemode i 1920’erne

1920’ernes modeideal for kvinder passede bedst til unge, meget slanke kroppe. Den knælange kjole var smal, næsten rørformet og skjulte næsten barm og talje. De tilhørende sko var tilsvarende lette og enkle, men hatten kunne godt være lidt sprælsk med fx en stor fjer stukket i, og den kunne være udformet som en slags turban. Den enkle klokkehat dominerede dog i mange år. En variant i kvindemoden var at klæde sig i modificeret herretøj.

 

To moderigtige unge kvinder i London i midten af 1920’erne.

 

For de heldige, som kunne bære de smalle kjoler, var der tale om en mode, som sikrede større bevægelsesfrihed, end kvindetøj havde givet mulighed for i mange århundreder.

I 1920’erne erobrede jazz- og anden dansemusik verden via grammofonen, og underholdende ugemagasiner og (stum)filmene oplyste om, hvordan ”man” skulle se ud og opføre sig. Magasinerne reklamerede for det nye tøj, og de bragte desuden snitmønstre, så man selv kunne sy noget der lignede, hvis man ikke havde råd eller hvis man boede udenfor de store bycentre. 

Udviklingen i moden skal ses i tæt sammenhæng med industrisamfundets udvikling, der nu var nået til en tilstand, hvor alle blev involverede i dets arbejdsformer og hvor masseproducerede varer kom til at dominere deres forbrug. Som det var tilfældet med andre forbrugsgoder, sikrede den industrielle fremstilling en høj grad af ensartethed i modeudviklingen, ikke blot inden for landets grænser, men over hele den vestlige verden. Det gav også konkurrence imellem producenterne og dermed kamp om forbrugernes gunst. Moden blev en vigtig og meget dynamisk konkurrenceparameter, og konkurrencen fandt sted på trods af skiftende konjunkturer.

Masseproduktionen sikrede også en stigende købekraft, som gjorde, at flere kunne få råd til at være modebevidste. Det forbrugsdominerede samfund, som vi kender i dag, var stærkt på vej.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Min barndoms kæreste ven
Da jeg var barn, var jeg bange for mørke, og Shanghai var ikke så oplyst af gadelygter og neon, som den er i dag. Hvor var jeg glad for, at min egen elskede Amah blev hos mig, til jeg sov. Hvad skulle der vær blevet blevet af mig, hvis hun ikke havde været der?
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Mine forældre gik næsten altid ud om aftenen. Det kunne være til middag hos Thompson’erne, eller de skulle i biografen med de tyske Blumenfeldts, eller klubben holdt et arrangement , inden dansestederne åbnede. For mig var det ligegyldigt. Mor begyndt at forberede sig, så snart hun stod op, og når Far kom hjem, var det kun for at hente hende, så fløj de ud til Studebakeren og lod chaufføren transportere dem til aftenens morskab. Dér sad jeg og Lily, min søster, tilbage. Hun var et år ældre end jeg og måske mere hårdfør, jeg ved det ikke. I hvert fald husker jeg ikke, at hun tog det så tungt. Men jeg gjorde. Jeg græd hver eneste gang. Hvad skulle jeg have gjort uden Amah?

Kom, lille herre, kaldte hun med sin blide stemme, og da jeg blot blev stående der med hænderne for ansigtet, kom hun til mig og løftede mig op og sang en kinesisk sang for mig. Ordene forstod jeg ikke, men sødmen i hendes stemme gjorde mig rolig. Og hun ville bære mig ud i køkkenet, hvor jeg fik lov at sidde på gulvet, imens hun lavede mad til os alle tre, og bagefter lod hun mig sove sammen med Lily i Lilys seng.

Vi skulle folde vore hænder og bede vores aftenbøn, i denne sag var Amah ubønhørlig, på trods af, at vi aldrig hørte hende bede selv. Ja, overhovedet aner jeg ikke om hun kendte noget til de hvides gud. Men når vi var færdige, sang hun for os igen, og hun holdt min hånd og veg ikke fra sengen, førend jeg sov.

Amah var min moder og min nærmeste barndomsven, min eneste fortrolige i alle de år, jeg boede hjemme i mine forældres hus. De stunder vi havde sammen - ved sengetid, når hun serverede min morgenmad, når vi var i parken, når hun tog mig med på markedet og lærte mig grønsagernes kinesiske navne, selvom Mor på det strengeste havde forbudt det - de stunder er min barndoms bedste.

Men alt godt får jo ende. En dag blev jeg selv gift. Min kone insisterede på, at det var hendes amah, der skulle flytte med. Lily var på det tidspunkt rejst tilbage til England, så der var ikke andet for end at fyre Amah. Hvor hun dog græd den dag. Jeg ved ikke, hvad der blev af hende. Sådan er livets gang.

 





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right