SHANGHAI-LEKSIKON
Læserpoesi

Det var almindeligt, at bladene i 1920’erne optog poetiske bidrag fra læserne. Digtene var oftest hyldester til noget i hverdagen, som havde grebet forfatteren, og oftest var de skrevet i en stil, som pegede tilbage mod romantikkens digtere i begyndelsen af 1800-tallet.

Bidraget ”Morgengry i forstaden” blev (i den engelske version) blev bragt i den engelske Shanghai-avis North China Daily News den 21. marts 1927.

 

Illustrationen ”Kvinde i morgenstunden” er lavet af Zhang Ling-tao til et kinesisksproget ugeblad i 1931.

 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 På Astor House bader vi i springvandet
Til trods for at Astor House desværre har åbnet for kinesere, ser Shanghai Moderns udsendte ingen grund til at så tvivl om, at hotellet er verdens bedste gå-i-byen sted
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Stjerner: ****

Selvom større hoteller er kommet til i det seneste år, og selvom de kinesiske banditters kugler endte i facaden under kampene her den 21. marts, holder Astor House stadig standarden overfor alle andre. Det manglede også bare. Byens gamle, fine hotel har trods alt huset berømtheder som Albert Einstein og Charlie Chaplin, og hvis de skal fortsætte med at komme til Shanghai, skal vi have et sted som Astor House.

Tea party i top

Deres udsendte fra Shanghai Modern var til tea party på hotellet. Det var som sædvanlig en uforglemmelig oplevelse. Jazzkongen Paul Whiteman og hans orkester var virkelig veloplagte - især hittet Birth of the Blues fik folk ud på dansegulvet. Og selvom den efterhånden er fire år gammel, bliver den skinnende grønne og blå påfuglebue rundt om scenen ved at imponere. Når den roterer, lyner den i lampernes skær, så de indlagte sten laver skinnende pletter i alle regnbuens farver på det blanke gulv og i de dansendes tøj.

Kølende bassiner

Der har været klaget over, at den manglende air condition gør rummet for varmt. Det er Deres udsende ikke enig i. De store loftsvifter og springvandene køler så rigeligt af, og man kommer jo ikke uden om, at det også er et muntert indslag om aftenen, når nogen af dem, der har fået nok af de våde varer, tager sig en dukkert i bassinerne.

Kineserproblemet

Når Astor House alligevel må undvære den femte stjerne, skyldes det hverken interiør eller betjening. Nej, det skyldes den kedelige udvikling, som Astor selv har været foregangsmand for, med at lukke kinesere ind som andet end tjenere. Det ser ikke godt ud med unge kineserpar, ja endda unge piger uden mandlige ledsagere, som slår smut med øjnene til højre og venstre og i det hele taget bringer dårlig smag og misforstået ligemageri ind i dette gamle, hæderkronede etablissement.

Deres udsendte tog dette billede af Påfuglesalen, lige inden dagens tea party begyndte kl. 17.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right